Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 18. september 2012 – Allgeier mod FRA

(Sag F-58/10) 1

(Personalesag – bistandspligt – vedtægtens artikel 24 – psykisk chikane – administrativ undersøgelse)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Timo Allgeier (Wien, Østrig) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) (ved M. Kjærum, som befuldmægtiget, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af FRA’s afgørelse om ikke at foretage sig noget i anledning af sagsøgerens klage over psykisk chikane. Dels påstand om, at det fastslås, at sagsøgeren har været udsat for psykisk chikane udøvet af hans foresatte, og om erstatning for lidt økonomisk og ikke-økonomisk skade.

Konklusion

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheders afgørelse af 16. oktober 2009 annulleres.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder betaler Timo Allgeier et beløb på 5 000 EUR.

I øvrigt frifindes Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder bærer sine egne omkostninger og betaler Timo Allgeiers omkostninger.

____________

1 EUT C 260 af 25.9.2010, s. 10.