Language of document :

Appel iværksat den 18. september 2020 af Europas-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. juli 2020 i sag T-110/17, Jiangsu Seraphim Solar System mod Kommissionen

(Sag C-439/20 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved T. Maxian Rusche og G. Luengo, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd og Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Dommen afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. juli 2020 i sag T-110/17, Jiangsu Seraphim Solar System Co. Ltd mod Kommissionen, ophæves,

søgsmålet i første instans afvises,

subsidiært, frifindelse i første instans, da søgsmålet er ugrundet, og under alle omstændigheder

tilpligtes sagsøgeren i første instans at betale sagsomkostningerne i såvel første instans som under appellen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har anført fire appelanbringender.

For det første begik Retten en retlig fejl vedrørende formaliteten og gyldigheden af søgsmålet i første instans.

For det andet begik Retten retlige fejl vedrørende kvalifikationen af opkrævningen af tolden som opkrævning med »tilbagevirkende kraft«.

For det tredje anlagde Retten en urigtig fortolkning af artikel 8, stk. 1, 9 og 10, og artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1225/2009 1 og artikel 13, stk. 1, 9 og 10, og artikel 16, stk. 5, i forordning (EF) nr. 597/2009 2 , da den konkluderede, at opkrævningen af told på import, der var i strid med tilsagnet, ikke var mulig.

For det fjerde anlagde Retten en urigtig fortolkning af artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 597/2009, da den konkluderede, at Rådet ikke havde hjemmel til at fastsætte, at når Kommissionen annullerer en tilsagnsfaktura, skal tolden opkræves.

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51).

2     Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11.6.2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 188, s. 93).