Sag anlagt den 3. oktober 2007 - Petrilli mod Kommissionen

(Sag F-98/07)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Nicole Petrilli (Sint Stevens Woluwe, Belgien) (ved avocat J.L. Lodomez)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Annullationssøgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Annullation af afgørelsen af 20. juli 2007, hvorved ansættelsesmyndigheden afslog sagsøgerens ansøgning i henhold til artikel 90, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter "vedtægten") om forlængelse af hendes kontrakt i Kommissionens GD "Forskning".

Annullation af en eventuel afgørelse, som Kommissionen måtte træffe efter klage, der er indgivet af sagsøgeren parallelt med dette søgsmål og med et søgsmål med påstand om udsættelse af fuldbyrdelsen af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 20. juli 2007.

Erstatningssøgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Det pålægges Kommissionen at tillade sagsøgeren at genindtræde i sin stilling som kontraktansat i kontor "T2" i GD "Forskning" for en periode på 18 måneder, og der knyttes til denne afgørelse et vilkår om en tvangsbøde på 1 000,00 EUR pr. dag.

Kommissionen tilpligtes som erstatning for det økonomiske tab, der er lidt som følge af det løbende tab af vederlag fra afslaget på forlængelse af hendes kontrakt, at betale sagsøgeren et beløb, der svarer til det vederlag, som hun ville have modtaget, hvis hun havde kunnet opfylde sin kontrakt som kontraktansat indtil udløbet af tre år.

Kommissionen tilpligtes at erstatte det yderligere tab, sagsøgeren har lidt som følge af at have mistet muligheden for at opnå en tidsubestemt kontrakt ved det fremtidige Forskningsagentur (herefter "REA") efter den ovennævnte manglende kontraktforlængelse og muligheden for at fuldføre hendes opgave hos Kommissionen samt uddybe sin erfaring ved udførelsen heraf.

Kommissionen tilpligtes som erstatning for den ikke-økonomiske skade, der er forvoldt ved afgørelsen om ikke at forlænge hendes kontrakt, at betale sagsøgeren et beløb, der foreløbig ansættes til 1 EUR, med udtrykkeligt forbehold for, at dette beløb kan blive forhøjet under sagen.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren gør til støtte for søgsmålet fire anbringender gældende, hvoraf det første vedrører tilsidesættelse af legalitetsprincippet i artikel 88 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte (AØA). Sagsøgeren gør gældende, at afgørelsen om afslag på forlængelse af hendes kontrakt som kontraktansat, der blev truffet på grundlag af Kommissionens beslutning af 28. april 2004 vedrørende den maksimale periode for benyttelse af ikke-permanent personale i Kommissionens tjenestegrene, indebærer, at artikel 88 AØA ikke har de virkninger, der ville gøre det muligt at forlænge hendes kontrakt for et nyt tidsrum af 18 måneder. Beslutningen af 28. april 2004 er ugyldig, idet den indeholder en begrænsning af de rettigheder, der er fastsat i vedtægtens bestemmelser.

Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik, administrationens omsorgsforpligtelse og tjenestens interesse. Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede afgørelse hverken tager hendes personlige situation, tjenestens interesse eller interesserne vedrørende det agentur, der skal oprettes, i betragtning.

Det tredje anbringende vedrører en utilstrækkelig begrundelse og en tilsidesættelse af artikel 3b i AØA. Sagsøgeren påberåber sig navnlig, at det automatiske afslag på at forlænge hendes kontrakt på grund af den omstændighed, at hun havde nået loftet på seks år, som er fastsat i beslutningen af 28. april 2004, er i strid med filosofien bag artikel 3b i AØA, der hviler på viljen til at ansætte personer i henhold til tidsbestemte kontrakter med henblik på at udføre opgaver inden for specialiserede områder i det tidsrum, der er nødvendigt for løsningen af en specifik opgave.

Det fjerde anbringende vedrører den omstændighed, at beslutningen af 28. april 2004 udgør en tilsidesættelse af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 (EFT L 175, s. 43), almindelige europæiske arbejdsretlige principper, arbejdstagernes sociale rettigheder, og navnlig princippet om sikkerhed i ansættelsen og princippet om forbud mod forskelsbehandling. For så vidt angår sidstnævnte, fremhæver sagsøgeren, at loftet på seks år kun finder anvendelse på kontraktansatte, der er omfattet af artikel 3b i AØA, mens dem, der er omfattet af artikel 3a i AØA, har mulighed for at opnå en tidsbestemt kontrakt.

____________