PERSONALERETTENS DOM

(Første Afdeling)

25. november 2009

Sag F-1/09

Françoise Putterie-De-Beukelaer

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – attestationsprocedure – vurdering af den pågældendes forudsætninger«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Françoise Putterie-De-Beukelaer har nedlagt påstand om dels annullation af Kommissionens afgørelse af 30. september 2008, hvorved Kommissionen afslog sagsøgerens klage over ansættelsesmyndighedens afgørelse af 27. marts 2008 om ikke at give sagsøgeren adgang til attestationsproceduren for 2007, dels annullation af afgørelsen af 27. marts 2008.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – søgsmål rettet mod afvisning af klage – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – attestationsprocedure – klage indgivet af en ansøger, der ikke har fået adgang til attestationsproceduren – afslag – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43; bilag XIII, art. 10)

3.      Tjenestemænd – attestationsprocedure – Kommissionens gennemførelsesbestemmelser – adgangskriterier – forudsætninger for at varetage en stilling som »administrativ assistent«

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 10, stk. 3)

4.      Tjenestemænd – psykisk chikane – begreb – karriereudviklingsrapport indeholder point og negative vurderinger, som er fuldt ud rimelige – ikke omfattet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 12a)

1.      Såfremt en tjenestemand ud over at nedlægge påstand om annullation af en anfægtet afgørelse tillige nedlægger påstand om annullation af afgørelsen om afslag på tjenestemandens klage, er sidstnævnte påstand som sådan uden selvstændigt indhold og reelt sammenfaldende med den påstand om annullation, der er rettet mod den anfægtede afgørelse. Selv om sagsøgeren med søgsmålet må anses for at have nedlagt påstand om annullation af den anfægtede afgørelse, er denne omstændighed imidlertid ikke til hinder for, at der fremsættes påstande, som kun er rettet mod afgørelsen om at afslå klagen. Hvis det modsatte er tilfældet, vil en tjenestemand, som er af den opfattelse, at ansættelsesmyndigheden ikke behørigt har begrundet sin stillingtagen, nemlig blive frataget muligheden for at få dette klagepunkt prøvet ved Fællesskabets retsinstanser, selv om afgørelsen om afslag på klagen er den afgørelse, på grundlag af hvilken det skal vurderes, om administrationen har truffet en velbegrundet afgørelse i forhold til tjenestemanden, og om det er muligt at anlægge et søgsmål.

(jf. præmis 32 og 42)

Henvisning til:

Domstolen, 17. januar 1989, sag 293/87, Vainker mod Parlamentet, Sml. s. 23, præmis 8

Retten i Første Instans, 10. juni 2004, sag T-330/03, Liakoura mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 191, og II, s. 859, præmis 13

Personaleretten, 15. december 2008, sag F-34/07, Skareby mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 0000, og II-A-1, s. 0000, præmis 27, der er genstand for en appel ved Retten i Første Instans, sag T-91/09 P

2.      En afgørelse, hvorved det fastslås, at en tjenestemand ikke kan få adgang til en attestationsprocedure i henhold til artikel 10 i bilag XIII til vedtægten, skal ikke nødvendigvis begrundes. Som det er tilfældet med forfremmelsesafgørelser, har ansættelsesmyndigheden ikke pligt til at begrunde de afgørelser, der vedrører ansøgere, som ikke får adgang til attestationsproceduren, men kun de afgørelser om afslag på de klager, som disse ansøgere har indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, idet disse afgørelsers begrundelser skal svare til begrundelserne for de afgørelser, som klagerne er rettet mod, således at prøvelsen af afgørelsernes begrundelser er sammenfaldende. Når der er tale om attestations- og forfremmelsesprocedurer, omfatter denne begrundelsespligt kun de retlige betingelser, som ifølge vedtægten og dens gennemførelsesbestemmelser skal være opfyldt for at den anfægtede afgørelse er lovlig.

(jf. præmis 43, 44 og 51)

Henvisning til:

Domstolen, 9. december 1993, sag C-115/92 P, Parlamentet mod Volger, Sml. I, s. 6549, præmis 22; 30. oktober 1974, sag 188/73, Grassi mod Rådet, Sml. s. 1099, præmis 11-14

Retten i Første Instans, 18. december 1997, sag T-142/95, Delvaux mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 477, og II, s. 1247, præmis 84; 14. juni 2001, sag T-230/99, McAuley mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 127, og II, s. 583, præmis 51; 12. juli 2001, sag T-131/00, Schochaert mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 161, og II, s. 743, præmis 19

3.      Den tredje betingelse, som Kommissionens tjenestemænd ifølge artikel 5, stk. 1, i Kommissionens beslutning af 29. november 2006 om gennemførelsen af attestationsproceduren skal opfylde for at blive attesteret, og som består i et krav om, at den pågældende skal besidde forudsætningerne for at varetage en stilling som »administrativ assistent«, indebærer ikke på nogen måde en tilsidesættelse af vedtægtens bestemmelser om attestationsproceduren. Kommissionens beslutning indeholder nemlig på dette punkt kun en præcisering af rækkevidden af den betingelse vedrørende »erfaring«, som er nævnt i artikel 10, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten. Det fremgår endvidere klart af denne bestemmelse, at eftersom en af de betingelser, som en tjenestemand skal opfylde for at blive attesteret, er et krav om erfaring, er det alene de tjenestemænd, der varetager deres arbejdsopgaver til deres overordnedes tilfredshed, som vil kunne opnå attestation.

Artikel 5, stk. 1, i beslutning af 29. november 2006 skal endvidere til trods for dens ordlyd fortolkes således, at den alene vedrører de arbejdsopgaver, der svarer til de arbejdsopgaver, der inden oprettelsen af ansættelsesgruppen af assistenter blev varetaget af tjenestemænd i kategori B, der med virkning fra den 1. maj 2004 benævnes kategori B*. Da der endvidere ikke findes en præcis definition af begrebet »forudsætninger« for at varetage en stilling i den tidligere B*-kategori, skal der endvidere anvendes en definition, der er baseret på, hvorledes det kan godtgøres, at en tjenestemand har forudsætningerne for ikke blot at udføre visse arbejdsopgaver, som er omfattet af den tidligere B*-kategori, men også den måde, hvorpå den ansøger, som ønsker at opnå attestation, varetager sine arbejdsopgaver. Denne forståelse af begrebet »forudsætninger« er fuldt ud i overensstemmelse med det mål, som fællesskabslovgiver ønsker at nå ved attestationsproceduren. De tjenestemænd, der bliver attesteret, opnår nemlig bedre karrieremuligheder, idet de får mulighed for at deltage i forfremmelsesprocedurer, som de ellers ikke ville have adgang til, og på længere sigt at få tildelt et større ansvarsområde og adgang til lønniveauer, der kan svare til, hvad der gælder for ansættelsesgruppen for administratorer. Det er derfor naturligt, at en »fjernelse« af den mulighed for at opnå forfremmelse, som tilkommer de tjenestemænd, der er omfattet af de tidligere kategorier C og D, og som attestationsproceduren giver, til dels afhænger af den måde, hvorpå den pågældende varetager sit arbejde, og ikke udelukkende af arten af de arbejdsopgaver, som vedkommende udfører.

(jf. præmis 59, 62 og 64-67)

4.      Den omstændighed, at en tjenestemands karriereudviklingsrapport indeholder et lavt pointtal og negative vurderinger, udgør ikke psykisk chikane, såfremt pointene og vurderingerne må anses for fuldt ud rimelige på baggrund af de beviser, der ligger til grund herfor.

(jf. præmis 84)

Henvisning til:

Retten i Første Instans, 16. maj 2006, sag T-73/05, Magone mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 107, og II-A-2, s. 85, præmis 29 og 79