PERSONALERETTENS KENDELSE

(Første Afdeling)

25. maj 2011

Sag F-74/07 RENV

Stefan Meierhofer

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – ansættelse – almindelig udvælgelsesprøve – en ansøgers manglende beståelse af den mundtlige prøve – begrundelsespligt – regler for udvælgelseskomitéens arbejde«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorunder Stefan Meierhofer i det væsentlige har nedlagt påstand dels om annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/26/05 trufne afgørelse af 10. maj 2007, hvori han blev underrettet om, at han ikke havde bestået nævnte udvælgelsesprøves mundtlige prøve, samt af afgørelsen af 19. juni 2007 om ikke at imødekomme hans ansøgning om foretagelse af en fornyet vurdering, indgivet til prøvelse af afgørelsen af 10. maj 2007, dels om en ny vurdering af denne prøve og om, at han optages på reservelisten.

Udfald:      Det er ufornødent at træffe afgørelse i det af Stefan Meierhofer anlagte søgsmål, for så vidt som sagsøgeren har anfægtet, at afgørelsen af 19. juni 2007 er tilstrækkeligt begrundet. I øvrigt frifindes Kommissionen, da søgsmålet delvis er ugrundet, delvis ikke kan antages til realitetsbehandling. Kommissionen betaler to tredjedele af sagsøgerens omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten, i forbindelse med sagen for Den Europæiske Unions Ret og i forbindelse med denne sag.       Sagsøgeren bærer en tredjedel af sine egne omkostninger i forbindelse med den første sag for Personaleretten og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen for Den Europæiske Unions Ret og i forbindelse med denne sag.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – frister – genåbning – betingelse – ny faktisk omstændighed – dom, hvori det fastslås, at en almengyldig administrativ afgørelse har tilsidesat vedtægten – ingen ny faktisk omstændighed i forhold til de personer, som ikke har gjort brug af deres søgsmålsret

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

2.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – afgørelse om manglende opførelse på listen over egnede ansøgere – begrundelsespligt – utilstrækkelig begrundelse – lovliggørelse under retssagen – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2; bilag III, art. 6)

3.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelseskomité – sammensætning – medlemmerne kvalificeret til at bedømme de mundtlige prøver objektivt

(Tjenestemandsvedtægten, bilag III, art. 3)

4.      Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – undersøgelse af ansøgningerne – udvælgelseskomitéens skønsbeføjelse – domstolsprøvelse – grænser

1.      Retsvirkningerne af en dom om annullation af en retsakt fra en institution vedrører kun tvistens parter og de personer, som er direkte berørt af den annullerede retsakt. Det er alene i forhold til disse personer, at en dom kan udgøre en ny faktisk omstændighed og kan genåbne klagefristen til prøvelse af denne retsakt. Det er ligeledes ubestridt, at den i en dom afsagt af en af Unionens retsinstanser indeholdte konstatering af, at en almengyldig administrativ afgørelse tilsidesætter vedtægten, ikke i forhold til personer, som har undladt i rette tid at gøre brug af de retsmidler, der står til rådighed for dem, kan udgøre en ny faktisk omstændighed, som berettiger, at der fremsættes en ansøgning om fornyet behandling af de individuelle afgørelser, som vedrører dem. En sådan dom annullerer ikke den pågældende almengyldige administrative afgørelse, men fastslår kun, at visse bestemmelser heri ikke finder anvendelse i et konkret tilfælde. Disse principper kan finde anvendelse analogt i tilfælde af en ikke-rettidig fremsættelse af et nyt anbringende under sagen, når en dom kun annullerer afgørelserne om ikke at opføre sagsøgerne på reservelisten for en udvælgelsesprøve uden i øvrigt at annullere nævnte udvælgelsesprøve.

(jf. præmis 39-41)

Henvisning til:

Domstolen: 14. december 1965, sag 52/64, Pfloeschner mod Kommissionen; 8. marts 1988, sag 125/87, Brown mod Domstolen, præmis 13; 14. juni 1988, sag 161/87, Muysers og Tülp mod Revisionsretten, præmis 10

Retten: 11. juli 1997, sag T-16/97, Chauvin mod Kommissionen, præmis 39-45; 9. februar 2000, sag T-165/97, Gómez de la Cruz Talegón mod Kommissionen, præmis 51

Personaleretten: 11. juni 2009, sag F-81/08, Ketselidou mod Kommissionen, præmis 46 og 47

2.      Hvad angår et søgsmål anlagt af en ansøger til en udvælgelsesprøve baseret på eksamensbeviser og prøver, som ikke bestod den mundtlige prøve, og som ikke blev opført på reservelisten, opfylder Kommissionen sin begrundelsespligt, når en foreløbig begrundelse allerede blev fremlagt før anlæggelsen af sagen, og når Kommissionen under retssagen har fremlagt de foreløbige karakterer, som sagsøgeren opnåede under den mundtlige prøve, som udgør de krævede yderligere oplysninger.

(jf. præmis 47)

3.      En udvælgelseskomité for en udvælgelsesprøve skal, for at den kan anses for oprettet i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser og artikel 3 i dennes bilag III, være sammensat således, at det sikres, at den kan foretage en objektiv bedømmelse af ansøgernes præstation ved prøverne i forhold til de forventede faglige kvalifikationer. Kravet om, at medlemmerne af en udvælgelseskomité har kendskab til det sprog, på hvilket ansøgerne skal aflægge en mundtlig prøve, varierer alt efter de særlige omstændigheder ved hver udvælgelsesprøve, vigtigheden af at beherske nævnte sprog i forbindelse med den ledige stilling og formålet med den pågældende mundtlige prøve. Hvad f.eks. angår en almindelig udvælgelsesprøve, som afholdes med henblik på ansættelse af administratorer bl.a. på området for europæisk offentlig administration, hvor den mundtlige prøve ikke har til formål at undersøge ansøgerens sprogkundskaber på den pågældendes hovedsprog, men snarere at undersøge hans evne til at kommunikere på dette sprog i et multikulturelt miljø, skal udvælgelseskomitéen under den mundtlige prøve ikke nødvendigvis inkludere et medlem eller en bedømmer med samme hovedsprog som ansøgerne, idet anvendelse af tolke fuldt ud kan løse eventuelle forståelsesproblemer.

Desuden er den blotte påstand om, at udvælgelseskomitéens formand ikke beherskede ansøgerens hovedsprog, og at han ikke havde anvendt tolke under den mundtlige prøve, ikke tilstrækkelig til at antage, at sammensætningen af en udvælgelsesprøves udvælgelseskomité er ulovlig, når sagsøgeren ikke har godtgjort, at udvælgelseskomitéen af sproglige årsager ikke var i stand til at bedømme hans faglige kvalifikationer objektivt. Den omstændighed, at udvælgelseskomitéens formand ikke beherskede dette sprog, har i øvrigt ikke, selv hvis dette var godtgjort, stillet sagsøgeren ringere i forhold til de øvrige ansøgere, der, ligesom sagsøgeren, havde valgt dette sprog og således befandt sig i samme situation i forhold til det angiveligt manglende kendskab til det pågældende sprog.

(jf. præmis 51, 52 og 54-57)

Henvisning til:

Retten: 22. juni 1990, forenede sager T-32/89 og T-39/89, Marcopoulos mod Domstolen, præmis 37; 27. juni 1991, Valverde Mordt mod Domstolen, sag T-156/89, præmis 105; 20. maj 2003, sag T-80/01, Diehl Leistner mod Kommissionen, præmis 28-31

4.      Når Personaleretten skal afgøre, om en afgørelse om ikke at opføre en ansøger på reservelisten er lovlig, efterprøver den, at de relevante retsregler har været overholdt, dvs. de regler, herunder procedurereglerne, der er fastsat i vedtægten og i meddelelsen om udvælgelsesprøve, samt dem, der regulerer udvælgelseskomitéens arbejde, navnlig komitéens forpligtelse til upartiskhed og objektivitet, samt at der ikke foreligger magtfordrejning. Personaleretten efterprøver ligeledes, om en prøves indhold går ud over de rammer, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller ikke er i overensstemmelse med formålene med denne udvælgelsesprøve. I visse situationer, hvor udvælgelseskomitéen ikke råder over en skønsmargen, kan Unionens retsinstansers kontrol desuden omfatte rigtigheden af de faktiske omstændigheder, som udvælgelseskomitéen har lagt til grund for sin afgørelse. De vurderinger, som udvælgelseskomitéen foretager, når den bedømmer ansøgernes kundskaber og evner, er derimod unddraget Unionens retsinstansers kontrol. De mundtlige prøver er i øvrigt de prøver, med hensyn til hvilke udvælgelseskomitéen råder over det mest vide skøn. Det forholder sig anderledes for så vidt angår kontrollen med, hvorvidt der er overensstemmelse mellem karakteren og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelse. Denne overensstemmelse, der skal sikre ligebehandlingen af ansøgerne, er nemlig en af de bestemmelser, der regulerer udvælgelseskomitéens arbejde, og hvis overholdelse Unionens retsinstanser skal efterprøve. Overensstemmelsen mellem den karakter, der tildeles ansøgeren, og udvælgelseskomitéens bogstavelige bedømmelse kan gøres til genstand for en af Personaleretten foretaget kontrol af udvælgelseskomitéens vurdering af ansøgerens præstationer.

(jf. præmis 62-64)

Henvisning til:

Domstolen: 9. oktober 1974, forenede sager 112/73, 144/73 og 145/73, Campogrande m.fl. mod Kommissionen, præmis 34-53; 8. marts 1988, forenede sager 64/86, 71/86-73/86 og 78/86, Sergio m.fl. mod Kommissionen, præmis 22

Retten: 21. maj 1996, sag T-153/95, Kaps mod Domstolen, præmis 37; 11. februar 1999, sag T-200/97, Jiménez mod KHIM, præmis 43-57; 23. januar 2003, sag T-53/00, Angioli mod Kommissionen, præmis 91, 93 og 94; 5. marts 2003, sag T-24/01, Staelen mod Parlamentet, præmis 47-52; 26. januar 2005, sag T-267/03, Roccato mod Kommissionen, præmis 42; 12. marts 2008, sag T-100/04, Giannini mod Kommissionen, præmis 277 og 278

Personaleretten: 11. september 2008, sag F-127/07, Coto Moreno mod Kommissionen, præmis 33; 5. maj 2010, sag F-48/09, Schopphoven mod Kommissionen, præmis 26