Appel iværksat den 21. september 2018 af Republikken Østrig til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 12. juli 2018 i sag T-356/15, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen
(Sag C-594/18 P)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Republikken Østrig (ved Dr. G. Hesse, som befuldmægtiget)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Storhertugdømmet Luxembourg, Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Ungarn, Republikken Polen, Rumænien, Den Slovakiske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
1. Rettens dom af 12. juli 2018 i sag T-356/15, Republikken Østrig mod Europa-Kommissionen, ophæves i sin helhed.
2. Påstanden i første instans om annullation af Europa-Kommissionens afgørelse (EU) 2015/658 af 8. oktober 2014 om støtteforanstaltning SA.34947 (2013/C) (ex 2013/N), som Det Forenede Kongerige påtænker at tildele Hinkley Point C Nuclear Power Station 1 , tiltrædes fuldt ud.
3. Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har fremført i alt fem appelanbringender.
Første appelanbringende: Der foreligger ikke et formål af fælles europæisk interesse
Den appellerede dom fremstår for så vidt som retsstridig, idet opførelsen af et nyt atomkraftværk i modsætning til Rettens retsopfattelse ikke udgør et formål af fælles europæisk interesse: Som følge heraf burde det fjerde anbringende i forbindelse med det femte led af det niende anbringende, hvormed det blev gjort gældende, at fremme af kerneenergi ikke udviser den nødvendige fælles interesse som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, som kræves for godkendelsen af statsstøtte, ikke være blevet forkastet.
Andet appelanbringende: Urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF
Støtteforanstaltningen er med urette blevet anset for at være i overensstemmelse med artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. I den appellerede dom er den relevante erhvervsgren som omhandlet i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF blevet defineret urigtigt, og der er med urette ikke blevet foretaget en vurdering af et markedssvigt. Det første anbringende og det første og det andet led af det niende anbringende, der vedrører markedsafgrænsning og markedssvigt, burde således ikke være blevet forkastet.
Tredje anbringende: Der er ikke foretaget en tilstrækkelig prøvelse af proportionaliteten
I den appellerede dom, afsagt af Retten, blev Europa-Kommissionens utilstrækkelige prøvelse af proportionaliteten med urette tiltrådt. Europa-Kommissionens bemærkninger vedrørende spørgsmålet, om støtten var forholdsmæssig, var hverken korrekte eller logiske, hvorfor Kommissionens afgørelse er ugyldig: Derfor burde det sjette anbringende, anden del af det tredje led af det niende anbringende og sjette led af det niende anbringende, hvormed der i det væsentlige blev henvist til en utilstrækkelig kontrol af, at foranstaltningen var forholdsmæssig, ikke være blevet forkastet.
Fjerde klagepunkt: Der foreligger ikke lovlig driftsstøtte
Retten har set bort fra, at den foranstaltning, der er indført til gavn for Hinkley Point C, udgør ulovlig driftsstøtte. Som følge heraf burde det tredje anbringende og den første del af det tredje led af det niende anbringende, hvormed det blev gjort gældende, at Det forenede Kongeriges foranstaltninger skal sidestilles med ulovlig driftsstøtte, ikke være blevet forkastet.
Femte anbringende: Utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementerne og en tilsidesættelse af »garantimeddelelsen«
Endelig har Retten for det første foretaget en utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementerne og for det andet ikke taget hensyn til, at der foreligger en tilsidesættelse af »garantimeddelelsen«. På denne baggrund burde det femte anbringende, det ottende anbringende og det fjerde led af det niende anbringende, der omhandler en utilstrækkelig fastlæggelse af støtteelementer og en tilsidesættelse af garantimeddelelsen, ikke være blevet forkastet.
____________
1 EUT 2015, L 109, s. 44.