Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 19. september 2013 – Pensionsversicherungsanstalt mod Peter Brey (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof – Østrig)
(Sag C-140/12) 1
(Fri bevægelighed for personer – unionsborgerskab – direktiv 2004/38/EF – ret til ophold i mere end tre måneder – artikel 7, stk. 1, litra b) – person, der ikke længere er arbejdstager – alderspensionsberettiget – betingelse om at være i besiddelse af tilstrækkelige midler til ikke at blive en byrde for værtsmedlemsstatens »sociale system« – ansøgning om en særlig, ikke-bidragspligtig kontantydelse – udligningstillæg, der supplerer alderspension – forordning (EF) nr. 883/2004 – artikel 3, stk. 2, og artikel 70 – bopælsmedlemsstatens kompetence – betingelser for tildeling – lovlig opholdsret på det nationale område – overensstemmelse med EU-retten)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pensionsversicherungsanstalt
Sagsøgt: Peter Brey
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse – Oberster Gerichtshof – fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158, s. 77), som ændret – retten for en unionsborger, der ikke længere er erhvervsmæssigt beskæftiget, til at opholde sig mere end tre måneder på en anden medlemsstats område – situation, hvor den pågældende oppebærer en pension, der er mindre end eksistensminimum i værtsmedlemsstaten, og derfor har ansøgt om et udligningstillæg (»Ausgleichszulage«), der har karakter af en særlig ikke-bidragspligtig kontantydelse
Konklusion
EU-retten, således som den bl.a. følger af artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 4, og artikel 24, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der, selv for perioden efter de tre måneders ophold, under alle omstændigheder og automatisk udelukker tildeling af en ydelse såsom udligningstillægget i § 292, stk. 1, i den generelle lov om social sikring (Allgemeines Sozialversicherungsgesetz), som ændret fra den 1. januar 2011 ved finansloven for 2011 (Budgetbegleitgesetzes 2011), til en statsborger fra en anden medlemsstat, der ikke er erhvervsaktiv, med den begrundelse, at han – på trods af, at han har opnået et bevis for registrering – ikke opfylder betingelserne for at opnå en lovlig opholdsret på mere end tre måneder på den førstnævnte medlemsstats område, idet en sådan opholdsret er betinget af, at denne statsborger råder over tilstrækkelige midler til ikke at ansøge om det nævnte tillæg.
________________________1 EUT C 165 af 9.6.2012.