Language of document : ECLI:EU:C:2012:407

Sag C-128/11

UsedSoft GmbH

mod

Oracle International Corp.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

»Retlig beskyttelse af edb-programmer – markedsføring af brugte licenser til edb-programmer, der er downloadet fra internettet – direktiv 2009/24/EF – artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 1 – konsumption af spredningsretten – begrebet »den, der retmæssigt har erhvervet edb-programmet««

Sammendrag af dom

1.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2009/24 – retlig beskyttelse af edb-programmer – retsakter, der er underkastet begrænsninger – konsumption af retten til spredning af en kopi af et edb-program – betingelser – samtykke fra indehaveren af ophavsretten til kopien til at downloade og bruge denne kopi

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24, art. 4, stk. 2)

2.        Tilnærmelse af lovgivningerne – ophavsret og beslægtede rettigheder – direktiv 2009/24 – retlig beskyttelse af edb-programmer – undtagelser til de retsakter, der er underkastet begrænsninger – anvendelse af edb-programmet efter dets formål af den, der retmæssigt har erhvervet det – den, der retmæssigt har erhvervet edb-programmet – begreb – efterfølgende erhverver af en kopi af et edb-program, der oprindeligt er downloadet af den første erhverver fra ophavsmandens hjemmeside – omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/24, art. 4, stk. 2, og art. 5, stk. 1)

1.        Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2009/24 om retlig beskyttelse af edb-programmer skal fortolkes således, at retten til spredning af en kopi af et edb-program udtømmes, såfremt indehaveren af ophavsretten, der har givet samtykke, eventuelt vederlagsfrit, til download af denne kopi fra internettet til et medium, ligeledes har videregivet en brugsret til kopien uden tidsbegrænsning mod betaling af en pris, der gør det muligt for denne at opnå et vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af kopien af det værk, som han ejer.

Download af en kopi af et edb-program og indgåelse af en brugerlicenskontrakt hertil udgør et udeleligt hele. Download af en kopi af et edb-program er nemlig ikke til nogen nytte, hvis kopien ikke kan anvendes af indehaveren. De to handlinger skal derfor undersøges samlet med henblik på deres juridiske kvalificering.

De nævnte handlinger indebærer overdragelse af ejendomsretten til kopien af det berørte edb-program, henset til, at når ophavsmanden stiller en kopi af sit edb-program til rådighed og indgår en dertil knyttet brugerlicensaftale, har dette til formål at gøre den pågældende kopi varigt anvendelig for kunderne ved betaling af en pris, der gør det muligt for indehaveren af ophavsretten at opnå et vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af kopien af det værk, som han ejer. I denne henseende er det uden betydning, om kopien af edb-programmet er blevet stillet til rådighed for kunden af indehaveren af den pågældende rettighed ved hjælp af download fra sidstnævntes hjemmeside eller ved hjælp af et fysisk medium såsom en CD-ROM eller en DVD.

(jf. præmis 44-47 og 72 samt domskonkl. 1)

2.        Artikel 4, stk. 2, og artikel 5, stk. 1, i direktiv 2009/24 om retlig beskyttelse af edb-programmer skal fortolkes således, at i tilfælde af videresalg af en brugerlicens, der indebærer videresalg af en kopi af et edb-program, der er downloadet fra ophavsmandens hjemmeside, hvilken licens oprindeligt af den nævnte ophavsmand var blevet tildelt den første erhverver uden tidsbegrænsning og mod betaling af en pris, der gør det muligt for denne ophavsmand at opnå et vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af den nævnte kopi af hans værk, vil den anden erhverver og alle efterfølgende erhververe af den nævnte licens med rette kunne påberåbe sig, at spredningsretten er udtømt som fastsat i dette direktivs artikel 4, stk. 2, og følgelig kunne anses for at være dem, der retmæssigt har erhvervet en kopi af et edb-program som omhandlet i direktivets artikel 5, stk. 1, og drage fordel af den ret til reproduktion, der er fastsat i sidstnævnte bestemmelse.

(jf. præmis 88 og domskonkl. 2)