Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD) (Portugal) den 23. august 2019 – PAGE International L.da. mod Autoridade Tributária e Aduaneira

(Sag C-630/19)

Processprog: portugisisk

Den forelæggende ret

Tribunal Arbitral Tributário (Centro de Arbitragem Administrativa – CAAD)

Parter i hovedsagen

Sagsøger: PAGE International L.da.

Sagsøgt: Autoridade Tributária e Aduaneira

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 168, litra a), og artikel 176 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 1 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«) samt princippet om momsneutralitet og proportionalitetsprincippet fortolkes således, at den portugisiske lovgiver er berettiget til i henhold til artikel 21, stk. 1, litra d), og stk. 2, litra d), i Código do Imposto sobre o Valor Acrescentado (merværdiafgiftsloven), at begrænse fradragsretten for indgående moms på fødevareudgifter til 50%, selv om den afgiftspligtige godtgør, at samtlige disse udgifter fuldt ud vedrører vedkommendes afgiftspligtige økonomiske virksomhed?

____________

1     Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).