Language of document :

Sag anlagt den 13. juni 2009 - Nicola mod EIB

(Sag F-59/09)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved avvocato L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Dels en påstand om annullation af appeludvalgets afgørelse af 14. november 2008 eller berigtigelse heraf, for så vidt som sagsøgeren, og ikke hans advokat, anses for at have fremført habilitetsindsigelsen mod de tre medlemmer af udvalget. Dels en påstand om annullation af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 29. april 2008, uden at der derved blev taget hensyn til sagsøgerens kandidatur, samt af alle de retsakter, der er forbundet hermed. Endelig ankerkendes det, at sagsøgeren har været udsat for mobning, og sagsøgte tilpligtes at ophøre hermed.

Sagsøgerens påstande

Appeludvalgets afgørelse annulleres, og under alle omstændigheder berigtiges den, for så vidt som sagsøgeren (og ikke hans advokat) anses for at have fremført indsigelsen mod de tre medlemmer, og for så vidt som årsagen til indsigelsen angives at være "en ren og skær anfægtelse af afgørelsen af 14. december 2007" og ikke en følge af de indrømmelser og de frafald af klagepunkter, som disse tre personer med urette havde tillagt sagsøgeren.

De forfremmelser, der blev foretaget den 29. april 2008, annulleres, idet der blev truffet afgørelse herom, uden at der derved blev taget hensyn til sagsøgerens kandidatur, desuden annulleres samtlige forudgående og efterfølgende akter, der er forbundet hermed, herunder bedømmelsen for 2007, i givet fald efter at det er blevet fastslået, at de begrænsninger, der er blevet pålagt ved de instruktioner, der blev givet af Personaledirektoratet, var ugyldige.

Det anerkendes, at sagsøgeren har været udsat for mobning, hvorfor

EIB tilpligtes at ophøre hermed og at erstatte den deraf følgende økonomiske og ikke-økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, samt at betale sagens omkostninger med tillæg af renter, og det tilkendte beløb opskrives som følge af inflationen.

____________