Language of document :

Personalerettens dom (Første Afdeling) af 18. november 2014 – De Nicola mod Den Europæiske Investeringsbank

(Sag F-59/09) 1

(Personalesag – hjemvisning til Retten efter ophævelse – ansatte i EIB – årlig bedømmelse – interne regler – klageprocedure – retten til at blive hørt – tilsidesat af klageudvalget – klageudvalgets afgørelse ulovlig – psykisk chikane – ufornødent at tage stilling til erstatningspåstanden)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Carlo De Nicola (Strassen, Luxembourg) (ved advokat L. Isola)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (ved T. Gilliams og G. Nuvoli, som befuldmægtigede, bistået af advokat A. Dal Ferro)

Sagens genstand

Dels annullation af de forfremmelser, der blev truffet afgørelse om den 29. april 2008, og som ikke indbefatter sagsøgeren, samt af sagsøgerens bedømmelsesrapport for 2007. Dels annullation af appeludvalgets afgørelse om at fortsætte proceduren, selv om der forelå en indsigelse om inhabilitet. Endelig fastslås, at sagsøgeren er udsat for psykisk chikane, at sagsøgte tilpligtes at ophøre hermed og tilpligtes at betale erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade.

Konklusion

–    Den af klageudvalget ved Den Europæiske Investeringsbank trufne afgørelse af 14. november 2008 annulleres.

–    Det er ufornødent at tage stilling til påstanden om erstatning for det angiveligt lidte tab som følge af psykisk chikane.

–    I øvrigt frifindes Den Europæiske Investeringsbank.

–    Den Europæiske Investeringsbank bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, som Carlo De Nicola har afholdt i sag F-59/09, sag T-264/11 P og sag F-59/09 RENV.

____________

1 EUT C 205 af 29.8.2009, s. 49.