Language of document : ECLI:EU:F:2014:187

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Anden Afdeling)

10. juli 2014

Sag F-115/11

CG

mod

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

»Personalesag – ansatte ved EIB – udnævnelse – stilling som afdelingschef – udnævnelse af en anden ansøger end sagsøgeren – uregelmæssigheder i forbindelse med udvælgelsesproceduren – pligt for udvælgelsespanelets medlemmer til at udvise upartiskhed – kritisabel adfærd udvist af udvælgelsespanelets formand over for sagsøgeren – interessekonflikt – mundtlig fremstilling, der er fælles for samtlige ansøgere – dokumenter udleveret i forbindelse med den mundtlige fremstilling, der kan stille en af ansøgerne gunstigere – ansøger, der har deltaget i udfærdigelsen af de udleverede dokumenter – tilsidesættelse af lighedsprincippet – annullationssøgsmål – påstand om erstatning«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, hvorunder CG i det væsentlige har nedlagt påstand om annullation af afgørelsen truffet af formanden for Den Europæiske Investeringsbank (EIB eller herefter »Banken«) om at udnævne A i stedet for sagsøgeren til stillingen som chef for Afdelingen for »Risikopolitik og Tarificering« (»Risk Policy and Pricing division«, herefter »Afdelingen RPP«) under Afdelingen for Kreditrisiko i Generaldirektoratet (GD) for Risikostyring (herefter »GD for »Risikostyring««), og om, at Banken tilpligtes at erstatte den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren hævder at have lidt.

Udfald:      Afgørelsen af 28. juli 2011 truffet af formanden for Den Europæiske Investeringsbank om udnævnelse af A til stillingen som chef for Afdelingen for »Risikopolitik og Tarificering« annulleres. Banken betaler CG 25 000 EUR. I øvrigt frifindes Banken. Banken bærer sine egne omkostninger og betaler de af CG afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – ledig stilling – udvælgelsespanel – anvendelse af principperne for udvælgelseskomitéers funktion – princippet om upartiskhed – forpligtelse for et medlem af et panel til ikke at deltage i bedømmelsen af en ansøger, hvis der foreligger en interessekonflikt mellem medlemmet og ansøgeren

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; tjenestemandsvedtægten, art. 11a og bilag III)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – prøvernes afvikling og indhold – mundtlig prøve – valget af dokumenter til ansøgerne giver en af dem en fordel – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III)

3.      Tjenestemandssager – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – administrativ procedure – fakultativ karakter – mulighed for analogi til den administrative procedure i tjenestemandsvedtægten – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91; vedtægten for de ansatte i Den Europæiske Investeringsbank, art. 41)

1.      Den vide skønsbeføjelse, som tilkommer en udvælgelseskomité med hensyn til at fastlægge den nærmere fremgangsmåde og det detaljerede indhold af de mundtlige prøver, som ansøgerne skal gennemgå, skal opvejes af en nøje overholdelse af reglerne for afholdelsen af disse prøver. Følgelig har en udvælgelseskomité pligt til at sikre, at dens vurdering af samtlige de ansøgere, der har deltaget i de mundtlige prøver, foretages under overholdelse af betingelserne om lighed og objektivitet. Dette gælder, selv når ansættelsesproceduren ikke har karakter af en udvælgelsesprøve, men af en udvælgelsesprocedure, hvori medvirker et udvælgelsespanel, eftersom et panel i lighed med en udvælgelseskomité har til opgave at udvælge de bedst egnede ansøgere blandt de ansøgere, der har indgivet en ansøgning efter offentliggørelsen af en meddelelse om en ledig stilling, og har et betydeligt råderum i forbindelse med afholdelsen af udvælgelsesprøverne.

Følgelig indebærer den blotte omstændighed, at et medlem af en udvælgelseskomité eller et udvælgelsespanel inden for rammerne af en udvælgelsesprocedure er genstand for en klage over chikane, som er indgivet af en ansøger til udvælgelsesprøven eller udvælgelsesproceduren, ikke i sig selv en pligt for det pågældende medlem til at trække sig fra udvælgelseskomitéen eller udvælgelsespanelet. Hvis det pågældende medlem af udvælgelseskomitéen derimod ud fra objektive, relevante og indbyrdes sammenhængende omstændigheder befinder sig i en interessekonflikt, idet vedkommende direkte eller indirekte har en personlig interesse i at begunstige eller skade en af ansøgerne, følger det af pligten til at udvise upartiskhed, der er knæsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, at den pågældende ikke kan udtale sig om den nævnte ansøgers kvalifikationer, og navnlig ikke i den situation, hvor den person, der vælges på grundlag af den omhandlede udvælgelsesprøve efterfølgende skal placeres under det nævnte medlems ledelse.

(jf. præmis 59, 60, 65 og 76)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: domme Girardot mod Kommissionen, T-92/01, EU:T:2002:220, præmis 24, Christensen mod Kommissionen, T-336/02, EU:T:2005:115, præmis 38, og Pantoulis mod Kommissionen, T-290/03, EU:T:2005:316, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten:dom BY mod AESA, F-81/11, EU:F:2013:82, præmis 72

2.      Princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet. Dette princip er et grundlæggende EU-retligt princip, der bl.a. finder anvendelse på området for udvælgelsesprøver, hvorfor det påhviler udvælgelseskomitéen at påse, at det strengt overholdes i relation til ansøgerne under en udvælgelsesprøve.

I denne forbindelse indebærer enhver prøve generelt og nødvendigvis en risiko for forskelsbehandling, henset til det i sagens natur begrænsede antal spørgsmål, der med rimelighed kan stilles under en prøve med hensyn til et bestemt emne. En tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet kan således kun foreligge, når udvælgelseskomitéen ved valget af prøver ikke har begrænset den risiko for ulige chancer, der generelt er forbundet med enhver prøve.

Ved at basere den prøve, der bestod i en mundtlig fremstilling, der var fælles for samtlige ansøgere, på institutionens interne notater, i hvis udfærdigelse deltog en af ansøgerne, tilsidesætter den nævnte institution følgelig ligebehandlingsprincippet. Den omstændighed alene at være ophavsmand eller bidragyder til sådanne notater giver nemlig et egentlig kendskab til deres indhold og gør det potentielt nemmere at foretage en fremlæggelse på grundlag af disse.

(jf. præmis 93-95, 97 og 102)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom Giannini mod Kommissionen, T-100/04, EU:T:2008:68, præmis 131-133 og den deri nævnte retspraksis

Personaleretten: domme Brown mod Kommissionen, F-37/05, EU:F:2009:121, præmis 64, og De Mendoza Asensi mod Kommissionen, F-127/11, EU:F:2014:14, præmis 43 og 45

3.      Det følger klart af artikel 41 i Den Europæiske Investeringsbanks personalevedtægt, der giver mulighed for at gennemføre en forligsprocedure, uafhængigt af det søgsmål, der er anlagt ved Unionens retsinstanser, at det på ingen måde er en betingelse for at antage det nævnte søgsmål til realitetsbehandling, at den administrative procedure, der er frivillig for Bankens ansatte, er gennemført, selv om tjenestemænd eller andre ansatte skal afvente afslutningen af den administrative procedure, der er fastsat i tjenestemandsvedtægten.

Følgelig kan spørgsmålet om, hvorvidt et erstatningssøgsmål, der er anlagt af en ansat i Banken, kan antages til realitetsbehandling, ikke gøres betinget af, at der forinden er indgivet en ansøgning om erstatning til Banken, og heller ikke af, at der foreligger en bebyrdende retsakt, som erstatningspåstanden kan knyttes til. Under disse omstændigheder henhører en ansøgning om erstatning, som en ansat i Banken indgiver til Banken, under den interne procedure for en mindelig løsning af tvisten, der i henhold til artikel 41 i Bankens personalevedtægt under alle omstændigheder er frivillig.

(jf. præmis 110 og 112)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: dom De Nicola mod EIB, T-7/98, T-208/98 og T-109/99, EU:T:2001:69, præmis 96