PERSONALERETTENS KENDELSE

(Anden Afdeling)

17. september 2009

Sag F-132/07

Guido Strack

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – processuelle stridsspørgsmål – formalitetsindsigelse – proceduren for afsigelse af udeblivelsesdom«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Kommissionen ved særskilt dokument i forbindelse med det søgsmål, som Guido Strack anlagde den 22. oktober 2007, har indgivet en begæring om afvisning af nævnte søgsmål i henhold til artikel 78 i procesreglementet.

Udfald: Kommissionens begæring om, at Personaleretten tager stilling til, om sagen skal afvises, kan antages til realitetsbehandling. Sagsøgerens begæring om, at der afsiges udeblivelsesdom, forkastes. Kommissionens begæring om, at Personaleretten tager stilling til, om sagen skal afvises, henskydes til afgørelse i forbindelse med sagens realitet. Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Sammendrag

Retspleje – processkrifternes antagelse til realitetsbehandling – fremsættelse af en afvisningsbegæring efter opnåelse af en forlængelse af fristen for indlevering af svarskriftet – antagelse til realitetsbehandling

(Personalerettens procesreglement, art.  39 og 78)

I det tilfælde, hvor Personaleretten har imødekommet sagsøgtes anmodning om at forlænge fristen for indgivelse af svarskrift, kan den omstændighed, at denne part før udløbet af den forlængede frist vælger at fremsætte en afvisningspåstand i henhold til artikel 78 i Personalerettens procesreglement i stedet for at indgive et svarskrift, som indeholder en vurdering af sagens realitet, ikke rejse tvivl med hensyn til, om anmodningen om forlængelse af fristen er i strid med de relevante bestemmelser i nævnte procesreglement, og kan heller ikke bevirke, at anmodningen må anses for udtryk for misbrug.

Personaleretten har ved at forlænge fristen for indgivelse af svarskrift før udløbet af den i artikel 78 i nævnte procesreglement fastsatte frist for fremsættelse af en afvisningspåstand nemlig stiltiende accepteret, at sagsøgte inden for den forlængede frist kan indgive en begæring om afvisning ved særskilt dokument eller et svarskrift. Selv om det i denne forbindelse er korrekt, at ingen udtrykkelig bestemmelse indeholder mulighed for at forlænge fristen i nævnte artikel 78, kan det, når forlængelsen er sket før udløbet af nævnte frist, ikke heraf udledes, at en part ikke før udløbet af den forlængede frist vil kunne indgive en afvisningspåstand ved særskilt dokument.

(jf. præmis 10 og 12)

Henvisning til:

Retten: 10. juli 2002, sag T-387/00, Comitato organizzatore del convegno internazionale mod Kommissionen, Sml. II, s. 3031, præmis 35