Language of document :

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 16. november 2016 – DHL Express (Austria) GmbH mod Post-Control-Kommission, Bundesminister für Verkehr, Innovation und Technologie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Verwaltungsgerichtshof – Østrig)

(Sag C-2/15) 1

(Præjudiciel forelæggelse – direktiv 97/67/EF – artikel 9 – posttjenester i Den Europæiske Union – pligt til at bidrage til de driftsomkostninger, som afholdes af forvaltningsmyndigheden for postsektoren – rækkevidde)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Verwaltungsgerichtshof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DHL Express (Austria) GmbH

Sagsøgt: Post-Control-Kommission, Bundesminister für Verkehr, Innovation und Technologie

Konklusion

Artikel 9, stk. 2, andet afsnit, fjerde led, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at medlemsstaterne forpligter samtlige postbefordrende virksomheder, herunder dem, der ikke leverer postydelser omfattet af befordringspligten, til at bidrage til finansieringen af den nationale forvaltningsmyndighed, der er ansvarlig for denne sektor.

____________

1 EUT C 127 af 20.4.2015.