Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 7. juli 2020 – UE og HC mod Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG
(Sag C-301/20)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Revisionsappellanter: UE og HC
Revisionsindstævnt: Vorarlberger Landes- und Hypothekenbank AG
Procesdeltager: Verlassenschaft des VJ
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 70, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis 1 fortolkes således, at en genpart af et bevis, som i modstrid med bestemmelsen er udstedt uden angivelse af en udløbsdato og således med en ubegrænset gyldighedsperiode,
a. er gyldig og har retsvirkning i et ubegrænset tidsrum, eller
b. kun er gyldig i et tidsrum på seks måneder beregnet fra datoen for udstedelse af den bekræftede genpart, eller
c. kun er gyldig i et tidsrum på seks måneder beregnet fra en anden dato, eller
d. er ugyldig og ikke kan anvendes som omhandlet i artikel 63 i forordning nr. 650/2012?
Skal artikel 65, stk. 1, sammenholdt med artikel 69, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis fortolkes således, at retsvirkningerne af et bevis indtræder for enhver person, som i beviset er angivet ved navns nævnelse som arving, legatar, testamentsindsat bobestyrer eller bobestyrer, således at også personer, som ikke selv har indgivet anmodning om udstedelse af et konkret bevis, kan anvende dette, jf. artikel 63 i forordning nr. 650/2012?
Skal artikel 69, sammenholdt med artikel 70, stk. 3, i forordning nr. 650/2012, fortolkes således, at den legitimerende retsvirkning af en bekræftet genpart af beviset skal anerkendes, såfremt genparten stadig var gyldig på tidspunktet for den første fremlæggelse, men har mistet sin gyldighed, inden myndigheden har truffet den ønskede afgørelse, eller er denne bestemmelse ikke til hinder for national ret, såfremt denne stiller krav om, at beviset også er gyldigt på det tidspunkt, hvor myndighedens afgørelse bliver truffet?
____________
1 EUT 2012, L 201, s. 107.