Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Iaşi (Rumænien) den 11. december 2019 – BX mod Unitatea Administrativ Teritorială D.

(Sag C-909/19)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Iaşi

Parter i hovedsagen

Sagsøger: BX

Sagsøgt: Unitatea Administrativ Teritorială D.

Præjudicielle spørgsmål

Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 1), i direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden fortolkes således 1 , at det tidsrum, hvori arbejdstageren følger obligatoriske erhvervsuddannelseskurser efter sin normale arbejdstid, i uddannelsesorganisationens lokaler, uden for sin arbejdsplads og uden at udføre sine arbejdsopgaver, udgør »arbejdstid«?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, skal bestemmelserne i artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og bestemmelserne i artikel 2, nr. 2), artikel 3, artikel 5 og artikel 6 i direktiv 2003/88/EF da fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter krav om, at arbejdstageren følger erhvervsuddannelseskurser, uden at arbejdsgiveren har pligt til at overholde arbejdstagerens hvileperiode med hensyn til det tidsrum, hvori uddannelsen gennemføres?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT 2003, L 299, s. 9).