Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. september 2010 - Lego Juris A/S mod KHIM

(Sag C-48/09 P) 1

(Appel - forordning (EF) nr. 40/94 - EF-varemærker - egnetheden af en vares udformning til registrering som varemærke - registrering af et tredimensionelt tegn, som udgøres af oversiden og to sider af en Lego-klods - annullation af den pågældende registrering på begæring af en virksomhed, der markedsfører byggeklodser, som har samme udformning og mål - forordningens artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii) - tegn, der udelukkende udgøres af en vares udformning, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Lego Juris A/S (ved Rechtsanwälte V. von Bomhard og T. Dolde)

De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved D. Botis, som befuldmægtiget) og Mega Brands Inc. (ved avocats P. Cappuyns og C. De Meyer)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Ottende Afdeling) den 12. november 2008 i sag T-270/06, Lego Juris A/S mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM), hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål indledt af indehaveren af det tredimensionelle EF-varemærke, der forestiller en Lego-klods, for varer i klasse 9 og 28, til prøvelse af afgørelse R 856/2004-G truffet den 10. juli 2006 af Det Udvidede Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM), vedrørende afslag på en klage over Annullationsafdelingens afgørelse, hvorved nævnte varemærke i forbindelse med en ugyldighedssag rejst af Mega Brands blev erklæret delvis ugyldigt - fortolkning af artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 40/94

Konklusion

Appellen forkastes.

Lego Juris A/S betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 82 af 4.4.2009.