Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. december 2006 - Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation mod Commissioners of Inland Revenue (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court of Justice (Chancery Division) - Det Forenede Kongerige)

(Sag C-374/04) (1)

(Etableringsfrihed - frie kapitalbevægelser - selskabsskat - udlodning af udbytte - skattegodtgørelse - forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-hjemmehørende aktionærer - bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court of Justice (Chancery Division)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Test Claimants in Class IV of the ACT Group Litigation

Sagsøgt: Commissioners of Inland Revenue

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse - High Court of Justice (Chancery Division) - national lovgivning om selskabsbeskatning - foreløbig selskabsskat ("advance corporation tax"), der opkræves i forbindelse med udbytte udloddet af et datterselskab til moderselskabet - skattegodtgørelse ("tax credit"), der skal kompensere for beskatning i det foregående led - begrænsning i adgangen til skattegodtgørelse, således at den kun gælder for selskaber hjemmehørende i staten og i visse andre medlemsstater, med hvilke der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som indeholder bestemmelse herom - medlemsstatens ansvar for tilsidesættelse af fællesskabsretten - kompensation

Konklusion

Artikel 43 EF og 56 EF ikke er til hinder for, at en medlemsstat i forbindelse med udlodning af udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, indrømmer de selskaber, der modtager det nævnte udbytte, og som ligeledes er hjemmehørende i denne stat, en skattegodtgørelse svarende til den del af skatten, som det udloddende selskab har betalt af udbyttet, men ikke indrømmer en sådan skattegodtgørelse til modtagende selskaber, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat, og som ikke er skattepligtige af udbyttet i den førstnævnte stat.

Artikel 43 EF og 56 EF ikke er til hinder for, at en medlemsstat ikke udvider retten til en skattegodtgørelse ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er indgået med en anden medlemsstat vedrørende selskaber, der er hjemmehørende i denne anden medlemsstat, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i den første stat, til at omfatte selskaber, der er hjemmehørende i en tredje medlemsstat, med hvilken medlemsstaten har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke indeholder bestemmelser om en sådan ret for selskaber, der er hjemmehørende i denne tredje medlemsstat.

____________

1 - ) EUT C 273 af 6.11.2004.