Sag C-469/13

Shamim Tahir

mod

Ministero dell’Interno

og

Questura di Verona

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Verona)

»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – direktiv 2003/109/EF – artikel 2, artikel 4, stk. 1, artikel 7, stk. 1, og artikel 13 – »EU-opholdstilladelse for fastboende udlænding« – betingelser for meddelelse – ophold, der er lovligt og uden afbrydelse i værtsmedlemsstaten i fem år forud for indgivelsen af ansøgningen – person, der har familiemæssig tilknytning til en fastboende udlænding – gunstigere nationale bestemmelser – virkninger«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 17. juli 2014

1.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding – direktiv 2003/109 – meddelelse af status som fastboende udlænding – betingelse – familiemedlem til en fastboende udlænding – forpligtelse til at have opholdt sig lovligt og uden afbrydelse på den pågældende medlemsstats område fem år forud for indgivelsen af ansøgningen om opnåelse af en sådan status

(Rådets direktiv 2003/109, art. 4, stk. 1, og art. 7, stk. 1)

2.        Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding – direktiv 2003/109 – nationale bestemmelser, der tillader, at der til et familiemedlem udstedes, på gunstigere vilkår end fastsat i direktivet, en »EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge« – ikke tilladt

[Rådets direktiv 2003/109, art. 2 litra e), og art. 13]

1.        Artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/109 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som ændret ved direktiv 2011/51, skal fortolkes således, at et familiemedlem som defineret i direktivets artikel 2, litra e), til en person, som allerede har opnået status som fastboende udlænding, ikke kan fritages for betingelsen fastsat i samme direktivs artikel 4, stk. 1, ifølge hvilken en tredjelandsstatsborger, for at opnå denne status, skal have opholdt sig lovligt og uden afbrydelse i den pågældende medlemsstat i fem år umiddelbart forud for indgivelsen af en sådan ansøgning.

Betingelsen om, at opholdet skal have været lovligt og uden afbrydelse på den pågældende medlemsstats område i fem år forud for indgivelsen af den relevante ansøgning, som fastsat i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/109, er nemlig en forudsætning for at kunne opnå status som fastboende udlænding som fastsat i dette direktiv, således at en tredjelandsstatsborger kan indgive en ansøgning i medfør af dette direktivs artikel 7, stk. 1, for at opnå denne status, udelukkende såfremt vedkommende selv, personligt, opfylder denne betingelse.

(jf. præmis 34 og 37 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 13 i direktiv 2003/109 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding, som ændret ved direktiv 2011/51, skal fortolkes således, at den ikke tillader en medlemsstat, på gunstigere vilkår end fastsat i dette direktiv, at udstede en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til et familiemedlem som omhandlet i dette direktivs artikel 2, litra e).

Som det bl.a. fremgår af artikel 2, litra b), sammenholdt med artikel 14, stk. 1, i direktiv 2003/109, giver en EU-opholdstilladelse for fastboende udlænding nemlig i princippet sin indehaver ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der har givet vedkommende status som fastboende udlænding, i en periode på over tre måneder. En opholdstilladelse, som udstedes i overensstemmelse med nævnte direktivs artikel 13, af en medlemsstat til et familiemedlem som omhandlet i artikel 2, litra e), i samme direktiv, på gunstigere vilkår end fastsat i EU-retten, må derfor ikke under nogen omstændigheder være en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge som omhandlet i nævnte direktiv.

(jf. præmis 42-44 og domskonkl. 2)