Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rayonen sad Svilengrad (Bulgarien) den 19. december 2017 – straffesag mod Daniela Pinzaru og Robert-Andrei Cirstinoiu

(Sag C-707/17)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Rayonen sad Svilengrad

Parter i straffesagen

Anklager: Rayonna prokura Svilengrad

Tiltalte: Daniela Pinzaru og Robert-Andrei Cirstinoiu

Præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 65, stk. 3, TEUF og artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2005 af 26. oktober 2005 om kontrol med likvide midler, der indføres til eller forlader Fællesskabet, fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse, der foreskriver sanktioner af en art og intensitet, som sanktionerne i artikel 251 i Nakazatelen kodeks (den bulgarske straffelov), som for en overtrædelse af angivelsespligten i nævnte forordnings artikel 3, i stk. 1, fastsætter enten frihedsberøvelse i op til seks år med mulighed for effektiv domfældelse, selv hvis der er tale om en førstegangsforseelse, eller en bøde, der udgør det dobbelte af værdien af genstanden for den strafbare handling, og som desuden i samme artikels stk. 2 kumulativt som en supplerende sanktion fastsætter konfiskation til fordel for staten af samtlige ikke angivne midler, uden at det er nødvendigt at efterprøve deres oprindelse eller deres bestemmelsessted, idet denne nationale bestemmelse udgør et sæt sanktioner, der går videre end, hvad der er nødvendigt for at opnå de formål, der forfølges med forordningen, hvilket er i strid med princippet om, at sanktionen skal stå i forhold til den strafbare handling, der er nedfældet i artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og udgør en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital?

Skal de nævnte EU-retsakter, nemlig artikel 65, stk. 3, TEUF, artikel 3 og 9, stk. 1, i forordning nr. 1889/2005 samt chartrets artikel 49, stk. 3, fortolkes således, at de er til hinder for en bestemmelse i national ret, dvs. artikel 251, stk. 2, i den bulgarske Nakazatelen kodeks, der, udover hovedstraffe i forbindelse med en tilsidesættelse af angivelsespligten i artikel 3 i forordning nr. 1889/2005, tillige fastsætter konfiskation til fordel for staten af hele det ikke-angivne beløb, uanset dette pengebeløbs oprindelse og bestemmelsessted?

Skal chartrets artikel 17, stk. 1, fortolkes således, at den nationale bestemmelse i artikel 251, stk. 2, i den bulgarske Nakazatelen Kodeks som en konfiskationsforanstaltning i forbindelse med en simpel tilsidesættelse af angivelsespligten ikke overholder den rette balance mellem den offentlige interesse og kravet om beskyttelse af ejendomsretten i chartrets artikel 17?

____________