Language of document : ECLI:EU:C:2015:687

DOMSTOLENS DOM (Første Afdeling)

15. oktober 2015 (*)

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – dieseloliers kvalitet – en national teknisk specifikation, der fastsætter yderligere kvalitetskrav i forhold til EU-retten«

I sag C-251/14,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság, Ungarn, ved afgørelse af 23. april 2014, indgået til Domstolen den 26. maj 2014, i sagen:

György Balázs

mod

Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága,

har

DOMSTOLEN (Første Afdeling)

sammensat af Domstolens vicepræsident, A. Tizzano, som fungerende formand for Første Afdeling, og dommerne F. Biltgen, E. Levits, M. Berger og S. Rodin (refererende dommer)

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: fuldmægtig L. Carrasco Marco,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. april 2015,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        György Balázs ved ügyvéd M. Miszkuly

–        Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága ved jogtanácsos B. Gyenge

–        den ungarske regering ved M. Fehér og G. Koós, som befuldmægtigede

–        den græske regering ved I. Bakopoulos og V. Stroumpouli, som befuldmægtigede

–        Europa-Kommissionen ved A. Tokár og K. Mifsud-Bonnici, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 21. maj 2015,

afsagt følgende

Dom

1        Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350, s. 58), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EUT L 284, s. 1, herefter »direktiv 98/70«), samt af artikel 1, nr. 6) og 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204, s. 37), som ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende frie varebevægelser på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EUT L 363, s. 81, herefter »direktiv 98/34«).

2        Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem György Balázs og Nemzeti Adó- és Vámhivatal Dél-alföldi Regionális Vám- és Pénzügyőri Főigazgatósága (skattegeneraldirektoratet i regionen Del-alföld under det nationale told- og skattedirektorat, herefter »det regionale told- og skattedirektorat«) vedrørende lovligheden af en administrativ afgørelse, der bl.a. pålægger György Balázs en bøde for ikke at have betalt de punktafgifter, han skyldte for sine lagre af dieselolie.

 Retsforskrifter

 EU-retten

Direktiv 98/70

3        Artikel 1 i direktiv 98/70 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer:

»I dette direktiv fastsættes med udgangspunkt i sundheds- og miljømæssige hensyn tekniske specifikationer for brændstoffer til brug i motorkøretøjer med styret tænding og motorkøretøjer med kompressionstænding.«

4        Direktivets artikel 4 med overskriften »Dieselolie« bestemmer i stk. 1, litra e):

»Medlemsstaterne påser, […] at dieselolie senest den 1. januar 2009 kun kan markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med miljøspecifikationerne i bilag IV, med undtagelse af svovlindholdet, som maksimalt må være 10 mg/kg.«

5        Direktivets artikel 5 med overskriften »Frie varebevægelser« bestemmer:

»Ingen medlemsstat må forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af brændstoffer, der er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.«

6        Samme direktivs artikel 6 med overskriften »Markedsføring af brændstoffer med strengere miljøspecifikationer« bestemmer:

»1.      Uanset artikel 3, 4 og 5 og i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 10, kan en medlemsstat træffe foranstaltninger til at kræve, at brændstoffer, for så vidt angår hele bilparken eller en del af den, i bestemte områder kun må markedsføres på dens område, såfremt de er i overensstemmelse med strengere miljøspecifikationer end dem, der er fastsat i dette direktiv, med det formål at beskytte befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et bestemt økologisk eller miljømæssigt følsomt område i denne medlemsstat, når luftforurening eller forurening af grundvandet er eller må formodes at blive et alvorligt og tilbagevendende problem for menneskers sundhed eller for miljøet.

2.      En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af undtagelsen i stk. 1, forelægger forinden Kommissionen en anmodning vedlagt en behørig begrundelse. Begrundelsen skal omfatte dokumentation for, at undtagelsen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke vil forstyrre den frie bevægelighed for personer og varer.

[...]«

7        Bilag IV til direktiv 98/70 fastsætter miljøspecifikationerne for brændstoffer til brug i køretøjer med motor med kompressionstænding. I dette bilag fastsættes begrænsningerne for følgende parametre: cetantallet, massefylde ved 15º C, destillation, polycykliske aromatiske kulbrinter og svovlindhold.

Direktiv 2009/30/EF

8        Af 31. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EUT L 140, s. 88) fremgår følgende:

»Det er hensigtsmæssigt at tilpasse bilag IV til direktiv 98/70/EF for at gøre det muligt at markedsføre dieselbrændstoffer, der har et højere indhold af biobrændstoffer (B7) end det, der foreskrives i standard EN 590:2004 (B5). Denne standard bør ajourføres denne standard i overensstemmelse hermed og bør fastsætte grænser for tekniske parametre, der ikke er medtaget i nævnte bilag, som f.eks. oxidationsstabilitet, flammepunkt, kulstofrest, askeindhold, vandindhold, samlede forureninger, kobberstrimmelkorrosion, smøreevne, kinematisk viskositet, uklarhedspunkt, koldfilterpunkt, fosforindhold, syretal, peroxider, variation i syretal, tilsmudsning af indsprøjtning og tilsætning af additiver for stabilitet.«

Direktiv 98/34

9        Artikel 1 i direktiv 98/34 bestemmer:

»I dette direktiv forstås ved:

[...]

»3)      »teknisk specifikation«: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt, som f. eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering

[...]

6)      »standard«: en teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder:

      [...]

–        »europæisk standard«: en standard, der er vedtaget af et europæisk standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

–        »national standard«: en standard, der er vedtaget af et nationalt standardiseringsorgan, og som er offentligt tilgængelig

[...]

11)      »teknisk forskrift«: en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskrift vedrørende tjenester, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes ved markedsføring, levering eller anvendelse af en tjeneste, eller etablering af en operatør af tjenester i en medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt eller forbud mod levering eller anvendelse af en tjeneste eller mod, at en tjenesteyder etablerer sig, […]

De tekniske forskrifter, der faktisk skal overholdes, er navnlig følgende:

–        en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, der henviser enten til tekniske specifikationer […], hvis overholdelse giver formodning om, at der er overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de nævnte love eller administrative bestemmelser

[...]«

10      Direktivets artikel 8, stk. 1, første afsnit, bestemmer:

»Med forbehold af artikel 10 sender medlemsstaterne straks Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift, medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en international eller europæisk standard, i hvilket tilfælde det vil være tilstrækkeligt at oplyse herom. De meddeler ligeledes Kommissionen grundene til, at det er nødvendigt at indføre en sådan teknisk forskrift, medmindre disse grunde allerede fremgår af udkastet.«

De Europæiske standarder

11      Som det fremgår af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (EUT L 316, s. 12), anerkender Den Europæiske Union Den Europæiske Standardiseringsorganisation som en europæisk standardiseringsorganisation.

12      Den Europæiske Standardiseringsorganisation vedtog for første gang i 1993 en standard for europæiske dieselolier, dvs. standarden EN 590:1993, der bl.a. fastsatte et flammepunkt, eller en antændelsestemperatur, som angiver den laveste temperatur, ved hvilken der fordamper så meget brændstof, at der kan dannes brændbare blandinger med luft, som kan antændes ved kontakt med en varmekilde, idet denne temperatur er på mindst 55º C for disse brændstoffer. Denne værdi gentages på samme måde i erstatningsstandarderne EN 590:1999, EN 590:2009 og EN 590:2013.

 Ungarsk ret

Den ministerielle bekendtgørelse 20/2008 og den ungarske standard MSZ EN 590:2009

13      På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen var de kvalitative betingelser for gasolie fastsat ved bekendtgørelse udstedt af Ministeren for transport, telekommunikation og energi nr. 20/2008 af 22. august 2008 om betingelserne for brændstoffers kvalitet. Denne bekendtgørelse, der bl.a. havde til formål at gennemføre direktiv 98/70, indeholdt ikke noget krav om dieseloliers flammepunkt.

14      Derimod indeholdt den ungarske standard MSZ EN 590:2009, der havde til formål at gennemføre den europæiske standard EN 590:2009, et sådant krav vedrørende dieselolies flammepunkt.

Lov nr. XXVIII fra 1995 om nationale standarder

15      § 3, litra c) og h), i lov nr. XXVIII af 1995 om nationale standarder bestemmer:

»De følgende grundlæggende principper finder anvendelse på nationale standarder:

[...]

c)      deltagelse i nationale standarder samt overholdelse heraf er frivillig

[...]

h)      tilpasning til internationale og europæiske standarder.«

16      Den nævnte lovs § 6, stk. 1, bestemmer:

»Overholdelse af den nationale standard er frivillig.«

17      Samme lovs § 8, stk. 1, litra b), bestemmer:

»Det ungarske standardiseringskontors opgaver omfatter:

[...]

b)      offentliggørelse af de europæiske standarder som nationale standarder i overensstemmelse med de dertil knyttede harmoniseringsopgaver og de frister, der er tildelt medlemmerne af de europæiske standardiseringsorganisationer.«

Lov om punktafgifter

18      § 110, stk. 13, i lov nr. CXXVII af 2003 om punktafgifter og markedsføring af punktafgiftspligtige varer (herefter »lov om punktafgifter«) bestemmer:

»[...] Fra tanke på andre servicestationer [end dem, der leverer brændstof til luftfartøjer,] kan der kun, og udelukkende ved hjælp af brændstofpumper, sælges [...] gasolier, som er omfattet af KN-kode 2710 19 41, og brændsel til opvarmning, som er omfattet af KN-kode 2710 19 41 og 2710 19 45, samt biodiesel og ethanol E85, som er i overensstemmelse med de gældende ungarske standarder.«

 Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

19      Den 5. oktober 2009 blev György Balázs’ lagre af dieselolie underkastet en afgiftskontrol i henhold til lov om punktafgifter.

20      Ved analysen af en i den forbindelse udtaget prøve blev det konstateret, at dieseloliens flammepunkt ikke overholdt bestemmelserne i den ungarske standard MSZ EN 590:2009. Den målte værdi var nemlig 44º C i stedet for den højere værdi på 55º C, der var foreskrevet efter denne standard.

21      Afdelingen i Kiskörös (Ungarn) af direktoratet for told- og skatteinspektion i provinsen Bács-Kiskun under den nationale told- og skatteforvaltning fastslog ved afgørelse af 21. marts 2013, at György Balázs havde tilsidesat lov om punktafgifter, og det blev pålagt ham at betale en bøde på 4 418 080 HUF (ca. 14 138 EUR), punktafgifter på 883 616 HUF (ca. 2 828 EUR) samt 58 900 HUF (ca. 189 EUR) til dækning af udgifter til en sagkyndig erklæring. Det regionale told- og skattedirektorat stadfæstede denne afgørelse den 13. juni 2013.

22      György Balázs anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság (forvaltnings- og arbejdsret i Kecskemét) og påberåbte sig bl.a. direktiv 98/34 og lov nr. XXVIII af 1995 om nationale standarder, hvorefter overholdelsen af en national standard såsom den ungarske standard MSZ EN 590:2009 er frivillig.

23      Den forelæggende ret har endvidere bemærket, at denne standard ikke var tilgængelig på ungarsk på datoen for den i hovedsagen omhandlede afgiftskontrol.

24      På den baggrund har Kecskeméti Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság besluttet at udsætte sagen og forelægge følgende præjudicielle spørgsmål for Domstolen:

»1)      Skal artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i […] direktiv 98/70 […] fortolkes således, at der, ud over de kvalitetskrav, som er fastsat i den nationale lovgivning, der er vedtaget på grundlag af dette direktiv, ikke i medfør af anden national lovgivning kan pålægges leverandører af brændstof supplerende kvalitetskrav i forhold til direktivets bestemmelser, som er fastsat i en national standard?

2)      Skal artikel 1, nr. 6) og 11), i […] direktiv 98/34 […] fortolkes således, at hvis en teknisk forskrift (i den foreliggende sag en ministeriel bekendtgørelse udstedt i medfør af en lovbestemt bemyndigelse) er i kraft, kan anvendelsen af en national standard, som er vedtaget inden for samme område, kun være frivillig, dvs. at loven ikke kan foreskrive, at anvendelsen heraf er obligatorisk?

3)      Opfyldes kriteriet om, at den nationale standard skal være offentligt tilgængelig, som er fastsat i artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34[…], af en standard, som på det tidspunkt, hvor den ifølge den administrative myndighed skulle have fundet anvendelse, ikke var tilgængelig på det nationale sprog?«

 Formaliteten vedrørende anmodningen om præjudiciel afgørelse

25      Det regionale told- og skattedirektorat har under retsmødet rejst tvivl om, hvorvidt anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling, idet de præjudicielle spørgsmål ikke har nogen forbindelse med de faktiske omstændigheder i hovedsagen. Ifølge dette direktorat omhandler den for den forelæggende ret anfægtede afgørelse alene punktafgifter, der ikke blev betalt, og pålægger ikke specifikt sanktioner for overtrædelsen af de kvalitative krav vedrørende dieselolie.

26      Det skal i den henseende bemærkes, at der ifølge fast retspraksis er en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante. Domstolen kan kun afvise en anmodning om en præjudiciel afgørelse fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en sagligt korrekt besvarelse af de stillede spørgsmål (jf. bl.a. domme Budějovický Budvar, C-478/07, EU:C:2009:521, præmis 63, Zanotti, C-56/09, EU:C:2010:288, præmis 15, og Melki og Abdeli, C-188/10 og C-189/10, EU:C:2010:363, præmis 27).

27      Selv om det i det foreliggende tilfælde antages, at den afgørelse, der anfægtes for den forelæggende ret, ikke direkte har til formål at sanktionere overtrædelsen af de kvalitative krav i forhold til dieselolier, er det ikke desto mindre tilfældet, således som det regionale told- og skattedirektorat har medgivet, at resultaterne af undersøgelserne af flammepunktet under alle omstændigheder har gjort det muligt at fastslå, at György Balázs solgte brændstof, der er pålagt en højere afgift end den dieselolie, der blev svaret afgift af.

28      På det grundlag kan det ikke gøres gældende, at det er åbenbart, at den fortolkning af EU-retten, som den forelæggende ret har anmodet om, ikke har nogen forbindelse til genstanden for tvisten i hovedsagen.

29      Heraf følger, at anmodningen om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling.

 Om de præjudicielle spørgsmål

 Det første spørgsmål

30      Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 98/70 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat i sin nationale ret fastsætter yderligere kvalitetskrav med henblik på markedsføring af dieselolie ud over dem, der er fastsat i dette direktiv, såsom det i hovedsagen omhandlede krav vedrørende flammepunktet.

31      Med henblik på at besvare dette spørgsmål skal det indledningsvis for det første bemærkes, at i henhold til artikel 5 i direktiv 98/70 kan ingen medlemsstat hverken forbyde, begrænse eller forhindre markedsføring af brændstoffer, der opfylder kravene i dette direktiv.

32      For det andet fremgår det af retsgrundlaget for direktiv 98/70 og dets senere ændringer, nemlig henholdsvis artikel 100 A EF og 95 EF (nu artikel 114 TEUF) vedrørende tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på det indre markeds oprettelse og funktion, og af første betragtning til det nævnte direktiv, at dette har til formål indbyrdes at tilnærme medlemsstaternes lovgivning med henblik på at fjerne eventuelle forskelle på området for de specifikationer, der gælder for brændstoffer.

33      Således følger det både af ordlyden af artikel 5 i direktiv 98/70 og af formålet med dette direktiv, at dette bl.a. for så vidt angår de specifikationer, der er fastsat i dettes artikel 4, stk. 1, sammenholdt med bilag II og IV dertil, pålægger udtømmende krav, som medlemsstaterne alene kan fravige under de begrænsede betingelser, der er fastsat i samme direktivs artikel 6.

34      Som anført af generaladvokaten i punkt 39-47 i forslaget til afgørelse er konstateringen i den ovenstående præmis imidlertid alene gyldig inden for grænserne for det materielle anvendelsesområde for direktiv 98/70, dvs. i det omfang, der er tale om tekniske specifikationer for brændstoffer, som dette direktiv har til formål at harmonisere.

35      Det fremgår nemlig af det nævnte direktivs artikel 1, der definerer dets anvendelsesområde, at direktivet med udgangspunkt i sundheds- og miljømæssige hensyn omhandler de tekniske specifikationer for de omhandlede brændstoffer.

36      I overensstemmelse med dette formål med direktiv 98/70 benævnes specifikationerne i bilag I-IV til direktivet »miljøspecifikationer«.

37      Endvidere vedrører ordningen for fravigelse i nævnte direktivs artikel 6 alene vedtagelsen af strengere miljøspecifikationer end dem, der er fastsat i direktivet, nemlig dem, således som det fremgår af artikel 6, stk. 1, der beskytter »befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et bestemt økologisk eller miljømæssigt følsomt område«.

38      Det følger heraf, at direktiv 98/70 ikke har til formål at harmonisere alle de kvalitative krav eller tekniske specifikationer, der ville kunne anvendes på de omhandlede brændstoffer og dermed forbyde medlemsstaterne at fastsætte begrænsninger eller fravigelser i den henseende, men alene omhandler de tekniske specifikationer for brændstoffer, der har en miljømæssig rækkevidde i direktivets forstand, dvs. dem, der hviler på sundhedsmæssige og miljømæssige hensyn.

39      For så vidt angår den specifikation for dieselolies flammepunkt, der er omhandlet i hovedsagen, må det konstateres, at det fremgår både af den tekniske definition af dette parameter, således som gengivet i nærværende doms præmis 12, og af de erklæringer, som parterne i hovedsagen har fremsat under retsmødet, at denne specifikation principielt skal garantere dieseloliens produktsikkerhed og endvidere har betydning for funktionsdygtigheden og beskyttelsen af motorkøretøjers motorer. På denne måde har fastsættelsen af flammepunktet desuden til formål at beskytte forbrugerne mod skader på deres køretøjer.

40      Dermed finder direktiv 98/70, navnlig artikel 5 heri, ikke anvendelse på en specifikation som den om flammepunktet, der er omhandlet i hovedsagen, og er derfor ikke til hinder for, at medlemsstaterne underkaster markedsføringen af dieselolie et sådant krav, for så vidt som dette krav ikke udgør en teknisk specifikation vedrørende sundhed og miljø som omhandlet i direktivet.

41      Det bemærkes desuden, at 31. betragtning til direktiv 2009/30 udtrykkeligt opfordrer til at ajourføre standarden EN 590:2004 og til at »fastsætte grænser for tekniske parametre, der ikke er medtaget i [bilag IV til direktiv 98/70]«, herunder flammepunktet, hvilket underbygger den omstændighed, at direktivet som udgangspunkt ikke er til hinder for den type yderligere parametre.

42      For så vidt som den i hovedsagen omhandlede specifikation således ikke henhører under det område, der er harmoniseret ved direktiv 98/70, bemærkes for det første, at det af Domstolens praksis fremgår, at en medlemsstat i forbindelse med markedsføring på dens område af en vare, der ikke er omfattet af tekniske specifikationer, der er harmoniserede eller anerkendt på unionsplan, alene kan stille krav, der er i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af EUF-traktaten, herunder i det foreliggende tilfælde princippet om de frie varebevægelser, der er fastsat i artikel 34 TEUF og 36 TEUF (jf. i denne retning domme Kommissionen mod Portugal, C-432/03, EU:C:2005:669, præmis 35, og Lidl Magyarország, C-132/08, EU:C:2009:281, præmis 45).

43      For det andet må det bemærkes, at det i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv 98/34 påhviler medlemsstaterne med henblik på, at der foretages en præventiv kontrol på grundlag af bestemmelserne om varernes frie bevægelighed og navnlig for så vidt angår berettigelsen af de restriktioner, der kan opstå i den forbindelse, at sende de udkast til forskrifter, ved hvilke tekniske specifikationer gøres bindende, til Kommissionen, inden de træder i kraft (jf. i denne retning Sandström, C-433/05, EU:C:2010:184, præmis 42, og Belgische Petroleum Unie m.fl., C-26/11, EU:C:2013:44, præmis 49 og 50).

44      Henset til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 98/70 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat i sin nationale ret fastsætter yderligere kvalitetskrav med henblik på markedsføring af dieselolie ud over dem, der er fastsat i dette direktiv, såsom det i hovedsagen omhandlede krav vedrørende flammepunktet, da der ikke er tale om en teknisk specifikation for dieselolie, der har til formål at beskytte sundheden og miljøet i henhold til det nævnte direktiv.

 Det andet spørgsmål

45      Det bemærkes indledningsvis, at det af forelæggelsesafgørelsen fremgår, at den ungarske standard MSZ EN 590:2009, der fastsætter specifikationen for den i hovedsagen omhandlede dieselolies flammepunkt, og som har til formål at gennemføre den europæiske standard EN 590:2009, har bindende virkning efter ungarsk ret i henhold til § 110, stk. 13, i lov om punktafgifter.

46      I den forbindelse ønsker den forelæggende ret med sit andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, nr. 6) og 11), i direktiv 98/34 skal fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat gør en national standard såsom den ungarske standard MSZ EN 590:2009, der er omhandlet i hovedsagen, bindende.

47      I den henseende bemærkes for det første, at der ikke er noget, der indikerer, at det af artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34, der alene indeholder en definition af, hvad der bl.a. udgør en europæisk eller en national standard efter dette direktiv, eller af denne artikels nr. 11), der definerer begrebet »teknisk forskrift«, følger, at en sådan standard ikke – hverken helt eller delvist – kan gøres bindende af en medlemsstats lovgiver.

48      Det bemærkes for det andet, at det af ordlyden af artikel 8, stk. 1, første afsnit, i direktiv 98/34 følger, at en europæisk eller international standard kan gøres bindende af en medlemsstat ved at gengive den i en teknisk standard, der pr. definition har bindende virkning. Således som generaladvokaten har bemærket i punkt 65 i forslaget til afgørelse, er der ikke nogen grund til at antage, at en sådan gengivelse skulle være udelukket for så vidt angår en national standard, navnlig når denne som i hovedsagen svarer til en europæisk standard.

49      På det grundlag skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 1, nr. 6) og 11), i direktiv 98/34 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat gør en national standard såsom den ungarske standard MSZ EN 590:2009, der er omhandlet i hovedsagen, bindende.

 Det tredje spørgsmål

50      Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, at den nationale standard MSZ EN 590:2009 på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke var tilgængelig på ungarsk, men kun på engelsk.

51      I den sammenhæng og med hensyn til kriteriet om, at standarder skal være offentligt tilgængelige som fastsat i artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34, ønsker den forelæggende ret med sit tredje spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om denne bestemmelse skal fortolkes således, at den stiller krav om, at en national standard som omhandlet i den nævnte bestemmelse skal gøres tilgængelig på den berørte medlemsstats officielle sprog.

52      Som det allerede er blevet anført i nærværende doms præmis 47 indeholder artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34 alene en definition af, hvad der udgør en standard efter dette direktiv, idet denne bestemmelse desuden ikke har til formål at fastsætte kravene i sig selv vedrørende standarderne, men at fastsætte en procedure for meddelelser på området for standarder og tekniske specifikationer, og dermed en præventiv kontrol med henblik på at beskytte de frie varebevægelser (jf. i denne retning dom Belgische Petroleum Unie m.fl., C-26/11, EU:C:2013:44, præmis 49).

53      Der kan således ikke af samme direktivs artikel 1, nr. 6), udledes et krav om, at en standard som omhandlet i denne bestemmelse, der er tilgængelig på engelsk, skal gøres tilgængelig også på den berørte medlemsstats sprog, idet der ikke i det nævnte direktiv foreligger nogen angivelse herom.

54      Under hensyntagen til de ovenstående bemærkninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34 skal fortolkes således, at den ikke stiller krav om, at en standard som omhandlet i den nævnte bestemmelse skal gøres tilgængelig på den berørte medlemsstats officielle sprog.

 Sagens omkostninger

55      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Første Afdeling) for ret:

1)      Artikel 4, stk. 1, og artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat i sin nationale ret fastsætter yderligere kvalitetskrav med henblik på markedsføring af dieselolie ud over dem, der er fastsat i dette direktiv, såsom det i hovedsagen omhandlede krav vedrørende flammepunktet, da der ikke er tale om en teknisk specifikation for dieselolie, der har til formål at beskytte sundheden og miljøet i henhold til det nævnte direktiv.

2)      Artikel 1, nr. 6) og 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester, som ændret ved Rådets direktiv 2006/96/EF af 20. november 2006, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat gør en national standard såsom den ungarske standard MSZ EN 590:2009, der er omhandlet i hovedsagen, bindende.

3)      Artikel 1, nr. 6), i direktiv 98/34, som ændret ved direktiv 2006/96, skal fortolkes således, at den ikke stiller krav om, at en standard som omhandlet i den nævnte bestemmelse skal gøres tilgængelig på den berørte medlemsstats officielle sprog.

Underskrifter


* Processprog: ungarsk.