Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Hamburg (Tyskland) den 7. maj 2020 – C.E. Roeper GmbH mod Hauptzollamt Hamburg

(Sag C-216/20)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Finanzgericht Hamburg

Parter i hovedsagen

Sagsøger: C.E. Roeper GmbH

Sagsøgt: Hauptzollamt Hamburg

Præjudicielle spørgsmål

Kan de forklarende bemærkninger til underposition 1521 90 99 1 i den kombinerede nomenklatur 2 finde anvendelse, for så vidt som ordet »smeltet« forekommer deri?

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Skal begrebet »rå« som omhandlet i underposition 1521 90 91 i den kombinerede nomenklatur fortolkes således, at bivoks, som er blevet smeltet i eksportlandet, og hvorfra der i forbindelse med smeltningen mekanisk udskilles fremmedlegemer, idet der stadig resterer fremmedlegemer i bivoksen, skal tariferes i denne underposition?

____________

1     Forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (senest EUT 2019, C 119, s. 1).

2     Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23.7.1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1776 af 9.10.2019 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT 2019, L 280, s. 1).