Language of document : ECLI:EU:F:2011:53

PERSONALERETTENS KENDELSE (Anden Afdeling)

11. maj 2011

Sag F-71/09

Paolo Caminiti

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – søgsmålet åbenbart ugrundet – ikrafttræden af forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 – artikel 44 og 46 i vedtægten – artikel 7 i bilag XIII til vedtægten – indplacering – multiplikationsfaktor – forfremmelsespoint«

Angående:      Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorunder Paolo Caminiti har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere ham i lønklasse AST 9, løntrin 4, med en multiplikationsfaktor lig med 1, således som det fremgår af hans lønseddel for marts 2009 og af lønsedlerne for de følgende måneder, og følgelig omplacering af sagsøgeren, med virkning fra den 1. marts 2009, i lønklasse AST 9, løntrin 2, med bibeholdelse af multiplikationsfaktoren på 1,071151, samt påstand om, at »[hans karriere] genoprettes fuldt ud med tilbagevirkende kraft fra den 1. marts 2009 og indtil den dato, hvor hans indplacering i lønklasse og løntrin således er berigtiget (herunder medregning af hans anciennitet i den således berigtigede lønklasse, hans ret til forfremmelser og hans pensionsrettigheder), med tillæg af morarenter beregnet på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner, der var gældende i den pågældende periode, forhøjet med to point, af samtlige de beløb, der svarer til forskellen mellem den løn, der [svarer til hans indplacering, og den løn, der svarer til den] indplacering, som han burde have haft ret til indtil den dato, hvor der træffes afgørelse om den korrekte indplacering. Subsidiært tildeles sagsøgeren forfremmelsespoint svarende til multiplikationsfaktorens konvertering til en »tidsfaktor««.

Udfald:      Søgsmålet afvises, idet det er åbenbart, at det delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er ugrundet. Sagsøgeren godtgør Personaleretten 500 EUR i medfør af artikel 94 i procesreglementet, bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – søgsmål – formål – påbud til administrationen – afvisning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)

2.      Tjenestemænd – løn – overgangsregler, som finder anvendelse efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 – første forfremmelse efter den 1. maj 2004 af en tjenestemand ansat før denne dato

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 7, stk. 5; Rådets forordning nr. 723/2004)

3.      Tjenestemænd – løn – overgangsregler, som finder anvendelse efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 – første forfremmelse efter den 1. maj 2004 af en tjenestemand ansat før denne dato

(Tjenestemandsvedtægten, bilag XIII, art. 7, stk. 5 og 7; Rådets forordning nr. 723/2004)

4.      Retspleje – sagsomkostninger – omkostninger påført Personaleretten unødvendigt eller af ond vilje ved en tjenestemands misbrug af søgsmål

(Personalerettens procesreglement, art. 94)

1.      EU’s retsinstanser kan inden for rammerne af et søgsmål, der er anlagt i henhold til vedtægtens artikel 91, ikke uden at gribe ind i den administrative myndigheds beføjelser fremkomme med principielle erklæringer eller konstateringer eller udstede påbud til Unionens institutioner. Institutionen vil højst skulle iværksætte foranstaltninger, såsom de af sagsøgeren påståede, til opfyldelse af en dom, der giver sagsøgeren medhold i hans annullationspåstande.

(jf. præmis 23)

Henvisning til:

Retten: 27. juni 1991, sag T-156/89, Valverde Mordt mod Domstolen, præmis 150; 30. april 2009, sag F-65/07, Aayhan m.fl. mod Parlamentet, præmis 52

2.      De multiplikationsfaktorer, der er fastsat i artikel 7 i bilag XIII til vedtægten, udgør en overgangsforanstaltning, der har til formål at sikre den månedlige grundløn, som udbetales til tjenestemænd, der er ansat i henhold til den tidligere vedtægt, idet det imidlertid præciseres, at nævnte faktorer ikke blot sikrer, at de tjenestemænd, som de finder anvendelse på, ikke udsættes for en nedgang i deres månedlige grundløn som følge af ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men ligeledes at de samme tjenestemænd ikke opnår en stigning i nævnte løn, med undtagelse af den stigning, der opnås i forbindelse med deres første forfremmelse, og som beregnes i overensstemmelse med samme artikels stk. 5, og eventuelt med undtagelse af den stigning, der følger af en forfremmelse i løntrin.

En multiplikationsfaktor giver kun mening, hvis dens værdi er mindre eller større end én. En multiplikationsfaktor lig med én betyder til gengæld, at den pågældende tjenestemands månedlige grundløn svarer til den månedlige grundløn, der er fastsat i vedtægten med hensyn til hans lønklasse og løntrin.

(jf. præmis 47 og 48)

Henvisning til:

Retten: 2. juli 2010, sag T-485/08 P, Lafili mod Kommissionen, præmis 87, 88, 95 og 96

3.      Det eneste formål med artikel 7 i bilag XIII til vedtægten, og navnlig med denne artikels stk. 7, er ved anvendelsen af multiplikationsfaktorer at sikre den månedlige grundløn, som udbetales til tjenestemænd, der er ansat i henhold til den tidligere vedtægt, således at disse ikke udsættes for en nedgang i deres månedlige grundløn og ikke opnår en stigning i denne løn, med undtagelse af den stigning, der opnås i forbindelse med den første forfremmelse, og som beregnes i overensstemmelse med samme artikels stk. 5, og eventuelt med undtagelse af den stigning, der følger af en forfremmelse i løntrin.

Tildeling af supplerende forfremmelsespoint går imidlertid åbenbart ud over dette formål om økonomisk neutralitet, der forfølges med artikel 7 i bilag XIII til vedtægten, og medfører, at den pågældende tjenestemand, som netop ikke har fuldført de pågældende tjenesteår, behandles anderledes end ikke blot de øvrige tjenestemænd, som er blevet ansat efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, men ligeledes de tjenestemænd, som er blevet ansat i henhold til den tidligere vedtægt, og hvis månedlige grundløn blev påvirket af en multiplikationsfaktor, som først var lavere end én, men efterfølgende blev fastsat til én og således ophævet i henhold til artikel 7, stk. 7, i bilag XIII til vedtægten.

(jf. præmis 63 og 64)

Henvisning til:

Personaleretten: 30. september 2010, sag F-107/05, Toth mod Kommissionen, præmis 71 og 72 og den deri nævnte retspraksis

4.      I henhold til artikel 94 i Personalerettens procesreglement gælder, at har Retten afholdt udgifter, som kunne have været undgået, navnlig i tilfælde hvor søgsmålet har karakter af åbenbart misbrug, kan den pålægge den part, som har givet anledning til udgifterne, at erstatte disse helt eller delvist, dog således at erstatningen ikke kan overstige 2 000 EUR.

Denne bestemmelse skal anvendes i tilfælde af et søgsmål, som, bortset fra, at det åbenbart ikke kan antages til realitetsbehandling eller er ugrundet, er blevet anlagt efter afsigelsen af Personalerettens dom i en sag, som rejste nøjagtigt den samme retlige problemstilling. Dette gælder således så meget desto mere, når – efter udsættelsen af sagen, indtil afsigelsen af Rettens afgørelse i appelsagen til prøvelse af nævnte dom – appellen forkastes, men sagsøgeren opretholder sit søgsmål uden begrundelse, idet han indskrænker sig til at forlade sig på Personalerettens skøn.

(jf. præmis 67-69)