Foreløbig udgave
DOMSTOLENS KENDELSE (Store Afdeling)
25. januar 2017 (*)
»Genåbning af den mundtlige forhandling – afholdelse af et retsmøde«
I sag C-524/15,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Tribunale di Bergamo (retten i Bergamo, Italien) ved afgørelse af 16. september 2015, indgået til Domstolen den 1. oktober 2015, i straffesagen mod:
Luca Menci
har
DOMSTOLEN (Store Afdeling)
sammensat af præsidenten, K. Lenaerts, vicepræsidenten, A. Tizzano, afdelingsformændene R. Silva de Lapuerta, M. Ilešič, T. von Danwitz (refererende dommer) og E. Juhász samt dommerne J. Malenovský, E. Levits, J.C. Bonichot, A. Arabadjiev, C. Vajda, S. Rodin, F. Biltgen, K. Jürimäe og C. Lycourgos,
generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona
justitssekretær: A. Calot Escobar,
efter at have hørt generaladvokaten,
afsagt følgende
Kendelse
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).
2 Anmodningen er blevet indgivet under en straffesag indledt mod Luca Menci, der er tiltalt for at have begået overtrædelser på området for merværdiafgift (moms), for hvilke han er blevet idømt en endelig administrativ sanktion.
3 Ved afgørelser truffet af Domstolens præsident den 24. september og den 21. oktober 2015 blev sagerne C-524/15, C-217/15 og C-350/15 forenet med henblik på den skriftlige forhandling, den mundtlige forhandling og dommen.
4 Den 12. juli 2016 besluttede Domstolen at henvise sagen til Fjerde Afdeling. Retsmødet blev afholdt den 8. september 2016. Inden forslaget til afgørelse blev fremsat, blev sag C-524/15 adskilt fra sagerne C-217/15 og C-350/15 ved afgørelse truffet den 30. november 2016 af afdelingsformanden for Domstolens Fjerde Afdeling.
5 Den 15. november 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstols Storkammer dommen A og B mod Norge (CE:ECHR:2016:1115JUD002413011). I denne dom udtalte Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol, at en kumulation af skattemæssige og strafferetlige sanktioner, som sanktionerer de samme overtrædelser af skattelovgivningen, ikke tilsidesætter princippet ne bis in idem, som er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 7 til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950. Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstol konkluderede således, at der ikke var tale om indledning af en ny retsforfølgning eller om en ny idømmelse af straf som forbudt ved nævnte artikel, selv om de skattemæssige sanktioner i de omhandlede sager havde en strafferetlig karakter og var blevet endelige, inden der blev idømt strafferetlige sanktioner, eftersom de omhandlede skattemæssige og strafferetlige procedurer havde en »sufficiently close connection in substance and in time« (Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstols dom af 15.11.2016, A og B mod Norge, CE:ECHR:2016:1115JUD002413011, §§ 130, 147, 153 og 154).
6 Henset til vigtigheden af de spørgsmål, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomsstols dom rejser vedrørende fortolkningen af chartrets artikel 50, har Domstolens Fjerde Afdeling den 30. november 2016 i henhold til artikel 60, stk. 3, i Domstolens procesreglement besluttet på ny at henvise sagen til Domstolen, som har henvist sagen til Store Afdeling.
7 Domstolen finder derfor, at retsforhandlingernes mundtlige del i overensstemmelse med procesreglementets artikel 83 skal genåbnes med henblik på at gøre det muligt for de berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, at fremsætte deres eventuelle bemærkninger til disse spørgsmål.
Af disse grunde bestemmer Domstolen (Store Afdeling):
1) Den mundtlige forhandling i sag C-524/15 genåbnes.
2) Datoen for retsmødet fastsættes senere.
3) De berørte, som er omfattet af artikel 23 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, opfordres til at tage stilling til de spørgsmål, der er indeholdt i bilaget til nærværende kendelse, i skriftlige indlæg, som ikke bør overstige 20 sider, inden for en frist på fire uger fra forkyndelsen af kendelsen.
4) Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
Underskrifter
Bilag