Language of document : ECLI:EU:F:2015:31

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

21. april 2015

Sag F-87/12 RENV

Geoffroy Alsteens

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – hjemvisning efter ophævelse – midlertidigt ansat – forlængelse af kontrakt – seksårsreglen«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Geoffroy Alsteens har nedlagt påstand om annullation af »[Europa-]Kommissionens afgørelse af 18. november 2011, for så vidt som denne begrænser varigheden af forlængelsen af [hans] kontrakt som midlertidigt ansat til den 31. marts 2012«.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Geoffroy Alsteens bærer sine egne omkostninger i sag F-87/12, sag T-373/13 P og sag F-87/12 RENV og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger i sag F-87/12. Kommissionen bærer sine egne omkostninger i sag T-373/13 P og sag F-87/12 RENV.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelsens varighed – seksårsreglen – mulighed for fravigelse i tjenestens interesse – forpligtelse til at undersøge muligheden for at anvende undtagelsen – rækkevidde

[Tjenestemandsvedtægten, art. 90, ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, litra a), og b), og art. 8]

2.      Tjenestemænd – midlertidigt ansatte – ansættelse – ingen forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt – forpligtelse til at undersøge muligheden for at omplacere den pågældende ansatte – foreligger ikke

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 2, 8 og 47, litra b) og i)]

1.      Hvad angår forlængelse af en midlertidigt ansats tidsbegrænsede kontrakt påhviler det ansættelsesmyndigheden i tilfælde af en udtrykkelig ansøgning om forlængelse ud over den seksårsperiode, der er fastsat i en generel intern beslutning, at undersøge, om der foreligger en tjenstlig interesse, der kan begrunde en fravigelse af seksårsreglen.

Når ansøgningen om forlængelse vedrører en bestemt varighed, som ikke går ud over seksårsperioden, skal ansættelsesmyndigheden imidlertid ikke at tage stilling til muligheden for en sådan forlængelse.

Der er imidlertid intet til hinder for, at den pågældende ansatte i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, anmoder om en undersøgelse af muligheden for i tjenestens interesse at forlænge hans kontrakt ud over seksårsperioden.

(jf. præmis 54, 57 og 62)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: kendelse Vakalopoulou mod Kommissionen, T-97/00, EU:T:2001:38, præmis 14

Den Europæiske Unions Ret: dom Kommissionen mod Petrilli, T-143/09 P, EU:T:2010:531

Retten for EU-Personalesager: dom BR mod Kommissionen, F-13/12, EU:F:2013:39

2.      Overholdelsen af omsorgsforpligtelsen og begrebet tjenestens interesse forpligter ikke den myndighed, der har kompetence til at indgå ansættelseskontrakter, til først at undersøge muligheden for at forflytte den berørte ansatte til en anden stilling, inden den beslutter ikke at forlænge en midlertidig ansats kontrakt.

(jf. præmis 66)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: dom Kommissionen mod Macchia, T-368/12 P, EU:T:2014:266, præmis 57

Retten for EU-Personalesager: dom Macchia mod Kommissionen, F-63/11, EU:F:2012:83, præmis 60