PERSONALERETTENS KENDELSE (Første Afdeling)

5. juli 2011

Sag F-38/11

Gianluigi Alari

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2009 – interinstitutionel overførsel i det forfremmelsesår, hvor tjenestemanden ville være blevet forfremmet i hans oprindelige institution – den institution, der har kompetence til at afgøre, om den overførte tjenestemand skal forfremmes«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Gianluigi Alari har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse om ikke at forfremme ham til lønklasse AD 7 i forfremmelsesåret 2009.

Udfald:      Sagen afvises. Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler Gianluigi Alaris omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – interinstitutionel overførsel i forfremmelsesåret – den oprindelige institution kompetent til at træffe afgørelse om forfremmelse

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

I henhold til vedtægtens artikel 45 gælder, at når en tjenestemand kan forfremmes i det år, hvori han overføres, er det ansættelsesmyndigheden i den oprindelige institution, der har kompetence til at træffe afgørelse om hans forfremmelse.

I vedtægtens artikel 45 præciseres, at forfremmelse sker efter sammenligning af fortjenesterne for de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen, og at ansættelsesmyndigheden ved sammenligningen af deres fortjenester især tager hensyn til udtalelserne om tjenestemændene.

Med henblik på at afgøre, om en tjenestemand bør forfremmes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar i år N (og endog mere generelt i løbet af år N), kan ansættelsesmyndigheden i modtagerinstitutionen imidlertid i praksis kun foretage en sammenligning af tjenestemændenes tidligere fortjenester, navnlig i løbet af år N-1 (og henset til bedømmelsesrapporterne vedrørende disse tjenestemænds resultater i løbet af år N-1 og tidligere). Med henblik herpå er det nemlig nødvendigt at sammenligne fortjenesterne for de overførte tjenestemænd med fortjenesterne for de tjenestemænd, som stadig var deres kolleger i året forud for deres overførsel, en bedømmelse, som kun med føje kan foretages af den oprindelige institution.

(jf. præmis 26, 27 og 31)