Language of document :

Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 15. marts 2011 - Strack mod Kommissionen

(Sag F-120/07) 

(Personalesag - tjenestemænd - overførsel af feriedage - artikel 4 i bilag V til vedtægten - grunde der kan betegnes som tjenstlige - vedtægtens artikel 73 - direktiv 2003/88/EF - ret til årlig betalt ferie - sygeorlov)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Guido Strack (Køln, Tyskland) (ved advokat H. Tettenborn)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og B. Eggers, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af flere kommissionsafgørelser vedrørende en anmodning om at overføre de ikke afholdte årlige feriedage, der overstiger grænsen på 12 dage, fra 2004 til 2005. Påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale en godtgørelse for de 26,5 årlige feriedage, som sagsøgeren ikke har afholdt, og som han ikke har fået kompensation for, med tillæg af renter på 2% årligt.

Konklusion

Europa-Kommissionens afgørelse af 15. marts 2007 om afslag på Guido Stracks anmodning om overførsel af ikke afholdt ferie i 2004 annulleres.

I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Guido Strack's omkostninger.

____________

1 - EUT C 315 af 22.12.2007, s. 50.