PERSONALERETTENS DOM (Første Afdeling)
17. november 2009 (*)
»Personalesag – almindelig udvælgelsesprøve – området for bekæmpelse af svig – meddelelse om udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 – ikke adgang for ansøgerne til at deltage i flere udvælgelsesprøver samtidigt – afslag på sagsøgerens ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08«
I sag F-99/08,
angående et annullationssøgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA,
Rita Di Prospero, midlertidigt ansat i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Uccle (Belgien), ved avocats S. Rodrigues og C. Bernard-Glanz,
sagsøger,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved C. Berardis-Kayser og B. Eggers, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
PERSONALERETTEN (Første Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, S. Gervasoni, og dommerne H. Kreppel og H. Tagaras (refererende dommer),
justitssekretær: fuldmægtig R. Schiano,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 18. maj 2009,
afsagt følgende
Dom
1 Ved stævning indgået til Personalerettens Justitskontor den 12. december 2008 med telefax (originalstævningen blev indleveret den 15.12.2008) har Rita Di Prospero anlagt denne sag med påstand om annullation af den af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelse, hvorved kontoret afslog sagsøgerens ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, hvilket afslag kan udledes af den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 23. januar 2008 (EUT C 16 A, s. 1), om afholdelse af almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 med henblik på ansættelse af fuldmægtige (AD 8) på området for bekæmpelse af svig og af almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 med henblik på ansættelse af ekspeditionssekretærer (AD 11) på samme område (herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøve«), sammenholdt med EPSO’s e-mails til sagsøgeren af henholdsvis 26. og 27. februar 2008.
Retsforskrifter
2 Artikel 4 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »vedtægten«) bestemmer:
»Enhver udnævnelse eller forfremmelse kan kun ske til en ledig stilling og kun i henhold til de i denne vedtægt fastsatte betingelser.
Enhver ledig stilling i en institution skal bekendtgøres for denne institutions personale, så snart ansættelsesmyndigheden har besluttet, at stillingen skal besættes.
Hvis det ikke er muligt at besætte den ledige stilling ved forflyttelse, udnævnelse i en stilling i overensstemmelse med artikel 45a eller forfremmelse, skal den bekendtgøres for personalet i de andre institutioner, og/eller der afholdes en intern udvælgelsesprøve.«
3 Vedtægtens artikel 27 har følgende ordlyd:
»Det skal ved ansættelse tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet; de skal udvælges på et så bredt geografisk grundlag som muligt blandt statsborgere i Fællesskabernes medlemsstater.
Ingen stilling kan forbeholdes borgere fra en bestemt medlemsstat.«
4 I vedtægtens artikel 29, stk. 1, er fastsat følgende:
»Ved besættelse af ledige stillinger i en institution skal ansættelsesmyndigheden først tage følgende i betragtning:
a) mulighederne for at besætte stillingen ved
i) forflyttelse, eller
ii) udnævnelse i overensstemmelse med artikel 45a, eller
iii) forfremmelse
inden for institutionen,
b) eventuelle anmodninger om overførsel af tjenestemænd i samme lønklasse fra andre institutioner og/eller mulighederne for afholdelse af en udvælgelsesprøve inden for institutionen udelukkende for tjenestemænd og midlertidigt ansatte, som omhandlet i artikel 2 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber,
og skal derpå gennemføre udvælgelsesproceduren baseret enten på kvalifikationsbeviser, på prøver eller på både kvalifikationsbeviser og prøver. Udvælgelsesproceduren er fastsat i bilag III.
Denne procedure kan også gennemføres med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve.«
5 Artikel 1, stk. 1, i bilag III til vedtægten har følgende ordlyd:
»Ansættelsesmyndigheden giver meddelelse om udvælgelsesprøver efter høring af Det Paritetiske Samarbejdsudvalg.
Den bør specificere:
a) udvælgelsesprøvernes karakter (intern udvælgelsesprøve for institutionen, intern udvælgelsesprøve for institutionerne, almindelig udvælgelsesprøve, eventuelt udvælgelsesprøve, der er fælles for to eller flere institutioner)
b) enkelthederne (udvælgelse på grundlag af kvalifikationsbeviser, på grundlag af prøver eller på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver)
c) arbejdets art og område for de stillinger, der skal besættes, samt den foreslåede ansættelsesgruppe og lønklasse
d) de til de stillinger, der skal besættes, nødvendige diplomer og andre kvalifikationsbeviser eller praktiske erfaringer under henvisning til artikel 5, stk. 3, i denne vedtægt
e) ved en udvælgelse på grundlag af prøver: disses karakter og vurderingen af dem
f) eventuelt de sprogkundskaber, der er nødvendige på grund af den ledige stillings særlige karakter
g) eventuelt aldersgrænsen samt udskydelse af aldersgrænsen for ansatte, der i mindst et år har været i institutionens tjeneste
h) det seneste tidspunkt for modtagelse af ansøgninger
i) eventuelle afvigelser fastsat i henhold til artikel 28, litra a), i vedtægten.
[…]«
6 I meddelelsen om udvælgelsesprøve er det fastsat, at der afholdes en almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 med henblik på ansættelse af fuldmægtige (AD 8) og en almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 med henblik på ansættelse af ekspeditionssekretærer (AD 11) på området for bekæmpelse af svig. Samtidigt hermed afholdt EPSO ligeledes, stadig på området for bekæmpelse af svig, udvælgelsesprøve EPSO/AST/45/08 med henblik på ansættelse af assistenter (AST 4), der ligeledes blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende af 23. januar 2008 (EUT C 16 A, s. 16).
7 Afsnit I, femte afsnit, i meddelelsen om udvælgelsesprøve med overskriften »Arbejdets art og betingelserne for at gå op til prøven« (herefter »den omtvistede betingelse«) har følgende ordlyd:
»Ansøgernes opmærksomhed henledes på, at de prøver, der skal aflægges i forbindelse med udvælgelsesprøve [EPSO/AD/116/08, EPSO/AD/117/08 og EPSO/AST/45/08], kan blive afholdt på samme tid. Ansøgerne kan derfor kun tilmelde sig én af disse tre udvælgelsesprøver. Dette valg skal foretages på tidspunktet for den elektroniske tilmelding, og det kan ikke ændres efter udløbet af fristen for tilmelding.«
8 I afsnit I, punkt B, litra b), i meddelelsen om udvælgelsesprøve er anført følgende med hensyn til de specifikke adgangsbetingelser:
»[…]
2. Erhvervserfaring
EPSO/AD/116/08 Fuldmægtige (AD 8) Ansøgerne skal: – efter opnåelsen af det krævede kvalifikationsbevis/diplom […], [eller] – efter opnåelsen af det krævede kvalifikationsbevis/diplom og den krævede erhvervserfaring […] have opnået en erhvervserfaring på mindst ni år, hvoraf mindst halvdelen skal være opnået i forbindelse med arbejdsopgaver vedrørende bekæmpelse af svig. | EPSO/AD/117/08 Ekspeditionssekretærer (AD 11) Ansøgerne skal: – efter opnåelsen af det krævede kvalifikationsbevis/diplom […], [eller] – efter opnåelsen af det krævede kvalifikationsbevis/diplom og den krævede erhvervserfaring […] have opnået en erhvervserfaring på mindst seksten år, hvoraf mindst halvdelen skal være opnået i forbindelse med arbejdsopgaver vedrørende bekæmpelse af svig. |
[…]«
9 Fristen for elektronisk tilmelding til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 var fastsat til den 26. februar 2008.
Sagens faktiske omstændigheder
10 Sagsøgeren, der er midlertidigt ansat ved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indgav den 26. februar 2008 en ansøgning via internettet til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08. Da hun efterfølgende på samme måde ville tilmelde sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, måtte hun opgive dette forehavende, da EPSO’s hjemmeside ikke gav hende mulighed herfor. Ved e-mail af samme dato anmodede hun EPSO om, at hendes ansøgning til denne sidstnævnte udvælgelsesprøve blev accepteret. EPSO svarede samme dag, at det fremgik af meddelelsen om udvælgelsesprøven, at ansøgerne kun kunne tilmelde sig én af disse tre udvælgelsesprøver. Dagen efter, dvs. den 27. februar 2008, bekræftede EPSO denne oplysning over for hende.
11 Den 26. maj 2008 indgav sagsøgeren en klage over EPSO’s afgørelse om at afvise hendes ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08. Ved notat af 2. september 2008, der blev meddelt sagsøgeren den 4. september 2008, afslog EPSO denne klage.
Parternes påstande og sagens forløb
12 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Sagen antages til realitetsbehandling.
– EPSO’s afgørelse om at afvise hendes ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 annulleres.
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.
13 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse truffet i medfør af procesreglementets artikel 56, som parterne fik meddelelse om ved skrivelse af 6. april 2009, udbad Personaleretten sig visse nærmere oplysninger fra Kommissionen, hvilket denne efterkom inden for den fastsatte frist.
Parternes argumenter
15 Til støtte for sin annullationspåstand har sagsøgeren fremsat to anbringender. Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 4 og 29 samt af artikel 1 i bilag III til vedtægten, for så vidt som den omtvistede betingelse »stiltiende, men nødvendigvis« tilføjer en betingelse »for at få ret til at aflægge udvælgelsesprøven«, der ikke er fastsat i eller tilladt efter vedtægten. Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 27, stk. 1, og de principper, der kan udledes heraf med hensyn til dens gennemførelse, idet den omtvistede betingelse efter sagsøgerens opfattelse har til følge, dels at det ikke er muligt at ansætte medarbejdere, der opfylder »de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet«, dels at der opstilles hindringer for ansættelser »på et så bredt […] grundlag som muligt«.
16 Efter dels at have anført, at sagsøgeren reelt rejste en ulovlighedsindsigelse vedrørende den omtvistede betingelse, dels bl.a. under retsmødet at have rejst tvivl om sagsøgerens søgsmålskompetence, har Kommissionen gjort gældende, at anbringenderne bør forkastes som ugrundede. Den har mere konkret gjort gældende, at den omtvistede betingelse ikke er uforenelig med det formål, der forfølges med vedtægtens artikel 27, stk. 1, og anført, at den er blevet affattet i overensstemmelse med tjenestens interesse og med proportionalitetsprincippet og princippet om god sagsbehandlingsskik.
Personalerettens bemærkninger
Om søgsmålsinteresse
17 Kommissionen har stiltiende i sine skriftlige indlæg i sagen og derefter udtrykkeligt under retsmødet rejst spørgsmålet om sagsøgerens søgsmålskompetence. Den har nemlig gjort gældende, at sagsøgeren under alle omstændigheder ikke opfyldte de særlige betingelser vedrørende erhvervserfaring, der skulle være opfyldt for at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, eftersom hun ikke samlet set har 16 års erhvervserfaring. Den tid, som hun har brugt på at skrive doktorafhandling, kan nemlig ikke medregnes som erhvervserfaring.
18 Det fremgår i denne forbindelse af sagsøgerens ansøgning til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, at hun har en erhvervserfaring på tretten år og seks måneder, herunder – efter eget udsagn – ni år og to måneder på området for bekæmpelse af svig, uden herved at medregne den periode på tre år, hvor hun skrev doktorafhandling, hvorunder hun i to år var beskæftiget som assistent ved universitetet. Det fremgår desuden af sagsakterne, at sagsøgeren ved e-mail af 1. februar 2008 (dvs. før hun tilmeldte sig udvælgelsesprøven) havde forespurgt EPSO om muligheden for at henregne denne periode under sin erhvervserfaring, og at EPSO havde svaret, at det var udvælgelseskomitéen, der skulle tage stilling hertil.
19 Det fremgår af retspraksis, at begrebet nødvendig erhvervserfaring udelukkende skal fortolkes i lyset af formålene med den pågældende udvælgelsesprøve, således som de fremgår af den generelle beskrivelse af de opgaver, der skal udføres (jf. Personalerettens dom af 22.5.2008, sag F-145/06, Pascual-García mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 64).
20 Det er korrekt, at Kommissionen i sine svar inden for rammerne af foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse anførte, at udvælgelseskomitéen med henblik på at give ansøgerne adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og EPSO/AD/117/08 for så vidt angår den nødvendige erhvervserfaring kun havde accepteret en »faktisk erhvervserfaring, der som hovedregel hviler på en arbejdskontrakt«, og at det eller de år, der er hengået med at skrive en doktorafhandling, ikke var blevet taget i betragtning bortset fra »(deltids)arbejde, der er omfattet af en arbejdskontrakt, eksempelvis som universitetsassistent«. For så vidt som sagsøgerens manglende adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 ikke følger af en afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen, hvori det konstateres, at hun ikke opfylder betingelsen om 16 års erhvervserfaring, men af den simple omstændighed, at det var praktisk umuligt for hende at tilmelde sig udvælgelsesprøven som følge af det edb-program, som EPSO havde anvendt til brug for tilmelding til de omhandlede udvælgelsesprøver (jf. denne doms præmis 6), hvilket EPSO har bekræftet og redegjort for i skrivelse af henholdsvis 26. og 27. februar 2008, er Kommissionens ovenfor angivne bemærkninger imidlertid ikke tilstrækkelige til, at Personaleretten kan afvise søgsmålet på grund af manglende søgsmålsinteresse.
21 For det første er det af Kommissionen hævdede ikke bilagt en skriftlig bekræftelse fra udvælgelseskomitéen af det, som den har gjort gældende i relation til sagsøgerens erhvervserfaring med hensyn til de år, som sagsøgeren tilbragte med at skrive en doktorafhandling, og end ikke andre former for bevis, såsom konkrete henvisninger til tilfælde, der har lighed med eller er identiske med sagsøgerens tilfælde, dvs. tilfælde, hvor ansøgere, der havde tilmeldt sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, ikke fik adgang hertil med den begrundelse, at de pågældende ikke opfyldte betingelsen om erhvervserfaring som følge af den omstændighed, at udarbejdelse af en doktorafhandling uden arbejdskontrakt som universitetsassistent ikke kunne kvalificeres som relevant erhvervserfaring. Til gengæld har sagsøgeren under retsmødet hævdet (ganske vist uden at dette er blevet bekræftet af Kommissionen, men som den imidlertid heller ikke har bestridt, idet den blot har tilkendegivet, at den eventuelt kunne undersøge dette), at der blandt dem, der havde bestået udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, var en ansøger, der som erhvervserfaring havde påberåbt sig et år tilbragt på en »law school« i England.
22 Det er for det andet ganske vist korrekt, at udvælgelseskomitéer principielt har et skøn for så vidt angår vurderingen af ansøgernes tidligere erhvervede faglige erfaring som betingelse for deltagelse i en udvælgelsesprøve, såvel vedrørende dens karakter og varighed som dens større eller mindre relevans for den pågældende stillings krav, og at Fællesskabets retsinstanser inden for rammerne af deres legalitetskontrol skal begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse (jf. dommen i sagen Pascual-García mod Kommissionen, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis). Selv om det i det foreliggende tilfælde lægges til grund, at udvælgelseskomitéen har anvendt et princip om, at den tid, der hengår med at skrive en doktorafhandling, ikke skal betragtes som erhvervserfaring, er et sådant princip imidlertid nødvendigvis blevet opstillet og fastholdt med henblik på ansøgninger, der kunne godkendes (med hensyn til hvilke udvælgelseskomitéen har måttet behandle betingelsen vedrørende erhvervserfaring), og under alle omstændigheder uden at tage hensyn til sagsøgerens særlige tilfælde (eller i givet fald til den særlige situation for andre personer, der ligeledes har været hindret i at tilmelde sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08). Det er imidlertid sandsynligt, at disse personers erhvervserfaring, herunder sagsøgerens, har været af en sådan særlig karakter, at det har kunnet give udvælgelseskomitéen anledning til at vurdere betingelsen om besiddelse af den nødvendige erhvervserfaring anderledes. Der er således intet, der udelukker, at udvælgelseskomitéen, hvis den skulle have taget stilling til sagsøgerens erhvervserfaring (eller andre personers erhvervserfaring, hvis ansøgning blev afvist), enten ville have anvendt et andet princip om at anerkende muligheden for ved vurderingen af ansøgerens erhvervserfaring at indrømme en vis periode til at udfærdige afhandlingen uden kontrakt om lønnet arbejde, eventuelt på visse betingelser (f.eks. om, at den tid, der er hengået med selve udfærdigelsen, ikke overstiger en vis procentdel af den tid, hvor den pågældende inden for rammerne af udarbejdelsen af afhandlingen har haft lønnet beskæftigelse som universitetsassistent eller lignende), eller ville have gjort undtagelser i visse særlige tilfælde (f.eks. ved afhandlingsemner, der er særligt nært forbundet med det område, der er genstand for meddelelsen om udvælgelsesprøve).
23 Selv om det for det tredje er korrekt, at Personaleretten ved afgørelsen af en sag, der drejede sig om et lignende spørgsmål, fastslog, at en periode tilbragt med ph.d.-studier med rette var blevet medregnet som erhvervserfaring under udtrykkelig henvisning til den omstændighed, at de pågældende forskningsaktiviteter ikke blot var regulære og effektive, men også at de var aflønnede, er der imidlertid intet i ordlyden af eller argumentationen i dens afgørelse, der giver grundlag for den fortolkning, at arbejde, der udføres i forbindelse med forberedelse af en doktorafhandling, under alle omstændigheder også skal omfatte aflønnede opgaver som betingelse for, at det kan kvalificeres som erhvervserfaring, eller for den fortolkning, at en afgørelse af modsat indhold truffet af en udvælgelseskomité er udtryk for et åbenbart fejlskøn (jf. dommen i sagen Pascual-García mod Kommissionen, præmis 57, 65 og 66).
24 For det fjerde ville en afvisning af søgsmålet som følge af manglende søgsmålsinteresse fratage sagsøgeren hendes ret til at få udvælgelseskomitéen til selv i den konkrete sammenhæng vedrørende den af sagsøgeren indgivne ansøgning at undersøge det almindelige spørgsmål om, hvorvidt der i relation til den erhvervserfaring, der stilles krav om i en meddelelse om udvælgelsesprøve, skal tages hensyn til den tid, der er hengået med at udarbejde en doktorafhandling, idet det bemærkes, at der bl.a. som følge af den skønsbeføjelse, som udvælgelseskomitéerne råder over ved vurderingen af den relevante erhvervserfaring, ikke foreligger en klar retspraksis af generel rækkevidde vedrørende dette spørgsmål, og EPSO selv, da sagsøgeren forelagde det spørgsmålet, ikke kunne besvare det og blot angav, at spørgsmålet ville blive afgjort af udvælgelseskomitéen for den pågældende udvælgelsesprøve (jf. denne doms præmis 18).
25 Det følger heraf, at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling.
Om annullationspåstanden
Vedtægtens artikel 27, stk. 1, og retspraksis vedrørende skønsbeføjelsen og tjenestens interesse
26 Det er ubestridt, at vedtægtens artikel 27, stk. 1, efter hvis ordlyd det ved ansættelse skal tilstræbes, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, hviler på det hovedformål, at alle tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber skal være i besiddelse af særdeles høje kvalifikationer.
27 Det er korrekt, at ansættelsesmyndigheden råder over en vid skønsbeføjelse ved fastlæggelsen af kriterierne for kravene til de stillinger, der skal besættes, og ved fastlæggelsen af betingelserne og de nærmere bestemmelser for afholdelsen af en udvælgelsesprøve i henhold til disse kriterier og i tjenestens interesse (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 15.2.2005, sag T-256/01, Pyres mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 23, og II, s. 99, præmis 36, og den 27.9.2006, sag T-420/04, Blackler mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A-2, s. 185, og II-A-2, s. 943, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis). Ifølge Fællesskabernes retsinstanser giver vedtægtens artikel 4 og 29 således ansættelsesmyndigheden flere muligheder for at udøve en sådan beføjelse, når ledige stillinger i en institution skal besættes. Artikel 1 i bilag III til vedtægten overlader ligeledes ansættelsesmyndigheden en udstrakt skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 8.11.1990, sag T-56/89, Bataille m.fl. mod Parlamentet, Sml. II, s. 597, præmis 42).
28 Udøvelsen af den skønsbeføjelse, som institutionerne råder over i forbindelse med afholdelse af udvælgelsesprøver, navnlig ved fastsættelse af betingelserne for at få adgang hertil, begrænses imidlertid af kravet om, at disse betingelser skal være i overensstemmelse med de ufravigelige bestemmelser i vedtægtens artikel 27, stk. 1. »Vedtægtens artikel 27, stk. 1, fastsætter [nemlig] præceptivt ansættelsens formål« (jf. dommen i sagen Bataille m.fl. mod Parlamentet, præmis 48, og dom afsagt af Retten i Første Instans den 6.3.1997, forenede sager T-40/96 og T-55/96, de Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 47, og II, s. 135, præmis 40, idet disse domme ligeledes vedrørte vedtægtens artikel 29, stk. 1).
29 Hvad særligt gælder betingelserne for at få adgang til en udvælgelsesprøve og endog ud over institutionens forpligtelse til dels at foretage det valg, der styrer dens vide skønsbeføjelse på grundlag af de krav, der stilles til de stillinger, der skal besættes, og mere generelt under hensyntagen til tjenestens interesse dels at godtgøre, at der foreligger en tilstrækkelig forbindelse mellem den omtvistede betingelse og disse krav og interesser (jf. dom af 28.3.1996, sag T-60/92, Noonan mod Kommissionen, Sml. II, s. 215, præmis 43, og dommen i sagen Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, præmis 42), er det i retspraksis blevet fastslået, at vedtægtens artikel 27, stk. 1, fortsat gælder for ansættelsesmyndigheden, og såvel de krav, der er knyttet til de stillinger, der skal besættes, som tjenestens interesse kan kun fastsættes under ubetinget overholdelse af denne bestemmelse (dommen i sagen Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, præmis 51). Adgangsbetingelserne til enhver udvælgelsesprøve, der følger af de ovennævnte krav og interesser, skal således under alle omstændigheder forblive forenelige med bestemmelserne i vedtægtens artikel 27, stk. 1.
30 Selv om de betingelser, der begrænser ansøgeres adgang til en udvælgelsesprøve, kan indskrænke institutionens muligheder for at ansætte de bedste ansøgere i overensstemmelse med vedtægtens artikel 27, stk. 1, følger det dog ikke heraf, at enhver betingelse, der indebærer en sådan begrænsning, er i strid med den pågældende bestemmelse. Administrationens skønsbeføjelse ved tilrettelæggelsen af udvælgelsesprøver og mere generelt tjenestens interesse giver nemlig institutionen ret til at stille de betingelser, den anser for passende, men som – samtidig med at de begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve og dermed nødvendigvis antallet af tilmeldte ansøgere – imidlertid ikke medfører en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1.
31 Retten i Første Instans har således i relation til et krav om en erhvervserfaring på tre år som midlertidigt ansat, hvilket krav Kommissionen – idet den »tog det for givet, at midlertidigt ansatte opfylder de højeste krav til kvalifikationer, som kræves efter [vedtægtens artikel 27, stk. 1]« – havde indføjet i en meddelelse om en intern udvalgsprøve med henblik på fastansættelse, anerkendt, at dette krav er foreneligt med vedtægten, idet den bl.a. anførte, at de midlertidigt ansatte, der fik adgang til at deltage i fastansættelsesproceduren, »ved deres arbejdsindsats inden for rammerne af midlertidige ansættelsesforhold har godtgjort, at de har gjort sig fortjent til« muligheden for at blive udnævnt til tjenestemænd (jf. dommen i sagen Kerros og Kohn Bergé mod Kommissionen, præmis 45 og 47).
32 Hvis de betingelser, der begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve, derimod medfører den ovenfor i præmis 30 nævnte risiko, nemlig en risiko for at modarbejde formålet om at sikre sig ansættelse af de ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, må de pågældende betingelser anses for at være i strid med vedtægtens artikel 27, stk. 1.
33 Det er således for det første og særligt for så vidt angår tjenestens interesse i retspraksis blevet fastslået, at for så vidt som den ovenfor i denne doms præmis 31 nævnte betingelse om en anciennitet i tjenesten på tre år yderligere indeholdt et krav om, at den periode, hvori der var udført tjeneste i institutionen, skulle være uafbrudt, var denne yderligere betingelse helt klart kun begrundet i de praktiske vanskeligheder, som institutionen havde ved tilrettelæggelsen af interne udvælgelsesprøver, henset til det betydelige antal ansatte, der opfyldte et simpelt krav om tre års anciennitet, og den var derfor uforenelig med vedtægtens artikel 27, stk. 1, og kunne ikke i sig selv udgøre en berettiget interesse for institutionen (jf. dommen i sagen Kerros og Kohn-Bergé mod Kommissionen, præmis 48-51). Det følger heraf, at rent praktiske hensyn vedrørende fysiske vanskeligheder i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af udvælgelsesprøver ikke henhører under tjenestens interesse.
34 Det er for det andet og mere generelt i retspraksis blevet fastslået, at den omstændighed, at midlertidigt ansatte i en institution, der er blevet ansat uden at være opført på en reserveliste, der er opstillet på grundlag af en almindelig ekstern udvælgelsesprøve, udelukkes fra en udvælgelsesprøve, ikke kan anses for et egnet middel til at nå det mål, der forfølges med vedtægtens artikel 27, stk. 1, og endog vil kunne medføre et resultat, der er i strid med formålet med bestemmelsen, nemlig det resultat, at en ansøger, der har samme eller måske bedre kvalifikationer end de øvrige ansøgere – som har fået adgang til prøven – nægtes adgang til denne (jf. dommen i sagen Bataille m.fl. mod Parlamentet, præmis 48). Desuden kan tjenestens interesse ikke berettige en institutions beslutning om at forbeholde adgangen til en intern udvælgelsesprøve for sine egne midlertidigt ansatte og derved forfordele sine tjenestemænd, idet enhver ansættelsesprocedure skal føre til, at institutionen sikres medarbejdere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, og intet tyder på, at de tjenestemænd, der udelukkes fra at deltage i udvælgelsesprøven, ikke har kvalifikationer på samme niveau eller endog på et højere niveau end de pågældende midlertidigt ansatte (jf. dom afsagt af Retten i Første Instans den 12.11.1998, sag T-294/97, Carrasco Benítez mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 601, og II, s. 1819, præmis 51).
35 Det følger heraf, at ethvert vilkår for at få adgang til en udvælgelsesprøve for at være lovligt skal opfylde en dobbelt betingelse, hvorefter vilkåret dels skal være begrundet i de krav, der følger af de stillinger, der skal besættes, og mere generelt af tjenestens interesse, dels skal respektere formålet med vedtægtens artikel 27, stk. 1. Selv om de to betingelser som regel stort set overlapper hinanden, er der dog tale om to forskellige koncepter.
Om den konkrete sag
36 Indledningsvis bemærkes, at sagsøgeren ved at fremsætte anbringendet om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 27, stk. 1, til støtte for sin påstand om annullation af den afgørelse, hvorved EPSO gav afslag på sagsøgerens ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, reelt har rejst en ulovlighedsindsigelse vedrørende den omtvistede betingelse.
37 Dernæst er det hensigtsmæssigt at fremføre to generelle betragtninger vedrørende en situation, hvor to eller flere udvælgelsesprøver (eller flere led inden for rammerne af samme udvælgelsesprøve) afholdes samtidigt og har til formål at besætte stillinger inden for samme område af Fællesskabernes aktiviteter, idet den eneste forskel mellem disse udvælgelsesprøver (eller led) vedrører det uddannelsesniveau og/eller omfanget af den erhvervserfaring, der kræves inden for dette område, og følgelig stillingskategorien eller lønklassen ved tiltrædelsen af tjenesten. Dette er tilfældet for så vidt angår udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, EPSO/AD/117/08 og EPSO/AST/45/08, der blev tilrettelagt på samme tid for at besætte ledige stillinger som henholdsvis assistent (AST 4), fuldmægtig (AD 8) og ekspeditionssekretær (AD 11) ved OLAF inden for det særlige område, der vedrører bekæmpelse af svig.
38 Den første betragtning angår særligt de udvælgelsesprøver, der vedrører et skarpt afgrænset område af Fællesskabernes aktiviteter – hvilket er tilfældet her – og den består af en dobbelt konstatering. Dels bemærkes, at selv om det er uomtvisteligt, at ansøgernes mulighed for samtidigt at få adgang til flere udvælgelsesprøver (eller led), der afvikles parallelt, gør det muligt at opnå tilmelding fra et større antal ansøgere til hver af disse udvælgelsesprøver og følgelig gør det muligt at ansætte tjenestemænd »på et så bredt grundlag som muligt«, hvilket hensyn ved flere lejligheder er blevet anerkendt i retspraksis (Domstolens dom af 31.3.1965, sag 16/64, Rauch mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 39; org.ref.: Rec. s. 179, på s. 190, samt dom afsagt af Retten i Første Instans den 23.1.2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 13, og II, s. 73, præmis 50, og den 8.11.2006, sag T-357/04, Chetcuti mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-2, s. 255, og II-A-2, s. 1323, præmis 48), kan dette antal, henset til den skarpe afgrænsning af det pågældende arbejdsområde, normalt ikke være særligt højt. Dels bemærkes, at selv om behovet for at søge efter og ansætte de bedste ansøgere nødvendigvis taler for en adgang til prøverne, der er åben for alle ansøgere, der kan tænkes at opfylde adgangsbetingelserne, gælder det i endnu højere grad for udvælgelsesprøver inden for et skarpt afgrænset område af Fællesskabernes aktiviteter som følge af det i sagens natur begrænsede antal personer, der har den særlige uddannelse og erhvervserfaring, der kræves i de meddelelser om udvælgelsesprøve, der vedrører sådanne områder.
39 Den anden betragtning vedrører ansøgernes forventelige reaktion i relation til muligheden for på samme tid at tilmelde sig flere udvælgelsesprøver (eller flere led af en prøve), der afvikles samtidigt. Selv om det ikke er muligt at opstille hypotetiske formodninger om ansøgernes brug af en sådan mulighed, må det konstateres, at de ansøgere, der blot opfylder adgangsbetingelserne til en udvælgelsesprøve, hvortil der kræves lavere kvalifikationer, ikke kan formodes at have nogen interesse i at tilmelde sig udvælgelsesprøver, hvortil der kræves højere kvalifikationer, hvorfor de ikke har grund til at gøre det (da de blot må påregne, at deres ansøgning vil blive afvist, da de ikke opfylder kravene), hvorfor spørgsmålet således kun er aktuelt for dem, hvis uddannelse og erhvervserfaring befinder sig »inden for grænsen« af de betingelser, der kræves opfyldt for at få adgang til udvælgelsesprøven, hvortil der kræves højere kvalifikationer (som det er tilfældet med sagsøgeren i den foreliggende sag). Disse sidstnævnte ansøgere vil normalt kun udgøre en beskeden procentdel af alle ansøgerne. De ansøgere, der opfylder de betingelser, der kræves for at få adgang til den udvælgelsesprøve, der er forbundet med de højeste krav, opfylder ligeledes pr. definition de betingelser, der kræves for at få adgang til en udvælgelsesprøve på et lavere niveau, og for deres vedkommende kan det ganske vist (som Kommissionen har gjort det under retsmødet) hævdes, at de eksempelvis under en økonomisk krise, og henset til fordelene ved at opnå et karriereforløb inden for institutionerne, bevarer en interesse i ligeledes at tilmelde sig denne sidstnævnte udvælgelsesprøve, da det ville øge deres chancer for at opnå ansættelse i fællesskabsinstitutionerne. Det er imidlertid ligeledes sandsynligt, at størstedelen af disse ansøgere (og navnlig dem, hvis kvalifikationer og erhvervserfaring klart ligger over de minimumskrav, der er fastsat i meddelelsen om den mindst krævende udvælgelsesprøve), netop henset til det høje niveau af deres kvalifikationer og deres erhvervserfaring, kun ønsker at tilmelde sig den udvælgelsesprøve, hvis adgangsbetingelser er de mest krævende, og som giver adgang til stillinger, der dels gør det muligt at blive indplaceret i den højeste lønklasse, dels forudsætter de højeste kvalifikationer, og som endelig indebærer det højeste ansvar. Det er desuden på ingen måde godtgjort (f.eks. ved hjælp af undersøgelser, statistikker osv.), at et betydeligt antal af disse ansøgere rent faktisk ville tilmelde sig udvælgelsesprøverne på et lavere niveau, idet disse udvælgelsesprøver kun ville stille dem arbejdsperspektiver i udsigt, der er ude af proportion med det formentligt højere niveau af deres studier, uddannelse og erhvervserfaring.
40 I det foreliggende tilfælde er det ubestridt, dels at muligheden for samtidigt at tilmelde sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, EPSO/AD/117/08 og EPSO/AST/45/08 ville have medført, at et større antal ansøgere ville have tilmeldt sig hver af disse udvælgelsesprøver, dels at den omtvistede betingelse følgelig begrænser potentielle ansøgeres adgang til disse udvælgelsesprøver. Selv om det er korrekt, at den omtvistede betingelse ikke umiddelbart og direkte bevirker, at en ansøger fuldstændigt udelukkes fra de omhandlede udvælgelsesprøver, for så vidt som – som Kommissionen har påpeget – den kun tvinger ansøgeren til at træffe et valg blandt udvælgelsesprøverne, forholder det sig nemlig ikke desto mindre således, at en sådan betingelse er til hinder for, at en ansøger, der i relation til den berørte udvælgelsesprøve besidder samme eller eventuelt bedre kvalifikationer end de kvalifikationer, der besiddes af andre ansøgere, der har fået adgang til prøven, tilmelder sig en af de ovennævnte udvælgelsesprøver. Dette gælder navnlig for ansøgere, der, idet de opfylder adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, har tilmeldt sig en af de to udvælgelsesprøver i lønklasse AD, og som ikke har kunnet tilmelde sig den anden, samt for ansøgere, der som sagsøgeren, idet de opfylder adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, men som er i tvivl om, hvorvidt de opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, tilmeldte sig den første, men ikke fik chancen for at gå op til den anden.
41 Det skal således undersøges, om den begrænsning, der i det foreliggende tilfælde følger af den omtvistede betingelse, kan henføres under en af de situationer, der er nævnt i denne doms præmis 30, og om den mere generelt opfylder den dobbeltbetingelse, der er beskrevet i denne doms præmis 35, nemlig om, at den, samtidig med at den begrænser ansøgernes adgang til en udvælgelsesprøve og således nødvendigvis antallet af tilmeldte ansøgere, dels er begrundet i kravene til de stillinger, der skal besættes, og navnlig i tjenestens interesse, dels overholder formålet med vedtægtens artikel 27, stk. 1.
42 Kommissionen har besvaret dette spørgsmål bekræftende, idet den har fremført en række grunde, hvorved den bl.a. tilsigter at godtgøre, at den omtvistede betingelse er begrundet i tjenestens interesse. Den omtvistede betingelse gjorde det efter Kommissionens opfattelse navnlig muligt for det første at fremskynde udvælgelses- og ansættelsesproceduren, for det andet at fremme en ligeværdig konkurrence mellem den gruppe ansøgere, der var tilmeldt hver af udvælgelsesprøverne, for det tredje at hindre overlapning mellem ansøgere, der bestod begge de omhandlede udvælgelsesprøver på AD-niveau, for det fjerde at undgå risici med hensyn til datoen for afholdelse af prøverne, der ville kunne finde sted på samme dag for de forskellige udvælgelsesprøvers vedkommende, for det femte at sikre sig en lige behandling af ansøgerne, for så vidt som nogle af dem havde lettere ved at tage fri og følgelig aflægge alle prøverne end andre, der ikke havde de samme muligheder for at tage sådanne feriedage og måtte foretage et valg mellem prøverne, for det sjette at undgå yderligere udgifter til leje af lokaler og indkøb af materialer samt til spørgsmål, idet disse udarbejdes og leveres til Kommissionen af eksterne konsulenter, der tager en høj betaling pr. spørgsmål.
43 Den første grund kan ikke tiltrædes. Selv om hensynet til en hurtig afvikling af udvælgelses- og ansættelsesproceduren kan henhøre under tjenestens interesse, i det omfang det ikke blot er et spørgsmål om ren planlægning (jf. denne doms præmis 33), er det således ikke blevet gjort gældende og endnu mindre bevist, at dette hensyn under omstændigheder som de i sagen foreliggende ikke er i strid med vedtægtens artikel 27, stk. 1, hvis ufravigelige karakter gentagne gange er blevet fastslået i retspraksis. Kommissionens argumentation kan tværtimod kun fortolkes således, at den giver hensynet til en hurtig afvikling af proceduren forrang for det formål, der består i at ansætte ansøgere, der besidder de højeste kvalifikationer som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1. Under alle omstændigheder er den tidsbesparelse, som den omtvistede betingelse har muliggjort, relativt begrænset, og den står ikke i et rimeligt forhold til tilsidesættelsen af vedtægtens artikel 27, stk. 1, og til den begrænsning af retten til at få adgang til en udvælgelsesprøve, som selv samme betingelse har medført. Kommissionen har ganske vist til støtte for sin argumentation under retsmødet bl.a. anført, at et større antal ansøgere til hver af udvælgelsesprøverne ville have medført en forlængelse af det tidsrum, der går med at rette stopprøverne i forbindelse med de to udvælgelsesprøver, som sagsøgeren ville tilmelde sig, og navnlig af den fase, hvorunder ansøgerne har mulighed for at klage over den bedømmelse, de har opnået – klager, hvis berettigelse institutionen skal efterprøve i hvert konkret tilfælde. Som Kommissionen har medgivet under retsmødet, rettes stopprøverne imidlertid automatisk ved hjælp af edb-programmer. Hvad angår det anførte vedrørende den forsinkelse, der opstår som følge af eventuelle klager over resultaterne og de efterprøvelser, som disse klager indebærer – hvilke klager og efterprøvelser i givet fald ville foreligge i et større antal – må det konstateres, at dette argument hviler på den forudsætning, at der ville være tale om en væsentlig forøgelse af antallet af ansøgere til hver udvælgelsesprøve, hvilken forudsætning ikke er blevet godtgjort (jf. den første konstatering i denne doms præmis 38 og de betragtninger, der er angivet i dens præmis 39) eller underbygget af nogen form for dokumentation fra Kommissionens side. Kommissionen kan således ikke til støtte for sit standpunkt med føje påberåbe sig betragtninger vedrørende et behov for at fremskynde udvælgelses- og ansættelsesproceduren.
44 Med den anden grund har Kommissionen under henvisning til tjenestens interesse hævdet, at den omtvistede betingelse gør det muligt at fremme en ligeværdig konkurrence mellem den gruppe ansøgere, der var tilmeldt hver af udvælgelsesprøverne, da den tvang ansøgerne til at foretage et valg, der gjorde det muligt at afholde to udvælgelsesprøver, der var snævert forbundet med en mere retfærdig konkurrence med henblik på at opnå resultater, der også i højere grad er tilpasset de ledige stillingers profiler. En sådan grund kan være forenelig med vedtægtens artikel 27, stk. 1, for så vidt som rekrutteringen af ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer, indsats og integritet, ikke kan ske abstrakt, men henset til de stillinger, der skal besættes. Inden for rammerne af sin skønsbeføjelse med hensyn til udvælgelsesprøver kan administrationen imidlertid bl.a. komme til den vurdering, at de ansøgere, der er overkvalificerede i forhold til de stillinger, som de beklæder, ikke er i stand til at lade deres »højere kvalifikationer« komme institutionen til gavn, eller, mere generelt, at en udvælgelsesprocedure, der i sagens natur går ud på at sammenligne ansøgernes kvalifikationer, kun kan finde sted mellem ansøgere, der har sammenlignelige profiler. I denne forbindelse er det imidlertid angående en meddelelse om udvælgelsesprøve vedrørende stillinger henhørende under kategori C (svarende til udøvende funktioner, der kræver realskoleuddannelse eller hermed ligestillet uddannelse eller faglige kundskaber), hvori det var anført, at ansøgere med en universitetsuddannelse ikke havde adgang til udvælgelsesprøven, under hensyn til det ufravigelige formål i vedtægtens artikel 27, stk. 1, blevet fastslået, at den omstændighed, at ansøgere har en universitetsuddannelse, dels ikke kan forhindre disse ansøgere i at udføre de arbejdsopgaver, der er forbundet med de stillinger, der skal besættes, eller dels have en negativ indflydelse på kvaliteten af de pågældendes arbejde eller deres produktion (jf. dommen i sagen Noonan mod Kommissionen, præmis 34 og 38-42). Fællesskabernes retsinstanser har for så vidt angår institutionens argument om, at de øvrige ansøgere – såfremt den ikke udelukkede ansøgere med en universitetsuddannelse – ville risikere at bestå i meget mindre omfang eller endog helt at blive fortrængt, fastslået, at et sådant argument ikke kan tiltrædes, da der ikke er tvivl om, at en ansøger med en universitetsuddannelse kan udføre de fremtidige opgaver, der skal udføres af dem, der består udvælgelsesprøven, på samme måde som de øvrige ansøgere, og opfylde de kriterier, der er fastsat i vedtægtens artikel 27, stk. 1 (jf. i denne retning dommen i sagen Noonan mod Kommissionen, præmis 36). Fællesskabets retsinstanser har ligeledes udtalt, at hvis ansættelsesmyndigheden ved hver intern udvælgelsesprøve skulle fastsætte udvælgelseskriterierne i overensstemmelse med tjenestens interesse, kunne Kommissionen ikke udelukke de ansøgere, der er omfattet af den omtvistede betingelse, fra udvælgelsesprøven med den begrundelse, at de har bedre chancer for at komme i betragtning end de øvrige ansøgere (jf. dommen i sagen Noonan mod Kommissionen, præmis 36 og 37). Under alle omstændigheder har Fællesskabets retsinstanser taget udgangspunkt i den forudsætning, at når ansøgerne opfylder adgangsbetingelserne til en udvælgelsesprøve, udgør den manglende lighed eller sammenlignelighed mellem deres profiler på ingen måde en omstændighed, der kan være til hinder for, at udvælgelsesprøven afholdes i overensstemmelse med sit formål og udfylder sin funktion.
45 Bl.a. henset til den ovennævnte retspraksis foreligger der i den konkrete sag ingen oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at de ansøgere, der opfyldte betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, ikke skulle have en profil, der ligeledes passer til de stillinger, der skulle besættes inden for rammerne af udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08. Der er ligeledes intet, der gør det muligt at hævde, at det var de ansøgere, der kun opfyldte betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, og ikke dem, som ligeledes opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, der nødvendigvis havde den profil, der bedst egnede sig til de stillinger, der skulle besættes inden for rammerne af den første af de nævnte udvælgelsesprøver. Desuden må det konstateres, at den i den foregående præmis nævnte forudsætning i dommen i sagen Noonan mod Kommissionen i endnu højere grad gælder i det foreliggende tilfælde, eftersom profilerne for de ansøgere, der opfyldte betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 og EPSO/AD/116/08, samlet set ligger tættere på hinanden end de profiler, der blev sondret imellem med hensyn til, om ansøgerne havde en universitetsuddannelse eller ej, i meddelelsen om udvælgelsesprøve i ovennævnte dom afsagt af Retten i Første Instans, idet kun længden af den krævede erhvervserfaring adskiller de ansøgere, der opfyldte betingelserne for at få adgang til begge de her omhandlede udvælgelsesprøver, fra dem, der udelukkende opfyldte betingelserne for at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08. Det kan således ikke med føje hævdes, at alle potentielle ansøgeres deltagelse i hver af disse to udvælgelsesprøver (og navnlig i udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08) er til hinder for, at udvælgelsesprøven forløber i overensstemmelse med sit formål, der bl.a. er efter en objektiv og sammenlignelig udvælgelsesprocedure at ansætte ansøgere, der opfylder de højeste krav til kvalifikationer som omhandlet i vedtægtens artikel 27, stk. 1.
46 Med den tredje grund har Kommissionen gjort gældende, at den omtvistede betingelse har til formål at undgå en »overlapning« mellem ansøgere, der på samme tid består to udvælgelsesprøver. Det er ganske vist korrekt, at der foreligger en sådan risiko for »overlapning«, bl.a. for så vidt som de samme personer både kunne være opført på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 og på reservelisten for udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, og at den anden liste med stillinger i lønklasse AD 8, efter at disse personer har accepteret stillinger i lønklasse AD 11 fra den første liste, ville være udtømt, uden at administrationen i mellemtiden har kunnet dække sine behov for ansættelse af tjenestemænd i lønklasse AD 8, men en sådan risiko foreligger ved enhver udvælgelsesprøve tilrettelagt af EPSO, idet en situation, hvor en bestået ansøger samtidigt er opført på reservelisten for flere udvælgelsesprøver, jævnligt forekommer. I en sådan situation ville en forøgelse af antallet af beståede ansøgere på reservelisten med henblik på at undgå en eventuel knaphed herpå imidlertid nemt gøre det muligt at afbøde denne risiko. Under alle omstændigheder er dette anbringende, som Kommissionen har fremsat for at berettige den omtvistede betingelse, uforeneligt med det i vedtægtens artikel 27, stk. 1, angivne formål, og det forekommer ikke proportionelt tilstrækkeligt til at begrunde virkningerne af den omtvistede betingelse, idet der kan findes en alternativ løsning, der i mindre grad gør indgreb i adgangen til udvælgelsesprøver, der afholdes med henblik på at besætte stillinger i fællesskabsinstitutionerne.
47 Hvad angår den fjerde grund vedrørende risikoen for, at prøverne i forbindelse med de forskellige udvælgelsesprøver skulle afholdes på samme tidspunkt, og en ansøger derfor kunne blive tilsagt til prøver den samme dag inden for rammerne af forskellige udvælgelsesprøver, fremgår det af sagens akter, at ansøgerne med hensyn til stopprøverne kunne vælge den dato, hvor de ønskede at aflægge disse, inden for en fastsat periode mellem den 26. marts og den 9. april 2008. Med hensyn til de skriftlige prøver, der fandt sted samme dag, nemlig den 21. oktober 2008, men også med hensyn til de mundtlige prøver, kunne man, henset til at antallet af ansøgere, der havde fået adgang til disse prøver, var betydeligt lavere end det antal, der var gået op til stopprøverne, desuden kun vanskeligt forestille sig, at det ville have været forbundet med en uforholdsmæssig tung administrativ byrde for Kommissionen at fjerne en sådan forhindring. Der var nemlig intet, der hindrede Kommissionen i at fastsætte forskellige datoer, men som dog lå tæt op ad hinanden, til prøverne. Under alle omstændigheder savner dette anbringende ethvert retsgrundlag, eftersom det – da det er af rent praktisk karakter – åbenbart ikke er i tjenestens interesse (jf. denne doms præmis 33) og er i strid med formålet med vedtægtens artikel 27, stk. 1.
48 Af samme årsager som dem, der er nævnt i slutningen af den foregående præmis, savner den femte og den sjette grund retsgrundlag. Den første af disse to grunde er endog reelt rent hypotetisk, idet Kommissionen ikke har ført nogen form for bevis for sit argument om, at visse ansøgere ikke ville kunne få bevilget de ekstra feriedage, der var nødvendige for at kunne deltage i prøverne inden for rammerne af de to udvælgelsesprøver, som sagsøgeren ønskede at gå op til. Hvad angår begrundelsen vedrørende de supplerende udgifter til leje af lokaler og indkøb af materialer bemærkes, at selv om – som sagsøgeren anførte under retsmødet uden at blive modsagt af Kommissionen – 1 974 ansøgere fik adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og 427 ansøgere til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, viser og bekræfter disse tal, at selv hvis det i strid med den første konstatering i denne doms præmis 38 og med betragtningerne i dommens præmis 39 antages, at alle ansøgere, der fik adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, tilmeldte sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08, og at en procentdel af de ansøgere, der havde tilmeldt sig denne sidstnævnte udvælgelsesprøve (idet de i lighed med sagsøgeren fandt, at deres erhvervserfaring kunne blive anset for tilstrækkelig til, at de kunne få adgang til den udvælgelsesprøve, der havde til formål at besætte stillinger i lønklasse AD 11), ligeledes ansøgte om at få adgang til udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, ville de yderligere udgifter til leje af lokaler og indkøb af materialer samt til supplerende spørgsmål have været relativt begrænsede. Dette giver anledning til samme betragtning som den, der er anført vedrørende den første grund, nemlig at den besparelse, der kunne komme på tale, ikke står i et rimeligt forhold til indgrebet i vedtægtens artikel 27, stk. 1, og til den begrænsning af adgangen til udvælgelsesprøven, som den omtvistede betingelse medfører.
49 De betragtninger, der er anført med hensyn til første og sjette grund, gælder desuden så meget desto mere, hvis – hvilket blev anført under retsmødet (uden at Kommissionen ganske vist har været i stand til formelt at bekræfte det) – stopprøverne var af samme sværhedsgrad inden for rammerne af såvel den udvælgelsesprøve, der havde til formål at besætte stillinger i lønklasse AD 8, som den, der havde til formål at besætte stillinger i lønklasse AD 11, hvilket indebærer, at en person, der ønskede at deltage i de to udvælgelsesprøver, kunne have aflagt én stopprøve med gyldighed for begge udvælgelsesprøver.
50 Det følger desuden klart af det ræsonnement, hvorved Personaleretten i denne doms præmis 42-47 har forkastet hver af de grunde, som Kommissionen har fremsat, at den omtvistede betingelse heller ikke er berettiget, selv om disse grunde betragtes under ét (bl.a. som følge af den ufravigelige karakter af vedtægtens artikel 27, stk. 1, og det snævert afgrænsede område for de omhandlede udvælgelsesprøver – jf. navnlig denne doms præmis 28 og den anden konstatering i dommens præmis 38).
51 Det følger af ovenstående, at sagsøgerens anbringende om, at den betingelse, der forbyder samtidig tilmelding til almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/116/08 og almindelig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08 med henblik på ansættelse af henholdsvis fuldmægtige (AD 8) og ekspeditionssekretærer (AD 11) på området for bekæmpelse af svig, er uforenelig med vedtægtens artikel 27, stk. 1, må tiltrædes.
52 Følgelig, og uden at det er fornødent at træffe afgørelse om sagsøgerens andet anbringende, annulleres EPSO’s afgørelse, hvorved den omtvistede betingelse blev bragt i anvendelse med den virkning, at sagsøgeren ikke fik adgang til at tilmelde sig udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08.
Sagens omkostninger
53 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 1, pålægges det – medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne i reglementets andet afsnit, kapitel 8 – den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til artikel 87, stk. 2, kan Retten, såfremt dette findes rimeligt, træffe bestemmelse om, at den tabende part kun pålægges at betale en del af sagens omkostninger eller slet ikke pålægges at betale sagsomkostninger.
54 I den foreliggende sag er Kommissionen den tabende part. Sagsøgeren har desuden udtrykkeligt nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. Da sagens omstændigheder ikke kan begrunde, at bestemmelsen i procesreglementets artikel 87, stk. 2, bringes i anvendelse, skal Kommissionen betale samtlige sagens omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
PERSONALERETTEN (Første Afdeling):
1) Den af Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) trufne afgørelse, hvorved kontoret afslog Rita Di Prosperos ansøgning om deltagelse i udvælgelsesprøve EPSO/AD/117/08, annulleres.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler samtlige sagens omkostninger.
Gervasoni | Kreppel | Tagaras |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 17. november 2009.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |
W. Hakenberg | | S. Gervasoni |
Denne afgørelse samt de afgørelser fra Unionens retsinstanser, der er nævnt heri, og som endnu ikke er trykt i Samling af Afgørelser, er tilgængelige på Domstolens hjemmeside: www.curia.europa.eu