Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 23. september 2019 – Sisal SpA mod Agenzia delle Dogane e dei Monopoli og Ministero dell’Economia e delle Finanze
(Sag C-721/19)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Appellant: Sisal SpA
Indstævnte: Agenzia delle Dogane e dei Monopoli og Ministero dell’Economia e delle Finanze
Præjudicielle spørgsmål
1) Skal EU-retten – og navnlig etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 ff. TEUF og 56 ff. TEUF) samt de [EU-retlige] principper såsom retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om upartiskhed, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og kohærensprincippet samt artikel 3 og 43 i direktiv 2014/23/EU 1 , i det omfang de sidstnævnte er relevante – fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning som den ved artikel 20, stk. 1, i lovdekret nr. 148 af 16. oktober 2017 indførte og de dertil hørende gennemførelsesretsakter, som fastsætter, at »1. Ved anvendelse af artikel 21, stk. 3 og 4, i lovdekret nr. 78 af 1. juli 2009, som ændret og ophøjet til lov nr. 102 af 3. august 2009, giver Agenzia delle dogane e dei monopoli (told- og monopolmyndigheden) tilladelse til at fortsætte det eksisterende koncessionsforhold vedrørende indsamling af spilleindsatser, herunder fjernindsamling, i indenlandske lotterier med øjeblikkelig trækning indtil den udløbsdato, der er fastsat i koncessionsaftalens artikel 4, stk. 1, således at der sikres nye og større indtægter til statens budget i en størrelse af 50 mio. EUR for 2017 og 750 mio. EUR for 2018«, i en situation, hvor
– artikel 21, stk. 1, i lovdekret nr. 78 af 1. juli 2009, som ændret og ophøjet til lov nr. 102 af 3. juli 2009, bestemmer, at de omhandlede koncessioner som regel tildeles flere erhvervsdrivende, der udpeges efter åbne, konkurrenceprægede og ikkediskriminerende udvælgelsesprocedurer,
– det nævnte lovdekrets artikel 21, stk. 4, fastsætter, at de i stk. 1 nævnte koncessioner eventuelt kan fornys én gang,
– de appellerende selskaber ikke deltog i den i 2010 gennemførte udvælgelsesprocedure,
– det specifikke eksisterende forhold blev indgået ab origine med en enkelt koncessionshaver efter en offentlig udvælgelsesprocedure, hvori et enkelt bud blev afgivet,
– fortsættelsen af det eksisterende koncessionsforhold konkret ville medføre, at forholdet udelukkende ville fortsættes med den nævnte enkelte koncessionshaver, og ikke gennem fornyelse af forholdene med flere erhvervsdrivende, uden afholdelse af en yderligere udvælgelsesprocedure?
2) Skal EU-retten – og navnlig etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 ff. TEUF og 56 ff. TEUF) samt de [EU-retlige] principper såsom retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om upartiskhed, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og kohærensprincippet samt artikel 3 og 43 i direktiv 2014/23/EU, i det omfang de sidstnævnte er relevante – fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning som den ved artikel 20, stk. 1, i lovdekret nr. 148 af 16. oktober 2017 indførte, som ved udtrykkelig anvendelse af artikel 21, stk. 3 og 4, i lovdekret nr. 78 af 1. juli 2009, som ændret og ophøjet til lov nr. 102 af 3. august 2009, bestemmer, at »Agenzia delle dogane e dei monopoli giver tilladelse til at fortsætte det eksisterende koncessionsforhold vedrørende indsamling af spilleindsatser, herunder fjernindsamling, i indenlandske lotterier med øjeblikkelig trækning indtil den udløbsdato, der er fastsat i koncessionsaftalens artikel 4, stk. 1, således at der sikres nye og større indtægter til statens budget i en størrelse af 50 mio. EUR for2017 og 750 mio. EUR for 2018«, og i denne forbindelse fastsætter
– fortsættelse af løbetiden for det enkelte eksisterende koncessionsforhold, og ikke eventuelle fornyelser af koncessioner til flere erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 21, stk. 4, i lovdekret nr. 78 af 1. juli 2009, som ændret og ophøjet til lov nr. 102 af 3. juli 2009, uden afholdelse af en ny udvælgelsesprocedure,
– på grundlag af en beslutning truffet på et tidligere tidspunkt end koncessionens udløbsdato, idet lovdekret nr. 148/2017 trådte i kraft den 16. oktober 2017, dvs. samme dato som det blev offentliggjort i Gazzetta Ufficiale [della Repubblica] italiana, hvorimod koncessionen ville udløbe den efterfølgende 30. september 2019,
– således at der sikres nye og større indtægter til statens budget i en størrelse af 50 mio. EUR for 2017 og 750 mio. EUR for 2018, idet beslutningen dels ændrer en række aspekter af reglerne og fristen for betaling af koncessionsafgiften, dels kan have indflydelse på den samlede afgiftsstørrelse, fordi afgiften bliver mere byrdefuld som følge af bl.a. ændring af betalingsfristerne, som fremrykkes i forhold til den oprindelige koncession, henset til – ifølge appellanternes argumentation – den objektive og velkendte omstændighed, at tiden har en økonomisk værdi?
3) Skal EU-retten – og navnlig etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 ff. TEUF og 56 ff. TEUF) samt de [EU-retlige] principper såsom retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om upartiskhed, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og kohærensprincippet samt artikel 3 og 43 i direktiv 2014/23/EU, i det omfang de sidstnævnte er relevante – fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning som den i lovdekretets gennemførelsesretsakter, og især Agenzia delle Dogane e dei Monopolis skrivelse nr. 0133677 af 1. december 2017, som ved udtrykkelig anvendelse af artikel 20, stk. 1, i lovdekret nr. 148 af 16. oktober 2017 og i overensstemmelse med artikel 4, andet punktum, i koncessionsaftalen vedrørende drift af lotterier med øjeblikkelig trækning, hvorefter koncessionen kan fornys én gang, dels fastsætter en ny udløbsdato for koncessionsforholdet til den 30. september 2028, dels foreskriver, at bestemmelserne i artikel 4 om inddeling af koncessionens løbetid i to perioder på henholdsvis fem og fire år (i den forstand, at forholdets fortsættelse efter den første periode på fem år fra den 1.10.2019 i en yderligere periode på fire år indtil den 30.9.2028 er betinget af Agenzia delle Dogane e dei Monopolis positive vurdering af driften, som skal afgives senest den 30.3.2024), under alle omstændigheder ikke berøres, dels bestemmer, at selskabet skal betale et beløb på 50 mio. EUR senest den 15. december 2017, et beløb på 300 mio. EUR senest den 30. april 2018 og et beløb på 450 mio. EUR senest den 31. oktober 2018,
– på grundlag af en beslutning truffet inden den oprindelige udløbsdato for den omhandlede koncession (Agenzia delle Dogane e dei Monopolis skrivelse nr. 0133677 blev vedtaget den 1.12.2017, hvorimod koncessionsaftalen ville udløbe den efterfølgende 30.9.2019),
– således at selskabet pålægges […] en fremrykket betaling af 800 mio. EUR (50 mio. EUR senest den 15.12.2017, 300 mio. EUR senest den 30.4.2018 og 450 mio. EUR senest den 31.10.2018) i forhold til den oprindeligt fastsatte frist (30.9.2019),
– hvilket […] kan have indflydelse på den samlede afgiftsstørrelse, som bliver mere byrdefuld henset til – ifølge appellanternes argumentation – den objektive og velkendte omstændighed, at tiden har en økonomisk værdi?
4) Skal EU-retten – og navnlig etableringsretten og retten til fri udveksling af tjenesteydelser (artikel 49 ff. TEUF og 56 ff. TEUF) samt de [EU-retlige] principper såsom retssikkerhedsprincippet, princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet, princippet om upartiskhed, princippet om fri konkurrence, proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og kohærensprincippet samt artikel 3 og 43 i direktiv 2014/23/EU, i det omfang de sidstnævnte er relevante – fortolkes således, at den er til hinder for en lovgivning som den omhandlede, selv om de erhvervsdrivende i sektoren, som på nuværende tidspunkt har interesse i at opnå adgang til markedet […], ikke deltog i den udvælgelsesprocedure, som oprindeligt blev gennemført for at tildele den koncession, som var i færd med at udløbe, og som nu er fortsat med den foregående koncessionshaver på de nye, anførte aftalebetingelser, eller […] er der kun tale om indskrænkning af adgangen til markedet […], hvis de berørte erhvervsdrivende reelt deltog i den oprindelige udvælgelsesprocedure?
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.2.2014 om tildeling af koncessionskontrakter (EUT 2014, L 94, s. 1).