Language of document :

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. september 2006 - Bund Naturschutz in Bayern e.V., Johann Märkl, Ludwig Neumair, Matthias Maier, Josef Hörmann, Christine Hörmann, Albert Hörmann, Johann Hörmann, Maria Rimpfl, Georg Rimpfl, Eva Rimpfl, Karl Kressierer, Magdalena Kressierer, Anton Wastl, Amalie Wastl, Richard Westenthanner, Barbara Westenthanner, Angelika Graubner-Riedelsheimer, Michael Graubner, Wolfram Graubner, Sylvia Stracke, Eva Maria Thiel, Friederike Nischwitz og Georg Daller mod Freistaat Bayern (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bayerischer Verwaltungsgerichtshof (Tyskland))

(Sag C-244/05) (1)

(Bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - HYPERLINK "http://ogma.curia.eu.int:8080/cGTi/html/CelexUrl.html?command=DocNumber&lg=da&source=Celex&numdoc=31992L0043&html=1" direktiv 92/43/EØF - beskyttelsesordning forud for opførelsen af en naturtype på listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bayerischer Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Bund Naturschutz in Bayern e.V., Johann Märkl, Ludwig Neumair, Matthias Maier, Josef Hörmann, Christine Hörmann, Albert Hörmann, Johann Hörmann, Maria Rimpfl, Georg Rimpfl, Eva Rimpfl, Karl Kressierer, Magdalena Kressierer, Anton Wastl, Amalie Wastl, Richard Westenthanner, Barbara Westenthanner, Angelika Graubner-Riedelsheimer, Michael Graubner, Wolfram Graubner, Sylvia Stracke, Eva Maria Thiel, Friederike Nischwitz og Georg Daller

Sagsøgt: Freistaat Bayern

Sagens genstand

Præjudiciel - Bayerischer Verwaltungsgerichtshof - fortolkning af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7) samt EF-traktatens artikel 10, stk. 2 - beskyttelsesforanstaltninger der skal træffes med hensyn til lokaliteter af fællesskabsbetydning, som er opført på den nationale liste, der er oversendt til Kommissionen, men som endnu ikke er opført på den liste, der vedtages af denne - mulighed i henhold til national lovgivning for midlertidigt at forbyde ændringer af disse lokaliteter - anlæg af en motorvej

Konklusion

Ordningen for en passende beskyttelse, der finder anvendelse på lokaliteter, som er opført på en national liste, der er sendt til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, kræver, at medlemsstaterne ikke giver tilladelse til indgreb, der kan bringe disse lokaliteters økologiske kendetegn i alvorlig fare.

Medlemsstaterne er forpligtet til i overensstemmelse med bestemmelserne i national ret at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå indgreb, der kan bringe de økologiske kendetegn ved de lokaliteter, som er opført på den nationale liste, der er sendt til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, i alvorlig fare. Det tilkommer den nationale ret at bedømme, om dette er tilfældet.

____________

1 - ) EUT C 205 af 20.8.2005.