Language of document :

Appel iværksat den 22. januar 2018 af Claire Staelen til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 28. november 2017 i sag T-217/11 REV, Staelen mod Den Europæiske Ombudsmand

(Sag C-45/18 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Claire Staelen (ved advokat V. Olona)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Ombudsmand

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Kendelse T-217/11 RENV ophæves.

Det fastslås, at begæringen om genoptagelse af dom T-217/11 antages til realitetsbehandling.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagsomkostningerne i alle instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten anført flere anbringender:

Artikel 169 i Rettens procesreglement er delvis ulovlig.

Artikel 169, stk. 1, i Rettens procesreglement er tilsidesat.

Urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og en retlig fejl, for så vidt som Retten kvalificerede afgørelsen af 19. maj 2005 både som en liste over egnede ansøgere og som en afgørelse om forlængelse af listen over egnede ansøgere.

Retlig fejl for så vidt som Retten har lagt til grund, at en afgørelse, der ikke er meddelt til alle dens adressater, kan påberåbes, og tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

Urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder og Rettens åbenbart modstridende konklusioner vedrørende appellantens angiveligt manglende omhu og tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning.

Manglende begrundelse vedrørende de nye faktiske omstændigheders afgørende karakter.

____________