Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 23. juli 2018 – RE mod Praxair MRC

(Sag C-486/18)

Processprog: fransk

Den forelæggende ret

Cour de cassation

Parter i hovedsagen

Sagsøger: RE

Sagsøgt: Praxair MRC

Præjudicielle spørgsmål

Skal § 2, stk. 4 et 6, i rammeaftalen om forældreorlov, som findes i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS 1 , fortolkes således, at den er til hinder for, at der vedrørende en lønmodtager, der på tidspunktet for sin afskedigelse holder forældreorlov på nedsat tid, anvendes en bestemmelse i national ret såsom § L. 3123-13 i code du travail, der var gældende på det relevante tidspunkt, hvorefter »fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse ved pensionering til en lønmodtager, der har været både fuldtids- og deltidsansat i den samme virksomhed, beregnes i forhold til de beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt i henhold til disse to ansættelsesformer, siden den pågældende blev ansat i virksomheden«?

Skal § 2, stk. 4 og 6, i rammeaftalen om forældreorlov i bilaget til Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, fortolkes således, at den er til hinder for, at der vedrørende en lønmodtager, der på tidspunktet for sin afskedigelse holder forældreorlov på nedsat tid, anvendes en bestemmelse i national ret såsom § R. 1233-32 i code du travail, hvorefter en arbejdstager under omskolingsorlov, der overstiger varslingsperioden, modtager en månedsløn, som betales af arbejdsgiveren, og som udgør mindst 65% af lønmodtagerens gennemsnitlige månedlige bruttoløn, med fradrag af de i § L. 54229 omhandlede bidrag, i de sidste 12 måneder forud for meddelelsen af afskedigelsen?

Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende: Skal artikel 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder for bestemmelser i national ret såsom § L. 3123-13 i code du travail, der var gældende på det relevante tidspunkt, og samme lovs § R. 1233-32, for så vidt som et væsentligt højere antal kvinder end mænd vælger at gøre brug af forældreorlov på nedsat tid, og for så vidt som den indirekte forskelsbehandling, der følger heraf hvad angår oppebærelse af en fratrædelsesgodtgørelse og en ydelse under omskolingsorlov, der er lavere end den godtgørelse og ydelse, som lønmodtagere, der ikke har taget forældreorlov på nedsat tid, modtager, ikke er begrundet i objektive forhold, som ikke udgør forskelsbehandling?

____________

1 EFT L 145, s. 4.