Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 4. februar 2019 – E. E.

(Sag C-80/19)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Appellant: E. E.

Andre procesdeltagere i kassationssagen: Kauno miesto 4-ojo notaro biuro notarė og K.-D. E.

Præjudicielle spørgsmål

Anses en situation som den i den foreliggende sag – hvor en litauisk statsborger, hvis sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet muligvis var i en anden medlemsstat, men som under alle omstændigheder aldrig havde afskåret forbindelsen til sit hjemland, og som forud for sin død bl.a. havde oprettet et testamente i Litauen og efterladt alle sine aktiver til sin arving, en litauisk statsborger, og hvor det på tidspunktet for arvefaldet blev konstateret, at hele boet bestod i fast ejendom, der alene var beliggende i Litauen, og hvor en statsborger i denne anden medlemsstat, nemlig den længstlevende ægtefælle, tydeligt gav udtryk for sin hensigt om at give afkald på alle krav på afdødes bo, ikke deltog i den retssag, der blev anlagt i Litauen, og var indforstået med de litauiske retters kompetence og anvendelsen af litauisk ret – for at være en arvesag med grænseoverskridende virkninger som omhandlet i forordning nr. 650/2012, på hvilken denne forordning finder anvendelse?

Anses en litauisk notar, der indleder en arvesag, udsteder et arvebevis og udfører andre handlinger, der er nødvendige, for at arvingen kan gøre sine rettigheder gældende, for at være en »ret« som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 650/2012 1 , når henses til det forhold, at notarer i deres arbejde overholder principperne om upartiskhed og uafhængighed, deres beslutninger er bindende for dem selv og judicielle myndigheder, og deres handlinger kan være genstand for et søgsmål?

Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, anses arvebeviser, der udstedes af litauiske notarer, da for at være retsafgørelser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning nr. 650/2012, og skal der af den grund fastslås kompetence for så vidt angår udstedelsen heraf?

Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende, skal bestemmelserne i artikel 4 og 59 i forordning nr. 650/2012 (samlet eller hver for sig, men ikke begrænset til disse artikler) da forstås således, at litauiske notarer har ret til at udstede arvebeviser uden at følge de almindelige kompetenceregler, og at sådanne beviser vil blive anset for officielt bekræftede dokumenter, der også har retlige konsekvenser i andre medlemsstater?

Skal artikel 4 i forordning nr. 650/2012 (eller andre bestemmelser deri) forstås således, at afdødes sædvanlige opholdssted kun kan fastslås i én specifik medlemsstat?

Skal bestemmelserne i artikel 4, 5, 7 og 22 i forordning nr. 650/2012 (samlet eller hver for sig, men ikke begrænset til disse artikler) forstås og anvendes på en sådan måde, at det i den foreliggende sag i overensstemmelse med de faktiske forhold, der er beskrevet i det første spørgsmål, da fører til den konklusion, at de pågældende parter var enige om, at retterne i Litauen skulle være kompetente, og at litauisk ret skulle finde anvendelse?

____________

1     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4.7.2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (EUT 2012 L 201, s. 107).