Appel iværksat den 27. december 2014 af Alcoa Trasformazioni Srl til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 16. oktober 2014 i sag T-177/10, Alcoa Trasformazioni mod Kommissionen

(Sag C-604/14 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Alcoa Trasformazioni Srl (ved advocaat O.W. Brouwer, og avvocati T. Salonico og M. Siragusa)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede doms præmis 50, 81-90 og 92 ophæves og følgelig ophæves den appellerede dom i sin helhed.

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen, idet den anfægtede beslutning annulleres, og

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har gjort gældende, at den appellerede dom er fejlagtig og følgelig skal ophæves af følgende grunde:

1.    Grov forvanskning af beviser i forhold til beslutningens fejlagtige konklusion, der blev stadfæstet af Retten, om, at foranstaltningen i det væsentlige ændrede den Alumix-takst, der blev indført ved 1995-dekretet, og følgelig foreligger der tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og af retssikkerhedsprincippet. Retten foretog i den appellerede doms præmis 81-83 en fejlagtig fortolkning af de bestemmelser, der finder anvendelse på den foreliggende sag, og navnlig af artikel 15.2 i beslutning nr. 204/99 fra Autorità per l’Energia Eletricca e il Gas, som klart og utvetydigt selv efter indførelsen af en kompensation viser, at Alumix-taksten ikke er blevet ændret indholdsmæssigt hverken i forhold til nettoprisen på den af Alcoa betalte elektricitet eller i forhold til finansieringen af den ordning, der sikrede Alcoa denne leveringspris.

2.    Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, dommen er afsagt i strid med de domme, der blev afsagt i sag T-332/06 og C-194/09 P og grov forvanskning af det første anbringende, litra b), der blev fremsat af Alcoa vedrørende Kommissionens konklusion om, at det ikke var fornødent at foretage en økonomisk analyse for at godtgøre, at den pågældende foranstaltning gav appellanten en økonomisk fordel. Rettens dom er fejlagtig, for så vidt som i) den modsiger tidligere afgørelser om samme spørgsmål (T-332/06 og C-194/09 P), ii) den ved at anvende artikel 107, stk. 1, TEUF sammenblander to kriterier, der begge er nødvendige for, at der kan foreligge statsstøtte, ved at fastslå, at der forelå statsstøtte alene som følge af, at der forelå anvendelse af statsmidler, iii) den ikke er passende begrundet ved ikke at anføre, at Kommissionen med urette havde fastslået, at foranstaltningen gav Alcoa en fordel og således ikke havde foretaget en passende økonomisk analyse for i givet fald at vurdere værdien af denne fordel.

3.    En procedurefejl som følge af en urigtig gengivelse og forvanskning af Alcoas andet anbringende og følgelig undladelse af at træffe afgørelse og give en passende begrundelse fra Rettens side. Retten udtalte sig med urette om et punkt, som Alcoa ikke havde rejst i stævningen i første instans, mens den fuldstændigt undlod at træffe afgørelse vedrørende et af selskabet rejst væsentligt punkt, nemlig, selv hvis antages, at en økonomisk fordel er påvist, at den metode, som Kommissionen anvendte til at bedømme værdien af denne fordel, var fejlagtig og førte til en overvurdering af det beløb, der skulle tilbagebetales.