Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 1. februar 2007 - Tsarnavas mod Kommissionen

(Sag F-125/05) 1

(Tjenestemænd - forfremmelse - sammenligning af fortjenesterne for tjenestemænd i forskellige tjenestegrene - erstatningspåstand - formaliteten - rimelig frist - advokatsalærer - administrativ procedure - ikke-økonomisk tab)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Vassilios Tsarnavas (Athen, Grækenland) (ved avocat N. Lhoëst)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved C. Berardis-Kayser og D. Martin, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 1. april 2005 og af 7. oktober 2005 om afslag på sagsøgerens ansøgninger om erstatning for det økonomisk og ikke-økonomisk tab, han har lidt i forbindelse med forfremmelsesårene 1998 og 1999, dels påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale en godtgørelse, som efter billighed er opgjort til 72 000 EUR for det lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Konklusion

1)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale Vassilios Tsarnavas 3 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.

2)    I øvrigt frifindesKommissionen.

3)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af de af Vassilios Tsarnavas afholdte omkostninger.

4)    Vassilios Tsarnavas bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 60 af 11.3.2006, s. 54.