Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Belgien) den 11. april 2016 – État Belge mod Max-Manuel Nianga

(Sag C-199/16)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Conseil d'État

Parter i hovedsagen

Sagsøger: État Belge

Sagsøgt: Max-Manuel Nianga

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold sammenholdt med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og under hensyn til retten til at blive hørt, som udgør en integrerende del af retten til forsvar, der er et almindeligt EU-retligt princip, sådan som det finder anvendelse i forbindelse med nævnte direktiv, fortolkes således, at den pålægger den nationale myndighed at tage hensyn til barnets tarv, familieliv og den pågældende tredjelandsstatsborgers helbredstilstand, når den træffer den i direktivets artikel 2, stk. 4, og artikel 6, stk. 1, omhandlede afgørelse om tilbagesendelse, eller når den i samme direktivs artikel 3, nr. 4, og artikel 8 omhandlede udsendelse finder sted?

____________