Sag anlagt den 13. februar 2006 - Duyster mod Kommissionen

(Sag F-18/06)

Processprog: nederlandsk

Parter

Sagsøger: Tinike Duyster (Oetrange, Luxembourg) (ved avocat W.H.A.M. van den Muijsenbergh)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 17. november 2005 om at tilkende sagsøgeren forældreorlov fra den 8. november 2004 indtil en ikke præciseret dato annulleres.

Ansættelsesmyndighedens afgørelse af 6. april 2005 annulleres.

Afgørelsen om tilkendelse af forældreorlov fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005, og/eller lønsedlen fra november 2004, og/eller Kommissionens afgørelse af 30. november 2004 om ikke at tage stilling til ansøgningen om udsættelse eller tilbagekaldelse af forældreorloven annulleres.

Det fastslås, at sagsøgeren fra den 1. november 2004 (eller fra den 8. november 2004) til den 30. april 2005 er omfattet af alle materielle rettigheder, som er forbundet med en tjenestemands aktive tjeneste, og at hun derfor bl.a. skal have udbetalt løn med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med hendes lønklasse og løntrin.

Det fastslås, at lønnen skal udbetales med tillæg af renter på grund af forsinket betaling.

Det fastslås, at sagsøgeren stadig kan ansøge om forældreorlov (også selv om hendes søn efter afsigelsen af Rettens dom er ældre end 12 år eller næsten er 12 år), idet det skal tilregnes Kommissionen, at den indgivne ansøgning ikke blev godkendt, subsidiært, at der, idet det skal tilregnes Kommissionen, at sagsøgeren ikke har kunnet tage forældreorlov, udbetales en skadesgodtgørelse svarende til tabet af godtgørelserne under forældreorlov, forsikringer, anciennitet, pensionsrettigheder, bedømmelsesrapporter og forfremmelsesmuligheder, eller mere subsidiært, at der for den ikke-afholdte forældreorlov udbetales en skadesgodtgørelse svarende til tabet af godtgørelserne under forældreorlov, forsikringer og pensionsrettigheder.

Kommissionen tilpligtes at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som er forvoldt ved afgørelsen af 17. november 2005, og som kan opgøres til henholdsvis 4 000 EUR og 5 000 EUR.

Kommissionen tilpligtes at betale en skadesgodtgørelse på 2 500 EUR for den usikkerhed, der er opstået hos sagsøgeren med hensyn til hendes tjenstlige status og den deraf følgende ikke-økonomiske skade.

Sagsøgeren tilkendes en erstatning for værdien af syv dages forældreorlov.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har allerede i sag F-51/05 ¹ anfægtet det forhold, at Kommissionen tilkendte hende forældreorlov fra den 1. november 2004 til den 30. april 2005. I nærværende sag har hun anfægtet den i mellemtiden trufne afgørelse fra ansættelsesmyndigheden af 17. november 2005, hvori tidspunktet for forældreorlovens start blev fastsat til den 8. november 2004.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at afgørelsen af 17. november 2005 er i strid med EF-traktaten, tjenestemandsvedtægten samt en række retsprincipper. Sagsøgeren har navnlig anført, at afgørelsen: i) indeholder fejl, som f. eks. en ukorrekt angivelse af en sag ved Retten i Første Instans, ii) er upræcis af flere grunde, herunder at det ikke angives, hvilken af sagsøgerens klager afgørelsen baserer sig på, at tidspunkt for forældreorlovens ophør mangler, og at der mangler en beskrivelse af afgørelsens konsekvenser, iii) i strid med artikel 21 EF er udfærdiget på et andet sprog end det af sagsøgeren anvendte, iv) ikke anfører noget retsgrundlag, v) er selvmodsigende, vi) ikke er tilstrækkeligt begrundet, vii) har tilbagevirkende kraft, idet der ikke længere var nogen verserende ansøgning om forældreorlov, viii) ikke tager hensyn til, at ansættelsesmyndighedens oprindelige afgørelser for hele perioden var ulovlige, ix) ikke tager hensyn til ansøgningen om udsættelse af forældreorloven.

Endvidere giver ordlyden af den anfægtede afgørelse indtryk af, at foreliggelsen af en uklar situation, i det mindste delvist, skal tilregnes sagsøgeren, selv om sidstnævnte har handlet meget omhyggeligt og fremlagt et stort antal dokumenter.

____________

¹ - EUT C 217 af 3.9.2005 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-249/05 og henvist til EU-Personaleretten ved kendelse af 15.12.2005).