Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (Irland) den 17. maj 2018 – Hampshire County Council mod C.E. og N.E.

(Sag C-325/18)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Court of Appeal

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Hampshire County Council

Sagsøgt: C.E. og N.E.

Præjudicielle spørgsmål

Hvis det gøre gældende, at børn af deres forældre og/eller andre familiemedlemmer er blevet ulovligt fjernet fra det land, hvor de har deres sædvanlige opholdssted, under tilsidesættelse af en retsafgørelse, som en offentlig myndighed i denne stat har udstedt, kan denne offentlige myndighed da få en retsafgørelse om tilbagegivelse af børnene til denne jurisdiktion fuldbyrdet ved retterne i en anden medlemsstat i henhold til bestemmelserne i kapital III i Rådes forordning (EF) nr. 2201/2003 1 , eller ville dette være en ulovlig omgåelse af forordningens artikel 11 og Haagerkonventionen af 1980 eller i øvrigt være misbrug af rettigheder eller lovgivning fra den pågældende myndigheds side?

Er der i en sag, der vedrører fuldbyrdelsesbestemmelserne i Rådets forordning (EF) 2201/2003, kompetence til at forlænge fristen i henhold til artikel 33, stk. 5, hvis forsinkelserne grundlæggende er de minimis, og fristen i øvrigt ville være blevet forlænget under henvisning til nationale procesregler?

Uanset spørgsmål [2], hvis en udenlandsk myndighed fjerner de børn, der er genstand for tvisten, fra en medlemsstats jurisdiktion på grundlag af en fuldbyrdelsesafgørelse, der er afsagt ex parte i overensstemmelse med artikel 31 i Rådets forordning (EF) 2201/2003, men før forkyndelsen af denne fuldbyrdelsesafgørelse for forældrene, hvorved de fratages deres ret til at begære udsættelse af en sådan afgørelse mens en appelsag behandles, bringer en sådan fremgangsmåde da det væsentligste indhold i »forældres« rettigheder i henhold til EMRK’s artikel 6 eller chartrets artikel 47 i fare, således at fristen (i henhold til denne forordnings artikel 33, stk. 5) i øvrigt skal forlænges?

____________

1     Gem Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27.11.2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (EUT L 338, s. 1).