Language of document : ECLI:EU:F:2014:198

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Første Afdeling)

10. september 2014

Sag F-28/09 DEP

Michael Kipp

mod

Den Europæiske Politienhed (Europol)

»Personalesag – procedure – fastsættelse af sagsomkostninger«

Angående:      Begæring om fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet, indgivet i henhold til procesreglementets artikel 92, af Michael Kipp efter dom afsagt i sag Kipp mod Europol (F 28/09, EU:F:2010:59).

Udfald:      Det samlede beløb, som Michael Kipp kan kræve erstattet af Den Europæiske Politienhed, er fastsat til 1 343,18 EUR, idet nævnte beløb indeholder morarenter fra forkyndelsen af denne kendelse til datoen for betaling, med en sats beregnet på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den ovennævnte periode, forhøjet med 2 procentpoint.

Sammendrag

Retslig procedure – sagsomkostninger – fastsættelse – udgifter, der kan kræves erstattet – forhold, der skal tages i betragtning – aftale om honorar indgået mellem en part og dennes advokat – ikke omfattet

[Personalerettens procesreglement, art. 91, litra b)]

Unionens retsinstanser er ikke kompetente til at fastsætte de beløb, som parterne skal udrede i salær til deres egne advokater, men de kan fastsætte den del af disse beløb, der kan søges erstattet hos den part, som pålægges at betale sagens omkostninger. Det følger heraf, at dokumentation for betalingen af de sagsomkostninger, der kræves erstattet, ikke er nødvendig med henblik på Rettens fastsættelse af de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet.

Unionens retsinstanser skal i forbindelse med en begæring om fastsættelse af sagsomkostningerne nemlig ikke tage hensyn til en eventuel aftale herom mellem den pågældende part og dennes befuldmægtigede eller advokater.

Den omstændighed, at det i henhold til en aftale indgået mellem sagsøgeren og dennes advokater blev besluttet, at førstnævnte ikke betaler noget salær til sidstnævnte, er uden betydning for sagsøgerens ret til at kræve de sagsomkostninger, der er afholdt i forbindelse med hovedsagen, erstattet.

(jf. præmis 14, 19 og 20)

Henvisning til:

Domstolen: kendelser Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, 318/82, EU:C:1985:468, præmis 2; C.A.S. mod Kommissionen, C-204/07 P-DEP, EU:C:2009:526, præmis 13, og Kronofrance mod Tyskland m.fl., C-75/05 P-DEP, EU:C:2013:458, præmis 30