Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 19. december 2011 - MA, BT og DA mod Secretary of State for the Home Department

(Sag C-648/11)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: MA, BT og DA

Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department

Intervenient: Aire Centre

Præjudicielt spørgsmål

Hvilken medlemsstat er i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003/EF - om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1) - ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om asyl, når en uledsaget mindreårig, som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt i en anden medlemsstat, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end en medlemsstat?

____________