Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 11. december 2019 – Q-GmbH mod Finanzamt Z
(Sag C-907/19)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger og revisionsappellant: Q-GmbH
Sagsøgt og revisionsindstævnt: Finanzamt Z
Præjudicielt spørgsmål
Foreligger der en ydelse i forbindelse med forsikrings- og genforsikringstransaktioner udført af forsikringsmæglere og -formidlere som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 1 , der leveres med afgiftsfritagelse, når en afgiftspligtig person, der udøver virksomhed som formidler for et forsikringsselskab, derudover også stiller det formidlede forsikringsprodukt til rådighed for det pågældende forsikringsselskab?
____________
1 EUT 2006, L 347, s. 1.