RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS DOM

(Tredje Afdeling)

25. september 2013

Sag F-158/12

Éric Marques

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – kontraktansat – ansættelse – indkaldelse af interessetilkendegivelser EPSO/CAST/02/2010 – ansættelsesvilkår – passende erhvervserfaring – afslag på ansøgningen om ansættelse«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 270 TEUF, som finder anvendelse på Euratom-traktaten i medfør af dennes artikel 106a, hvorunder Eric Marques har nedlagt påstand dels om annullation af Kommissionens afgørelse af 6. marts 2012 om afslag på at ansætte ham som kontraktansat i ansættelsesgruppe III, dels om erstatning for sit tab.

Udfald:      Europa-Kommissionens afgørelse af 6. marts 2012 om afslag på at ansætte Éric Marques som kontraktansat i ansættelsesgruppe III annulleres. I øvrigt frifindes Kommissionen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler Éric Marquesʼ omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – kontraktansatte – ansættelse – indplacering i lønklasse – hensyntagen til erhvervserfaring – ansættelsesmyndighedens skønsbeføjelse – fortolkning af EU-retten – grænser

[Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, art. 82, stk. 2, litra b)]

Selv om administrationen har en vid skønsmargen med henblik på at vurdere, om en ansøgers forudgående erhvervserfaring kan tages i betragtning i forbindelse med dennes ansættelse som kontraktansat i en ansættelsesgruppe, skal udøvelsen af denne vide skønsbeføjelse navnlig foregå under overholdelses af alle relevante bestemmelser.

Der skal ved fortolkningen af en bestemmelse i EU-retten ikke blot tages hensyn til ordlyden af og til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, men også til de mål, der forfølges med den lovgivning, som den udgør en del af. Når lovgiver og den administrative myndighed imidlertid i samme almengyldige tekst anvender to forskellige begreber, er hensynet til sammenhængen og retssikkerheden til hinder for, at disse har den samme rækkevidde. Dette er så meget desto mere tilfældet, når disse begreber dækker over forskellige betydninger i sædvanlig sprogbrug. Dette er netop tilfældet med adjektiverne »passende« og »tilsvarende«. I sin vanlige betydning betyder adjektivet »passende« »tilpasset en bestemt anvendelse«. Derimod betyder adjektivet »tilsvarende« »af samme værdi« og har således en mere snæver betydning.

I denne henseende bemærkes, at artikel 82, stk. 2, litra b), i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte kræver, at der i tilfælde af, at der ikke foreligger et eksamensbevis for en videregående uddannelse, enten foreligger passende erhvervserfaring, når ansøgeren har fulgt en gymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelse, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at der foreligger en erhvervsuddannelse eller erhvervserfaring på tilsvarende niveau.

Denne bestemmelse skal derfor fortolkes således, at den, der ansøger om at blive ansat som kontraktansat i ansættelsesgruppe II eller III, skal kunne påberåbe sig tre års erfaring, der er tilpasset den stilling, der skal besættes, dog uden at være tilsvarende hertil.

(jf. præmis 19, 25, 27, 28 og 32)

Henvisning til:

Domstolen: 17. november 1983, sag 292/82, Merck, præmis 12

Personaleretten: 28. oktober 2010, sag F-6/09, Fares mod Kommissionen, præmis 38 og 39; 10. marts 2011, sag F-27/10, Begue m.fl. mod Kommissionen, præmis 40

Retten: 8. juli 2010, sag T-160/08 P, Kommissionen mod Putterie-De-Beukelaer, præmis 70