Sag anlagt den 27. maj 2011 - TF1 mod Kommissionen

(Sag T-275/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Télévision française 1 (TF1) (Boulogne Billancourt, Frankrig) (ved advokaterne J.-P. Hordies og C. Smits)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgeren medhold.

Som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til artikel 64, stk. 3, litra d), i Rettens procesreglement pålægges det Kommissionen at fremlægge de dokumenter, på grundlag af hvilke den har fastslået, at den offentlige finansiering er proportionel og gennemsigtig, dvs. rapporterne om gennemførelse af artikel 2 og 3 i dekretet for regnskabsårene 2007 og 2008 samt udkastet til årsrapport for 2009, jf. artikel 2, såvel som den fortrolige udgave af den anfægtede afgørelse.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Nærværende sag vedrører en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/140/EU af 20. juli 2010, hvorved den har fastslået, at den statsstøtte, som de franske myndigheder påtænker at yde til fordel for France Télévisions i form af et årligt budgettilskud, er forenelig med fællesmarkedet.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.    Første anbringende vedrører en urigtig fortolkning af forbindelsen mellem de nye afgifter, som er planlagt i forbindelse med reformen af den offentlige audiovisuelle sektor, og finansieringen af France Télévisions. Sagsøgeren påberåber sig indicier for, at der såvel ud fra et juridisk synspunkt baseret på samtlige relevante nationale bestemmelser som ud fra et økonomisk synspunkt baseret på metoden for beløbsfastsættelse af støtten, afgiftssatsen og dens faktiske anvendelse kan fastslås at være en tvingende forbindelse mellem afgiften på reklamer og afgiften på elektronisk kommunikation på den ene side og budgettilskuddene ydet til France Télévisions på den anden side.

2.    Andet anbringende vedrører den risiko for overkompensation, der er forbundet med finansieringsordningen for France Télévisions. Sagsøgeren foreholder Kommissionen, dels at sagsøgeren grundet manglende indsigt i flere administrative dokumenter ikke er i stand til på hensigtsmæssig vis at udøve sin søgsmålsret, dels at Kommissionen har foretaget en urigtig fortolkning af artikel 106, stk. 2, TEUF, idet den ikke ved sin stillingtagen til den omtvistede foranstaltnings lovlighed tog hensyn til kravet om økonomisk effektivitet i forbindelse med leveringen af public service.

3.    Tredje anbringende vedrører manglende hensyntagen til andre bestemmelser i TEUF og i den afledte ret. Sagsøgeren gør gældende, for det første at afgiften på elektronisk kommunikation er i strid med artikel 110 TEUF, for det andet at de omtvistede afgifter udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden, for så vidt som de særlige afgifter på radio-/TV- og telekommunikationssektoren samlet set i vidt omfang begrænser muligheden for udbyderne af radio-/tv-virksomhed og telekommunikation for at udøve deres økonomiske virksomhed i Frankrig, og for det tredje at den omtvistede foranstaltning er i strid med direktiv 2002/20 af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, for så vidt som den pålægger de udbydere af telekommunikation, som ikke overholder de ved direktivet fastsatte betingelser, en afgift.

____________