Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hoge Raad der Nederlanden (Nederlandene) den 11. marts 2020 – European Pallet Association eV mod PHZ BV
(Sag C-133/20)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: European Pallet Association eV
Sagsøgt: PHZ BV
Præjudicielle spørgsmål
(a) Kræves det efter artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 1 , at fortsat markedsføring af de pågældende varemærkeprodukter skader eller kan skade en eller flere af de af varemærkets funktioner, der omhandles ovenfor i 3.2.4, for at varemærkeindehaveren med føje kan modsætte sig en sådan markedsføring?
(b) Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, er der da tale om et krav, det stilles ud over kravet om »rimelig grund«?
(c) Er det efter artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 altid tilstrækkeligt, at en eller flere af de af varemærkets funktioner, der omhandles i spørgsmål 1(a), skades, for at varemærkeindehaveren med føje kan modsætte sig fortsat markedsføring?
(a) Kan det i almindelighed siges, at en varemærkeindehaver i henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 kan modsætte sig fortsat markedsføring af varer med den pågældendes mærke, såfremt disse varer er blevet repareret af andre end varemærkeindehaveren eller personer, som har fået dennes samtykke hertil?
(b) Såfremt spørgsmål 2(a) besvares benægtende, er spørgsmålet om der foreligger »rimelig grund« som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, efter at tredjemand repareret varer, som er markedsført af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke, afhængig af [org. s. 9] varernes art eller arten af reparationen (som nærmere omtalt ovenfor i 3.2.5) eller af andre omstændigheder såsom sådanne særlige omstændigheder som dem, der i denne sag er nævnt ovenfor i 2.1. under (ii) og (iii)?
(a) Er det udelukket, at varemærkeindehaveren som omhandlet i artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 kan modsætte sig fortsat markedsføring af varer, repareret af tredjemand, såfremt varemærket bruges på en måde, der ikke kan fremkalde det indtryk, at der findes et økonomisk bånd mellem varemærkeindehaveren (eller dennes licenshavere) og den person, der fortsat markedsfører, eksempelvis såfremt det ved ændring af mærket og/eller supplerende etikettering af varerne efter reparationen gøres tydeligt, at reparationen ikke er foretaget af varemærkeindehaveren eller med dennes samtykke eller af en af dennes licenshavere?
(b) Har det herved betydning, om varemærket nemt kan ændres, uden at varernes tekniske brugbarhed eller praktiske anvendelighed skades?
Har det for besvarelsen af de foregående spørgsmål nogen betydning, om der er tale om et fællesmærke omfattet af forordning nr.207/2009, og i bekræftende fald, i hvilken henseende?
____________
1 Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).