Language of document :

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 23. april 2015 – Subdelegación del Gobierno en Guipuzkoa - Extranjeria mod Samir Zaizoune (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco – Spanien)

(Sag C-38/14) 1

(Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – direktiv 2008/115/EF – fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold – artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1 – national lovgivning, hvorefter der efter omstændighederne enten pålægges en bøde eller sker udsendelse)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Subdelegación del Gobierno en Guipuzkoa - Extranjeria

Sagsøgt: Samir Zaizoune

Konklusion

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, navnlig artikel 6, stk. 1, og artikel 8, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 2 og 3, skal fortolkes således, at det er til hinder for en lovgivning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter der i tilfælde af tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold i denne stat, efter omstændighederne, enten pålægges en bøde eller sker udsendelse, idet de to foranstaltninger gensidigt udelukker hinanden.

____________

____________

1 EUT C 93 af 29.3.2014.