Language of document : ECLI:EU:F:2009:88

PERSONALERETTENS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

8. juli 2009

Sag F-62/08

Roberto Sevenier

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – udtræden af tjenesten – afskedigelse efter ansøgning – ansøgning om tilbagekaldelse«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Roberto Sevenier bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 24. september 2007 om afslag på hans ansøgning dels om tilbagekaldelse af hans ansøgning om afskedigelse af 19. oktober 1983, dels om forelæggelse for invaliditetsudvalget.

Udfald: Sagen afvises. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger. Det er ufornødent at tage stilling til den af Rådet for Den Europæiske Union fremsatte interventionsbegæring til støtte for Kommissionens påstande. Rådet bærer sine egne omkostninger i forbindelse med interventionsbegæringen.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – frist for indbringelse af en klage – beregning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1 og 2; Rådets forordning nr. 1182/71, art. 3)

2.      Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – stiltiende afvisning af en uomtvistet ansøgning inden for fristen

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

1.      I mangel af specifikke regler vedrørende de i selve vedtægtens artikel 90 omhandlede frister henvises til forordning nr. 1182/71 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter, der som anført i dens artikel 1 finder anvendelse på alle Rådets retsakter, »[m]edmindre andet bestemmes«. I denne forbindelse bestemmes i nævnte forordnings artikel 3, stk. 2, litra c), at en tidsfrist udtrykt i måneder »indledes med begyndelsen af den første time på fristens første dag og udløber med udgangen af den sidste time på den dag i den sidste […] måned […], som har den samme benævnelse eller talangivelse som den dag, der indleder fristen«. Disse bestemmelser skal fortolkes med henvisning til samme forordnings artikel 3, stk. 1, andet afsnit, hvorefter den dag, der indleder fristen, er den dag, i løbet af hvilken begivenheden sker, således at fristen udløber følgende mandag, hvis en begivenhed, som udgør udgangspunktet for en frist på en uge finder sted en mandag.

(jf. præmis 27 og 28)

Henvisning til:

Domstolen: 11. november 2004, sag C-171/03, Toeters og Verberk, Sml. I, s. 10945, præmis 31-37.

Retten i Første Instans: 11. juni 1998, sag T-173/97, Fichtner mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 293, og II, s. 873, præmis 28.

2.      Selv om vedtægtens artikel 91, stk. 3, bestemmer, at »når der på en stiltiende afvisning inden for klagefristen følger en udtrykkelig afvisning af en klage, løber klagefristen på ny«, kan denne bestemmelse ikke finde anvendelse på tidspunktet for ansøgningen og før indgivelsen af klagen. Denne specifikke bestemmelse, som vedrører fremgangsmåden ved beregning af klagefristerne, skal nemlig fortolkes ordret og strengt. Det følger heraf, at en udtrykkelig afvisning af en ansøgning, der påfølger en stiltiende afvisning af samme ansøgning, og som er en rent bekræftende retsakt, ikke kan gøre det muligt for den pågældende tjenestemand at fortsætte den administrative procedure ved at tildele ham en ny frist til at indgive en klage.

(jf. præmis 33)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 17. november 2000, sag T-200/99, Martinelli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1161, præmis 11 og den deri nævnte retspraksis.