Language of document : ECLI:EU:F:2012:16

KENDELSE AFSAGT AF PRÆSIDENTEN FOR RETTEN FOR EU-PERSONALSAGER

13. februar 2012

Sag F-118/11 R

Marcuccio

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – Særlige rettergangsformer – begæring om udsættelse af gennemførelse – uopsættelighed – foreligger ikke«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 278 TEUF og artikel 157 EA samt artikel 279 TEUF, som i medfør af artikel 106a Euratom finder anvendelse på Euratom-traktaten, hvorved Luigi Marcuccio har nedlagt påstand om bl.a. udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen om afvisning af den ansøgning, som var indeholdt i hans skrivelse af 30. juni 2011 vedrørende Kommissionens vedtagelse af en afgørelse, der selv kvalificerer ham således, at det »vedrører den erhvervsmæssige oprindelse« af den sygdom, der ligger til grund for hans pensionering på grund af invaliditet.

Udfald:      Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge. Afgørelse om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

1.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser– »fumus boni juris« – uopsættelighed – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for dommeren i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – bevisbyrde

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Personalerettens procesreglement, art. 102, stk. 2)

1.      I henhold til artikel 102, stk. 2, i Personalerettens procesreglement skal begæringer om foreløbige forholdsregler navnlig angive de omstændigheder, der medfører uopsættelighed, og de faktiske og retlige grunde til, at den begærede foreløbige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget.

Betingelserne om uopsættelighed og om, at begæringen umiddelbart forekommer berettiget (fumus boni juris), er kumulative, således at en begæring om foreløbige forholdsregler ikke kan tages til følge, når en af disse ikke er opfyldt. Det påhviler ligeledes Personaleretten at foretage en afvejning af de omhandlede interesser.

Personaleretten råder desuden, inden for rammerne af denne helhedsundersøgelse, over et vidt skøn og kan frit under hensyn til sagens særegenheder afgøre, hvorledes de forskellige betingelser skal efterprøves samt rækkefølgen for denne undersøgelse, når ingen fællesskabsretlig bestemmelse pålægger dem at anvende et forud fastsat skema for vurderingen af nødvendigheden af at træffe foreløbig afgørelse.

(jf. præmis 16-18)

Henvisning til:

Personaleretten: 3. juli 2008, sag F‑52/08 R, Plasa mod Kommissionen, præmis 21 og 22 og den deri nævnte retspraksis; 15. februar 2011, sag F‑104/10 R, de Pretis Cagnodo og Trampuz de Pretis Cagnodo mod Kommissionen, præmis 16

2.      Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er ikke at sikre erstatning for et tab, men at sikre virkningen af dommen vedrørende sagens realitet. For at denne målsætning kan opfyldes, skal de begærede forholdsregler være uopsættelige, dvs. at det for at undgå et alvorligt og uopretteligt tab for sagsøgeren er nødvendigt at foreskrive dem og tillægge dem retsvirkninger før afgørelsen i hovedsagen. Den part, der har fremsat begæring om anordning af den foreløbige forholdsregel, skal endvidere dokumentere, at vedkommende ikke kan afvente afgørelsen i hovedsagen uden at blive påført en sådan skade.

(jf. præmis 20)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 19. december 2002, sag T‑320/02 R, Esch-Leonhardt m.fl. mod ECB, præmis 27