Language of document : ECLI:EU:F:2013:142

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Første Afdeling)

7. oktober 2013

Sag F-97/12

Florence Thomé

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/177/10 – afgørelse om ikke at ansætte en bestået ansøger – egnethedskriterier – eksamensbevis efter afsluttet universitetsuddannelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder FloreneThomé i det væsentlige har anfægtet det afslag, som hun fik fra Europa-Kommissionen på at ansætte hende i den stilling, der er omhandlet i stillingsopslag KOM/2011/218 og nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale hende erstatning.

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelser af 11. november 2011 og 5. juni 2012 annulleres. Kommissionen betaler Florence Thomé 14 000 EUR. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Florence Thomé afholdte omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemandssager – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en ophævet retsakt – retsvirkninger af henholdsvis ophævelse og tilbagetrækning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – ansættelse – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – krav om uddannelse på universitetsniveau – begrebet eksamensbevis på universitetsniveau – bedømmelse på grundlag af lovgivningen i den medlemsstat, hvor studierne er gennemført – udvælgelseskomitéens og ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

1.      Tilbagetrækning af en afgørelse bevirker, at denne forsvinder med tilbagevirkende kraft, mens en ophævelse af denne kun bevirker, at den forsvinder for fremtiden. Det følger heraf, at når et søgsmål til prøvelse af en afgørelse, der er trukket tilbage før anlæggelsen af nævnte søgsmål, principielt er uden genstand og skal afvises, bevarer en tjenestemand en interesse i at anfægte en afgørelse, som kun er blevet ophævet, og ikke trukket tilbage, når Personalerettens annullation af denne retsakt i sig selv kan have retsvirkninger.

(jf. præmis 28)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 14. september 1995, forenede sager T-480/93 og T-483/93, Antillean Rice Mills m.fl. mod Kommissionen, præmis 60

2.      Udvælgelseskomitéen for en udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver har ansvaret for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den enkelte ansøgers eksamensbeviser og dokumenterede erhvervserfaring svarer til det niveau, der kræves i vedtægten og i den pågældende meddelelse om udvælgelsesprøven. Såfremt der hverken i forordninger eller direktiver om udvælgelsesprøver eller i meddelelsen om udvælgelsesprøven findes bestemmelser om det modsatte, må kravet om, at ansøgerne skal være i besiddelse af et eksamensbevis på universitetsniveau for at kunne deltage i en almindelig udvælgelsesprøve, nødvendigvis forstås i den betydning, udtrykket har i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor ansøgeren har fulgt de studier, han påberåber sig.

Navnlig når der er tale om et eksamensbevis’ sammenhæng med området for udvælgelsesprøven eller arten og varigheden af den krævede erhvervserfaring, er Unionens retsinstanser af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen råder over en vid skønsbeføjelse, og at Personaleretten skal indskrænke sig til at efterprøve, at udøvelsen af denne beføjelse ikke er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

Når spørgsmålet derimod er, om eksamensbeviset er anerkendt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er udstedt, eller om det, henset til denne lovgivning, opfylder det niveau, der er krævet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, er Unionens retsinstanser af den opfattelse, at udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøvens fortolkning af den nationale lovgivning ikke henhører under dens vide skøn, og at fortolkningen tværtimod skal være genstand for en fuldstændig kontrol, foretaget af Unionens retsinstanser, af, om der er anlagt et urigtigt skøn.

De samme principper skal ligeledes finde anvendelse på situationer, hvor ansættelsesmyndigheden, i modsætning til det skøn, som tidligere er foretaget af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven, finder, at ansøgerens eksamensbevis ikke er anerkendt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor det er udstedt, eller ikke, henset til denne lovgivning, opfylder det niveau, der er krævet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Der er nemlig ingen grund til, at Unionens retsinstanser i et sådant tilfælde indskrænker sig til at foretage en kontrol, der kun omfatter spørgsmålet om, hvorvidt ansættelsesmyndighedens afgørelser er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, mens udvælgelseskomitéens afgørelse for deres vedkommende er underlagt en fuldstændig prøvelse af, om der er anlagt et urigtigt skøn.

(jf. præmis 45 og 48-52)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 28. november 1991, sag T-158/89, Van Hecken mod CES, præmis 22; 11. februar 1992, sag T-16/90, Panagiotopoulou mod Parlamentet, præmis 50-53; 3. marts 1994, sag T-82/92, Cortes Jimenez m.fl. mod Kommissionen, præmis 33; 9. december 1999, sag T-299/97, Alonso Morales mod Kommissionen, præmis 60

Personaleretten: 30. november 2009, sag F-83/07, Zangerl-Posselt mod Kommissionen, præmis 51; 20. juni 2012, sag F-83/11, Cristina mod Kommissionen, præmis 67