Sag C-345/06

Gottfried Heinrich

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Unabhängiger Verwaltungssenat im Land Niederösterreich)

»Artikel 254, stk. 2, EF – forordning (EF) nr. 1049/2001– artikel 2, stk. 3 – forordning (EF) nr. 622/2003 – luftfartssikkerhed – bilag – liste over forbudte genstande om bord på luftfartøjer – manglende offentliggørelse – bindende virkning«

Sammendrag af dom

Transport – luftfart – indførelse af fælles regler for sikkerhed inden for civil luftfart – forordning nr. 622/2003 – bilag

(Art. 254, stk. 2, EF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2320/2002, art. 4, stk. 2, og art. 8; Kommissionens forordning nr. 622/2003, bilag)

Bilaget til Kommissionens forordning nr. 622/2003 om foranstaltninger til gennemførelse af grundlæggende fælles normer for luftfartssikkerhed, som ændret ved forordning nr. 68/2004, der ikke er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, har ikke bindende virkning, for så vidt som det tilsigter at pålægge borgerne forpligtelser. Navnlig kan foranstaltninger med hensyn til tilpasning af listen over forbudte genstande i security-beskyttede områder eller om bord på luftfartøjer i bilaget til forordning nr. 2320/2002 om fastsættelse af fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart, for så vidt som de er opregnet i dette bilag, ikke gøres gældende over for borgerne.

Det følger herved af selve ordlyden af bestemmelserne i artikel 254, stk. 2, EF, at en fællesskabsforordning kun har retsvirkning, hvis den er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

Desuden kan en retsakt udstedt af en fællesskabsinstitution ikke gøres gældende over for fysiske og juridiske personer i en medlemsstat, før disse har haft mulighed for at gøre sig bekendt hermed ved en forskriftsmæssig offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende. Særligt forudsætter retssikkerhedsprincippet, at en fællesskabsbestemmelse giver de berørte mulighed for at få et nøjagtigt kendskab til omfanget af de forpligtelser, der derved pålægges dem. Borgerne skal nemlig ikke være i tvivl om deres rettigheder og forpligtelser og skal kunne handle derefter.

Foranstaltninger med hensyn til tilpasning af listen over forbudte genstande i bilaget til forordning nr. 2320/2002 skal, for så vidt som de tilsigter at pålægge borgerne forpligtelser, under alle omstændigheder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Spørgsmålet, om disse foranstaltninger og de regler, de vedrører, direkte pålægger borgerne forpligtelser eller forpligter medlemsstaterne til at gøre dette, er uden relevans i den forbindelse. I begge tilfælde er der nemlig pligt til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Forordning nr. 2320/2002 og nærmere bestemt dens artikel 4, stk. 2, indeholder desuden ikke hjemmel for Kommissionen til ved udøvelsen af sin gennemførelseskompetence i henhold til bestemmelsen at anvende den fortrolighedsordning, der er fastsat i samme forordnings artikel 8, på foranstaltninger til tilpasning af den liste over forbudte genstande, der er bilagt forordning nr. 2320/2002. Det følger heraf, at i tilfælde af, at forordning nr. 622/2003 faktisk medførte tilpasninger af listen over forbudte genstande, ville forordningen for så vidt nødvendigvis være ugyldig.

(jf. præmis 42-44 og 59-63 samt domskonkl.)