Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Krakowie (Polen) den 2. januar 2019 – VL mod Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej w Krakowie

(Sag C-16/19)

Processprog: polsk

Den forelæggende ret

Sąd Okręgowy w Krakowie

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: VL

Sagsøgt og indstævnt: Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego, Samodzielny Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej w Krakowie

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 1 fortolkes således, at en differentiering af situationen for enkelte personer, som hører til en gruppe, der er kendetegnet ved en beskyttet egenskab (handicap), udgør en form for tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet, når den af arbejdsgiveren foretagne differentiering inden for gruppen sker på grundlag af et tilsyneladende neutralt kriterium, dette kriterium ikke kan begrundes objektivt med et legitimt mål, og midlerne til at nå dette mål ikke er forholdsmæssige og nødvendige?

____________

1 EUT 2000, L 303, s. 16.